Vi sagde aldrig, aldrig igen. Men nu er det sket.
Sådan lyder det verden over på de sociale medier og i internationale medier, der sammenligner Aleppo med borgerkrigene i Srebrenica og Rwanda.
Mange spørger, om vi intet har lært af tidligere kriges vederstyggeligheder.
Men ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og særligt har beskæftiget sig med bl.a. sikkerhedspolitik, krigsteori og fred, kan man ikke nødvendigvis lave den sammenligning.
- Jeg synes, vi skal minde os selv om, at vi er gået ind i det her med ret åbne øjne, siger han
Adspurgt til hvorfor vi ikke har lært af Srebrenica og Rwanda, lyder svaret:
- Det spørgsmål bygger jo på hele den underliggende ide om, at vi i Vesten har ansvar for, hvad der sker ude i verden. Og at vi både har magten, viljen og værdierne til at forhindre, at der sker dårlige ting, siger Mikkel Vedby Rasmusen og forklarer, at det i høj grad har været sådan, vi har opfattet vestlig udenrigspolitik siden afslutningen af den kolde krig.
- Sagen er bare, at det måske ikke er sådan, vi ser vestlig udenrigspolitik længere. Måske er vi ved at bevæge os ind i en periode, hvor vi ikke griber ind hele tiden, men siger, så må det jo gå, som det kan gå, fordi vi ikke kan eller vil gribe ind.
Og det er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen alt for sent for Vesten at gribe ind i krigen i Syrien. Havde man tidligere valgt at gribe ind, havde omkostningerne også været anderledes, understreger han.
- Så havde vi selv haft døde soldater og brugt masser af penge. Præcis som det var tilfældet i Irak og Afghanistan, siger han.
Et element af hykleri i debatten
Derfor mener Mikkel Vedby Rasmussen, at der er et element af hykleri i diskussionen om Aleppo, fordi Vesten har taget et bevidst valg om ikke at blande sig i krigen:
- Der er masser af ting, som den omkringliggende verden har kunnet gøre, siden den borgerkrig brød ud, som den ikke har gjort. Nu står vi så ansigt til ansigt med konsekvenserne og brokker os over, at der ikke er nogen, der gjort noget.
Han forklarer, at det meste af den vestlige debat i lang tid har handlet om, at indgreb i Syrien ikke kunne betale sig:
- Det har heddet sig, at vi alligevel ikke ville kunne afslutte borgerkrigen, at vi ville miste for mange soldater, og at det ville koste for mange penge. Og hvis man har det argument – og det er ikke for at sige, at det rationale er forkert – så er konsekvensen det, man nu ser i Aleppo, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ikke overrasket over situation
Samtidig overrasker det ikke Mikkel Vedby Rasmussen, at det er gået så galt nede i Aleppo:
- Vi har ikke grebet ind, men det har russerne og iranerne gjort, og så er det endt på den her måde. Og at det måtte gå sådan, som det nu er gået, det var meget forudsigeligt, siger han.
Samtidig forklarer han, at en stor del af den militante styrke i Aleppo er lejesoldater eller militære militser:
- Og de er jo ikke underlagt en almindelig militær disciplin, og det gør, at det hurtigt udarter sig og eskalerer. Det har vi set før, siger han.
På vej til stabilitet
Det helt store spørgsmål bliver, hvad der skal ske nu, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
- Konflikten er ved at stoppe. Assad er ved at vinde, så der vil ikke være meget borgerkrig tilbage om kort tid. Og selvom det nok ikke var den side, vi synes, skulle vinde borgerkrigen, så vil der blive fred, eller i hvert fald stabilitet i Syrien. Selvom den fred vil være købt med nogle ret store omkostninger, siger han.
Derfor bliver det ifølge Vedby Rasmussen interessant at se, hvordan Assad-regimet vil behandle byen, når de nu har vundet, og om de vil begynde at samle alle oppositionsfolkene op og smide dem i fængsel eller det, der er værre.
- Det ved vi ikke endnu. Men der må man jo krydse fingre og håbe på det bedste, men der vil jeg nok ikke have mit håb alt for meget oppe, siger han.