Den netop indgåede flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet skulle træde i kraft ved midnat, man Grækenland kan ikke opfylde sin del af aftalen, oplyser regeringen i Athen.
Aftalen betyder, at alle migranter og flygtninge, der ankommer til de græske øer, kan blive sendt tilbage til Tyrkiet.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, bad i går sine ministre om at gøre sig klar til at begynde at deportere fra i dag, søndag, men efterfølgende sagde embedsfolk, at de havde brug for mere tid til at kunne efterleve ordren.
- En plan som denne kan ikke falde på plads i løbet af 24 timer, konstaterer Giorgos Kyritsis, talsmand for regeringens koordinations agentur for migrationspoliti.
Når det gælder syrere, skal de også sendes retur fra de græske øer til Tyrkiet, men andre syrere i Tyrkiet skal i stedet bringes til et EU-land. Overgrænsen er 72.000 og formålet er at ødelægge menneskesmuglernes forretning.
Flere hundrede sikkerhedsfolk og jurister ventes at ankomme til Grækenland for at bistå myndighederne med opgaven. Tyskland og Frankrig har lovet at sende 600 eksperter af sted, skriver AFP.
/ritzau/