Tre mænd i jakkesæt prydede mandag aften i den bedste sendetid de franske tv-skærme, da den første tv-debat forud for det kommende parlamentsvalg blev sendt på kanalen TF1.
I de tre jakkesæt gemte sig tre af Frankrigs mest profilerede poltikere, der hver især repræsenterer de tre største blokke ved valget:
Premierminister Gabriel Attal fra præsident Macrons socialliberale midterparti Renaissance, højrefløjspolitikeren Jordan Bardella fra Marine Le Pens Rassemblement National (RN) og et lidt mere ubeskrevet blad i form af Manuel Bompard fra venstrefløjsalliancen kaldet Den Nye Folkefront.
Debatten gik ikke stille for sig med både store skænderier og en masse afbrydelser. For det var tydeligt at mærke, at der står meget på spil for de tre blokke ved det kommende parlamentsvalg. Det fortæller Karin Mørch, der er journalist på DR's udlandsredaktion og dækker det franske valg.
- Debatten afspejlede, hvor anspændt situationen er. Der står virkelig meget på spil for de tre blokke, og det kunne mærkes. Bl.a. brugte de meget af tiden på at skændes og afbryde hinanden, fortæller Karin Mørch.
Kigger man dagen derpå, hvordan debatten bliver opsummeret i de franske medier, så bliver mundhuggeriet også bemærket.
- Flere kommentatorer hæfter sig blandt andet ved, at premierminister Attal virkede som en slags skolelærer, der var arrogrant og nedladende i sin måde at irettesætte og afbyde især Jordan Bardella på. Andre peger på, at Bardella virkede som om, at han allerede var blevet ny premierminister, siger Karin Mørch
Det respekterede ugemagasin Nouvel Obs opsummerer, at debatten bød på to tabere og én vinder. Bardella og Attal var taberne, mens Bompard overraskede positivt.
Store uenigheder om visionerne for fremtidens Frankrig
I den franske valgkamp er det især personlig økonomi, sikkerhed og indvandring, der fylder blandt både vælgere og politikere.
Efter debatten mandag står det da også klart, at netop de emner var det, der gav anledning til mest mundhuggeri mellem de tre debatdeltagere.
- Frankrig skal vælge mellem tre vidt forskellige udgaver af Frankrig i fremtiden, og de tre blokkes visioner har stort set intet tilfælles. Derfor ser vi også, at de her debatter bliver højtændte, fortæller Karin Mørch
- Den unge Bardella og Rassemblement National vil blandt andet lave en Big Bang i skolen, for at få autoriteten tilbage i skolerne, bl.a. skal børn helt ned til 5 år sige De til læreren, der skal indføres skoleuniform i de ælste klasser fra 11-15 år og forbud mod mobiltelefoner, også i gymnastiet.
- Derudover vil de indskrænke indvandringen markant. Her vil venstrefløjen det stik modsatte. Den siger, det handler om, hvordan man modtager indvandrene, ikke hvor mange de er. Macrons lejr advarer mod både højre- og venstrefløjens programmer, som den mener er to ekstremer, siger Karin Mørch
Meningsmålingerne viser en stor føring til Rassemblement National, der står til at få omkring 36 procent af stemmerne mange steder.
Venstrefløjens alliance får omkring 29 procent af stemmerne, mens Macrons parti står til omkring 21 procent.
Macron udtalelse har vakt undren blandt vælgerne
Den franske præsident Emmanuel Macron havde også allerede inden debatten kridtet banen til, at det kunne gå hen blive en anspændt affære.
For i et interview mandag i podcasten 'Generation Do It Yourself´ havde Macron udtalt, at en sejr til den yderste højre- eller venstrefløj ved det kommende parlamentsvalg kan føre til en borgerkrig i Frankrig.
- Jeg synes ikke, at vi kan tillade løsningerne fra højrefløjen. Den kategoriserer og sorterer folk ud fra deres religion eller ophav, og det kan lede til splittelse og borgerkrig, sagde den franske præsident i podcasten.
Udtalelsen om borgerkrig har givet anledning til stor undren blandt franskmændene, fortæller Karin Mørch
- Man spørger, om han virkelig mener der er risiko for en borgerkrig? For hvis han mener det, skulle han så have udskrevet valg nu, hvor der er en måned til Frankrig skal afholde OL, og hvor hele verdens øjne hviler på dem.
Optøjer forventes efter valgresultatet søndag
Men trods undren fra dele af befolkningen, så forventer de franske myndigheder, at der kan opstå optøjer og uro efter resultatet af valgets første runde på søndag. Det siger politichefen i Paris, Laurent Nunez i et interview med radiokanalen France Inter.
Han henviser blandt andet til, at der også ved EU-parlamentsvalget i starten af måneden var optøjer i Paris som følge af resultatet.
Ifølge Karin Mørch frygter myndighederne især protester fra den radikale venstrefløj, hvis Rassemblement National vinder valget, som samtlige meningmålinger tyder på.
Første runde af det franske parlamentsvalg afholdes på søndag, mens anden runde afholdes ugen efter d. 7 juli.
I Frankrig bliver præsidenten og parlamentsmedlemmerne fundet ved to forskellige valg. Begge foregår over to runder, hvor man ved første runde grovsorterer kandidaterne og finder de to politikere, der er størst opbakning til.
I anden og afgørende runde finder man så den endelige vinder blandt de to.