Det tog næsten en måned at finde et sted at begrave den første af de to terrorister, der 26. juli dræbte en 85-årig fransk præst i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet.
Den 19-årige mand boede ellers i byen. Og det var også her, han blev skudt af politiet sammen med en jævnaldrende, mens de på vej ud af kirken forsøgte at bruge to nonner som menneskelige skjolde.
Men hverken byens borgmester eller muslimske ledere ønskede, at hans jordiske rester skulle stedes til hvile der, endsige at deltage i hans begravelse.
Borgmester i Puiseux-Pontoise trak nitten
Det endte med at være borgmesteren i Puiseux-Pontoise, 100 kilometer mod sydøst, der trak nitten.
Her havde familien til den 19-årige mand, der havde været i psykiatrisk behandling, nemlig i forvejen et gravsted. Og så kunne borgmesteren ifølge loven ikke gøre andet end at acceptere.
- Han skulle jo begraves et eller andet sted, siger Maurice Beau, der denne søndag formiddag med en hvid potteplante i hånden er på vej ind på den kommunale kirkegård i Puiseux-Pontoise.
- Men det ville have været bedre, hvis det var sket i den kommune, hvor han boede, tilføjer han.
Strid om terroristers lig er en tilbagevendende problematik
Det er langt fra første gang, at terroristers lig skaber strid mellem lokale myndigheder, både i Frankrig og udlandet.
I 2012 ønskede moderen til en 23-årig sydfransk mand, der havde dræbt tre soldater samt flere jødiske skolebørn, at han skulle begraves i hendes hjemland, Algeriet. Angiveligt af frygt for, at hans grav skulle blive skændet.
Men borgmesteren i den pågældende algeriske kommune trak i sidste øjeblik stikket af frygt for, at hans by skulle blive valfartssted for makaber pilgrimsturisme. Den algeriske borgmester påpegede, at den 23-årige ikke var algerier, men franskmand, og dermed også Frankrigs problem.
I stedet overbevidste en rådgiver for Den Store Moske i Paris, Abdallah Zekri, den modvillige borgmester i den 23-åriges hjemby Toulouse om, at der ikke var nogen vej uden om at lade terroristen begrave der.
- Loven i Frankrig er, at når en person bor i en kommune, er født i en kommune, så kan han begraves der, og det kan borgmesteren under ingen omstændigheder modsætte sig, fortæller Abdallah Zekri til DR Nyheder.
Han mener, man bør håndhæve loven over for landets borgmestre langt mere håndfast for at undgå de langvarige trakasserier:
- En terrorist er en terrorist. Jeg mener, at en terrorist, der har begået en gerning, skal begraves omgående. Man skal ikke lave propaganda for ham. Man begraver ham seks fod under jorden i et anonymt gravsted, hvor der ikke står noget navn eller noget som helst, og så taler man ikke mere om ham, siger Zekri.
Det vides endnu ikke, hvor eller hvornår den anden terrorist fra attentatet mod kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray skal begraves.