Fra borgerrettigheder til dansk velfærd: Socialisten Sanders vil lave en 'Obama'

Da Bernie Sanders' demokratiske modkandidat til præsidentposten, Hillary Clinton, i april meldte sig på banen som kandidat, røg hun straks på forsiden af den store amerikanske avis The New York Times.

Den samme plads fik de republikanske kandidater Ted Cruz og Donald Trump, da de kastede sig ind i ræset.

Da den 74-årige senator fra Vermont, Bernie Sanders, i maj annoncerede sit kandidatur, blev det nævnt på side 21 i avisen.

En ældre, selverklæret socialist, der først blev medlem af Det Demokratiske Parti i 2015, har ikke en chance for at vinde et præsidentvalg, lød det klare budskab fra et samlet amerikansk pressekorps.

Derfor var overraskelsen også stor, da navnkundige Hillary Clinton vandt staten Iowa efter seks heldige udfald i plat eller krone og samlet 0,2 procentpoint ned til Bernie Sanders.

Et spejl af 2008

Inden nattens primærvalg i New Hampshire ligger Bernie Sanders og Hillary Clinton side om side, og i målingerne står han til at vinde New Hampshire klart.

- Det er et spejl af 2008, hvor Hillary Clinton også var den sikre vinder, men så kom Barack Obama. Sanders har flere private donorer end Hillary, der er mere energi omkring hans kampagne, der møder flere op til hans vælgermøder. 2016 kan blive en gentagelse af 2008, sagde Dylan Byers, seniorreporter i medier og politik hos CNN, for nyligt i radioprogrammet On the Media.

- Det her er fortællingen om amerikansk politik. Ting, som ikke sker, sker, fortsatte han.

Mistede sin familie i Holocaust

Bernie Sanders blev født i Brooklyn, New York, i september 1941 af jødiske forældre. Hans far, Eli Sanders, emigrerede fra Polen til USA i 1904, hvor han mødte Dorothy, der ligeledes har polsk-jødisk ophav.

Eli Sanders' familie blev dræbt under Holocaust, og ifølge Bernie Sanders var det udslettelsen af hans fars familie, som blev den egentlige motivation for at blive politisk aktiv i en ung alder:

- En fyr ved navn Adolf Hitler vandt en valgkamp i 1932. Han vandt valget, og 50 millioner mennesker døde i 2. Verdenskrig som resultat af det valg inklusiv seks millioner jøder. Så hvad, jeg lærte som lille barn, er, at politik faktisk er meget vigtigt, sagde Bernie Sanders i juni.

Sanders er opvokset i et middelklassehjem uden det store økonomiske råderum, og hans forældre var begge døde, inden han var fyldt 22.

I 1964 færdiggjorde han sin universitetsuddannelse på University of Chicago med en bachelor i statskundskab.

Første "sit-in" i Chicago

Mens Sanders studerede, meldte han sig ind i "Young Peoples Socialist League" (Unge menneskers socialistgruppe, red.) og begyndte at organisere protester for borgerrettigheder.

I januar 1962 førte Sanders an i en protest mod University of Chicagos politik om adskillelse af sorte og hvide studerendes boliger på Campus.

- Vi føler, det er en utålelig situation, når sorte og hvide studerende ikke kan bo sammen i universitetsejede lejligheder, sagde han dengang.

Han og 32 studerende slog lejr foran universitets rektors kontor og foretog dermed den første Sit-in-demonstration for borgerrettigheder i Chicago.

Efter en måneds tid bøjede universitetet sig.

8,5 timer mod skattelettelser

Et indigneret fokus på uretfærdighed har været drivkraften i Sanders' politiske virke.

I 1968 flyttede han til den lille nordøstlige stat Vermont. Her blev han i 1981 borgmester i statens største by, Burlington. Efter at være blevet genvalgt tre gange, stillede han op til Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus. Her nåede han at repræsentere sin stat i 16 år, inden han blev valgt ind i Senatet i 2006 og genvalgt i 2012 med 71 procent af stemmerne.

Han er dermed den politisk uafhængige senator, der har tjent længst tid i senatet.

Sanders er en del af den yderste venstrefløj i Senatet og bruger sin stemme aktivt til at tale for økonomisk lighed, et universelt sundhedssystem, barselsordninger, tiltag mod klimaforandringer og rettigheder for bøsser og lesbiske.

Han kalder sig selv demokratisk socialist og har flere gange fremhævet Danmark som et samfund at stræbe efter:

- Jeg tror ikke, regeringen bør overtage supermarkedet nede ad gaden eller eje produktionsmidlerne. Men jeg tror, at middelklassen og arbejdsgrupperne familier, der producerer rigdommen i Amerika, fortjener en anstændig levestandard, og at deres indkomst skal gå op og ikke ned, sagde han i november i en tale på Georgetown University i Washington D.C.

Første gang Bernie Sanders blev et kendt navn i massemedierne var i 2010, da han brugte sin såkaldte Filibuster-ret til at tale et lovforslag til døde. Man har ikke begrænset taletid i Senatet, så Bernie Sanders tog ordet og harcelerede i 8,5 time mod skattelettelser.

Sanders' chance

En undersøgelse har vist, at Hillary Clinton nævnes over ti gange oftere end Bernie Sanders på amerikansk kabel-tv. Til gengæld er han en af de mest googlede kandidater. Og på de sociale medier har han stor succes med at fange de unge.

Resultatet fra Iowa viste, at den 74-årige veteran havde stor succes med de unge stemmer. Hele 84 procent af vælgerne under 30 stemte på Sanders. Omvendt fik Hillary Clinton 69 procent af stemmer hos vælgere over 65.

Sanders' udfordring er minoriteterne. Kvinder, latinoer og sorte har stadig en stærk præference for Hillary Clinton.

Men for hver dag, der går, æder Sanders ind på Hillary Clinton. I efteråret adskilte 40 procentpoint de to i det demokratiske kapløp, nu er der omkring 15 procentpoint mellem dem. Og med Sanders baggrund som en forsvarer for minoriteter, har den 74-årige præsidentkandidat en stærk tro på, at det også kan lykkes for ham at fange minoriteterne:

- Jeg tror, at når vi kommer til South Carolina og andre stater, og når det afroamerikanske og latinamerikanske samfund får øjnene op for vores bedrifter og vores politiske program, vil vi få mere støtte, sagde han efter valget i Iowa.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56434c816187a40140ed6e99

Se Bernie Sanders' interview med DR i efteråret ovenfor

Mærkesager: