Der er stor mystik om, hvad der ligger bag den advarsel, som det danske udenrigsministerium tidligere i dag kom ud med til danskere i Moskva.
Her kom det frem, at der er forhøjet risiko for angreb mod større forsamlinger i Moskva i denne weekend.
- Den amerikanske ambassade oplyser, at der er forhøjet risiko for angreb mod større forsamlinger i Moskva i denne weekend. Undgå steder, hvor der er mange mennesker, særligt koncerter, skriver Udenrigsministeriet.
Den amerikanske ambassade var et par timer før ude med samme advarsel til de amerikanske borgere i Moskva.
DR har været i kontakt med Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Rusland for at få svar på, hvad der ligger bag den vurderede forhøjede risiko.
Udenrigsministeriet oplyser, at hverken den danske ambassade eller ministeriet har yderligere at tilføje, end hvad der er beskrevet i den opdaterede rejsevejledning.
Kan advarslen være plantet af Rusland?
Umiddelbart er advarslerne ikke noget, der er stor debat om i Rusland. Det fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitet, hvor hun forsker i politisk adfærd og medier i Rusland.
Heller ikke på de sociale medier, der også er gængse blandt oppositionen, beskrives advarslerne, og der er heller ikke større demonstrationer for de kommende dage, der nævnes, fortæller hun.
Dog peger hun på, at advarslen fra den amerikanske ambassade kommer en uge før, der afholdes præsidentvalg i Rusland.
- Regimet kan pønse på falske angreb, som man vil beskylde Ukraine for at stå bag, siger hun, men understreger, at det stadig ikke vides, om den amerikanske ambassade har fået kendskab til risikoen fra de russiske myndigheder, eller om det er informationer, der stammer fra amerikanske efterretninger.
Ifølge Reuters kom advarslen fra USA's ambassade i Moskva, nogle timer efter at Ruslands sikkerhedstjeneste FSB oplyste, at man havde afværget et angreb rettet mod en synagoge i Moskva.
FSB oplyser, at Islamisk Stat planlagde angrebet.
- Putin kan have en interesse i at skabe en frygt for ekstreme grupper. Det er bemærkelsesværdigt, når det ligger så tæt på valget, siger hun.
Hun forklarer, at en skrækkampagne kan være med til at legimitere Putin som præsident og kan mobilisere vælgerne, men tilføjer igen, at det er rent spekulativt, og at noget kan pege i den anden retning, når de store russiske medier endnu ikke beskæftiger sig med historien.
Spekulationer om russisk Kreml-angreb
Mette Skak, der er lektor emerita i Rusland og Sovjetunionen ved Aarhus Universitet, nævner også det afværgede angreb mod synagogen, der bliver nævnt i russiske medier, som den mest oplagte forklaring på advarslen fra USA's ambassade.
Hun peger også på det afgørende i, hvorvidt den amerikanske advarsel stammer fra USA's egne efterretninger, eller om den stammer fra de russiske myndigheder som afgørende for, hvordan det egentlig hænger sammen.
- Terroralarmen kommer tæt på præsidentvalget i Rusland, og valget er både forudsigeligt for russerne og i Vesten. Så det kan give mening, hvis vi antager, at FSB selv står bag en fingeret alarm for at skabe røre i den russiske andedam kort før det rituelle præsidentvalg, siger Mette Skak.
Hun peger også på droneangrebet mod Kreml i maj sidste år, som Rusland beskyldte Ukraine for at stå bag. Det skete, få dage før at Rusland fejrede den store sejrsdag, som markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland.
- Her mente flere iagttagere, at det kunne være Rusland, der selv stod bag for at skabe opstandelse, fordi Kreml har den her store symbolværdi, siger Mette Skak.
Det lettiske udenrigsministerium advarer også sine borgere om risiko for terrorhandlinger i Moskva inden for de næste 48 timer. Her henvises også til oplysninger fra den amerikanske ambassade i Moskva.
Letland er et af de lande, der har et stort mindretal af russiske indbyggere.