Situationen i den belejrede by Aleppo bliver værre fra time til time, hvor meldinger fra FN, lige nu lyder på, at der foregår et regulært blodbad mod civilbefolkningen.
Alligevel nægter den syriske præsident, Bashar al-Assad, fortsat at indgå våbenhvile med oprørerne.
Selvom Aleppo ligger langt fra Danmark, påvirker situationen i Syrien også stærkt herhjemme. I aften demonstrerede tusinde danskere i København, Odense og Aarhus. Mellem 5.000 og 7.000 mennesker deltog blandt andet i fakkeltoget på Christiansborg Slotsplads i København for at vise deres medfølelse med Aleppos befolkning.
Tidligere i dag skulle evakueringen af det østlige Aleppo i Syrien være gået i gang, men evakueringen er blevet udskudt på ubestemt tid. Ingen kan sige hvorfor.
Se billederne fra fakkeltogene for Aleppo i galleriet øverst i artiklen