Glem Netanyahu. I dag kommer franskmanden, som skal sikre danskerne vacciner

Varianter af coronavirus kan være en trussel mod danskernes hverdag flere år endnu. EU-kommissær Thierry Breton har fået opgaven med at sikre, at det ikke sker.

EU's kommissær for det indre marked, franskmanden Thierry Breton, kommer i dag til Danmark. Han har en nøglerolle i at sikre, at EU-landene har nok vacciner i fremtiden. (Foto: © OLIVIER HOSLET, Scanpix)

Der sendes masser af beundrende og misundelige blikke mod både Israel, Storbritannien og USA i disse dage.

De tre lande er markant foran EU-landene, når det gælder udrulning af coronavacciner, og statsminister Mette Frederiksen (S) har ligefrem kaldt Israel for ”verdensmester” på området.

Men både når det gælder Israel og Storbritannien, spiller EU's hidtidige vaccinepolitik faktisk en afgørende rolle for de to landes igangværende vaccinesucces.

For en stor del af de vacciner, som er brugt til at vaccinere både briter og israelere, er nemlig ikke alene udviklet i EU af europæiske forskere. Vaccinerne er også produceret i EU.

I Israel er det hele befolkningen som er vaccineret med vacciner produceret udenfor Israel. For selv om Israel har en medicinalindustri, så har Israel ikke selv produceret en eneste coronavaccine.

Den israelske vaccinesucces er importeret og i høj grad baseret på Pfizer/BioNTech-vaccinen, som er udviklet i EU.

Manden hedder Breton

Det samme gælder for Storbritannien.

Briterne har en egen vaccineproduktion, og det er britiske forskere, der har udviklet den meget omdiskuterede AstraZeneca-vaccine. Men når man ser på den samlede britiske vaccineudrulning, så er den i høj grad kommet i stand, fordi Storbritannien har købt stort ind af vacciner produceret i EU.

Alene de seneste seks uger er der eksporteret ti millioner vacciner fra EU til Storbritannien. I februar var hvert andet vaccinestik, som blev givet i Storbritannien, en vaccine, der kom fra EU.

Og med udsigt til, at coronavirus fortsætter med at mutere, mens stadig flere eksperter vurderer, at vi kommer til at leve med forskellige varianter af coronavirus i adskillige år fremover, er det fuldstændig afgørende for politikere overalt i Europa at finde svar på, hvordan man undgår, at fremtidige coronavarianter fører til nye nedlukninger af samfundet.

Manden, der er sat til at finde det europæiske svar på det spørgsmål, hedder Thierry Breton.

Thierry Breton har blandt andet en fortid som fransk minister. (Foto: © JOHN THYS / POOL, Scanpix)

EU skal klare sundheden selv

Han er fransk EU-kommissær, og i dag besøger han blandt andet statsministeren. Med i rejsebagagen har han en europæisk plan for, hvordan man undgår fremtidige nedlukninger af Danmark og resten af EU.

Planen hedder HERA og de fire bogstaver er forkortelsen for European Health Emergency Preparedness and Response Authority – en kommende europæisk myndighed med ét overordnet formål:

At sikre, at EU-landene aldrig igen kommer til at stå midt i en pandemi, mens der mangler alt fra mundbind og respiratorer til medicin og vacciner.

Derfor mener EU's kommissionsformand, at der er behov for at investere i produktionskapaciteten i Europa:

Allerede to uger inden statsministeren gik ombord på regeringsflyet i Kastrup Lufthavn for at flyve til Israel sammen med den østrigske kansler, Sebastian Kurz, blev Danmark og de øvrige EU-lande præsenteret for planen, der i praksis bliver den, der skal sikre, at Danmark aldrig mere kommer til at mangle hverken mundbind, medicin eller coronavacciner.

Onsdag den 17. februar præsenterede EU-Kommissionen forslaget om at skabe HERA. Det kommende agentur indeholder planerne om et omfattende europæiske sundhedssamarbejde på tre afgørende områder:

  1. 1

    Opsporing og analyse af nye varianter af virus. Et samarbejde, som er helt afgørende for at sikre, at nye virusvarianter hurtigt bliver opdaget, og at EU-landene er i stand til at teste og sekventere, så man hurtigt har et overblik over nye virus varianter.

  2. 2

    Udvikling af nye vacciner, der er effektive over for nye virusvarianter. Dette kræver et omfattende samarbejde på flere områder. Dels et samarbejde mellem forskere og virksomheder, som udvikler vacciner. Der er også behov for et mere omfattende europæisk samarbejde, som skal sikre, at man hurtigt kan få gennemført kliniske forsøg. Og så skal der støtte til nye teknologier. Man har f.eks. set, hvordan tysk støtte til selskabet BioNTech førte til, at der blev udviklet en meget effektiv vaccine med den nye teknologi, som både BioNTech og selskabet Moderna benytter.

  3. 3

    Hurtig og omfattende produktion af nye vacciner. Her skal EU-landene sikre, at der er tilstrækkelig produktionskapacitet internt i EU, så medlemslandene ikke er afhængige af import af vacciner udefra. Der skal være et samarbejde, som sikrer, at der ikke pludselig bliver mangel på råstoffer eller andre centrale elementer i forbindelse med vacciner. Det kunne f.eks. være nåle eller beskyttelsesudstyr. Der skal også være et system, som sikrer, at nye vacciner bliver godkendt hurtigt – uden at det sætter sikkerheden over styr.

Og det bliver Thierry Breton, der skal sikre, at den omfattende EU-plan gennemføres.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager er blandt de kommissærer, som Thierry Breton arbejder tæt sammen med i det daglige. (Foto: © YVES HERMAN, Scanpix)

Løs problemet!

Han er en mand med en fortid som både bestyrelsesformand og direktør for nogle af Frankrigs største virksomheder, han er tidligere industri- og finansminister og professor på Harvard Business School.

Da det fra starten af året stod klart, at EU´s vaccinepolitik var løbet ind i store vanskeligheder med enorme problemer med at få vacciner leveret til tiden, fik Thierry Breton en klar ordre fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen:

- Løs problemet!

Og siden da har Thierry Breton brugt det meste af sin vågne tid på både at bringe den europæiske vaccinepolitik tilbage på sporet og samtidig sikre, at fortidens fejl på vaccineområdet aldrig gentager sig.

Den formentlig største hovedpine overhovedet, som EU-landene har med vaccine, hedder AstraZeneca. Firmaet var det, der skulle levere langt de fleste vacciner til EU.

Men AstraZeneca har haft og har stadig enorme problemer med at levere de mængder, der var lovet. Faktisk leverer AstraZeneca kun omkring en tredjedel af det lovede.

For at sikre, at der kommer styr på AstraZenecas leverancer, og at EU ikke bliver overrasket over nye problemer, har Thierry Breton fortalt, at han nu har en daglig telefonsamtale med AstraZenecas direktør, Pascal Soriot.

Men da Soriot tilbringer sine vintre i Australien, hvor tidszonen er noget anderledes, foregår den daglige vaccine telefonsamtale mellem Breton og Soriot klokken 5 om morgenen. Så fra det tidspunkt er Breton i gang med at få styr på de europæiske vaccinebehov.

Fokus på fremtiden

Når Thierry Breton mødes med både Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S), vil der sikkert fra dansk side være en del fokus på både fortiden og nutiden.

Spørgsmålet om, hvad der gik galt for EU, er stadig et yndet politisk samtaleemne. Og spørgsmålet om nutiden – hvornår kommer de næste vacciner, og holder planerne for leverancer i de kommende uger - er af naturlige årsager også aktuelle.

Men det vigtigste emne for mødet med Thierry Breton er formentlig spørgsmålet om fremtiden, og hvordan det går med franskmandens planer om at sikre, at Europa i er i stand til lynhurtigt at opdage nye coronavirus og tilpasse vacciner, så de fungerer overfor nye varianter.

For det bliver fuldstændig afgørende for, hvordan danskerne kommer til at leve deres liv i de kommende år.

Og mens et besøg i Tel Aviv hos premierministeren fra et land, som ikke selv producerer coronavacciner, indtil videre ikke har leveret noget bud på, hvordan danskerne skal sikre sig mod yderligere nedlukninger i fremtiden, er situationen en noget anden med den franskmand som i dag kommer på besøg i København.

En omfattende plan

Thierry Breton kommer med en omfattende plan. Han er manden, som på nærmest daglig basis har kontakt med lederne af verdens største medicinalfirmaer.

Han er medlem af Europa-Kommissionen, som råder over Europas største forskningsbudget, som kan kanaliseres i retning af den forskning, der skal til for at sikre, at Europa kan håndtere fremtidige pandemier.

Og han er som EU´s industrikommissær manden, der med lovgivning kan sikre, at de europæiske medicinalfirmaer gør det, der skal til for at sikre, at der i fremtiden vil være den produktionskapacitet, som er nødvendig for, at Europa aldrig løber tør for vacciner.

Thierry Breton kan – med en diplomats ord – alt det, den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ikke kan.

Dagens franske gæst er manden, der om nogen holder nøglen til danskernes frihed i de kommende år. Ukendt for alt og alle i Danmark. Men formentlig vigtigere end nogen anden gæst, statsministeren har haft besøg af i år.