Opdateret med afsnit om Ruslands anklager.
Lad os begynde med de officielle versioner.
Rusland anklagede onsdag Ukraine for samme nat at have angrebet det russiske magtcentrum Kreml i Moskva med to droner, og at målet var præsident Vladimir Putin.
Få timer senere afviste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde, at Ukraine havde noget med sagen at gøre.
I dag har talspersonen for Kreml, Dmitri Peskov, så anklaget USA for at være hjernen bag terrorangrebet.
En video fra sociale medier viser tilsyneladende angrebet natten til onsdag. DR Nyheder kan ikke bekræfte videoens ægthed:
Som det altid er tilfældet i en krig, skal man ikke regne med, at nogen af parterne fortæller sandheden.
Det åbner en ladeport for spekulationer, og her dagen derpå dominerer en teori om, at Rusland selv har iscenesat angrebet - en såkaldt "falsk flag" operation.
Her følger en gennemgang af argumenterne for og imod, at Putin skulle have angrebet sig selv - plus en helt tredje mulighed, som ikke kan udelukkes.
Hvad taler FOR teorien om falsk flag?
Der er en hel del, som undrer eksperter ved Ruslands udlægning af det påståede angreb mod Kreml.
Flere påpeger, at der ikke var nogen rapporter om episoden i russiske medier, før styret selv udsendte en meddelelse - 12 timer efter at angrebet tilsyneladende fandt sted. Og meddelelsen i sig selv var overraskende klar i spyttet - i modsætning til lignende tilfælde, hvor Rusland er blevet angrebet, skriver New York Times. Samtidig findes der påfaldende mange - ubekræftede - videoer, der viser angrebet fra forskellige vinkler.
Sergej Sumlenny leder European Resilience Initiative Center i Berlin, der har skrevet kritiske rapporter om Ruslands krig i Ukraine. Han skriver på Twitter, at Rusland aldrig bekræfter angreb, men foretrækker at "se dumme ud" i stedet at være ydmyget. Blandt andet derfor "tror" Sergej Sumlenny, at der er tale om et iscenesat angreb.
Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW), som mange medier bruger til at lave kort over krigen i Ukraine, går endnu længere ud på planken. ISW skriver i en vurdering, at Rusland "sandsynligvis" selv stod bag angrebet.
Som argument nævner ISW blandt andet, at Rusland for nylig har forstærket luftforsvaret omkring Moskva.
- Det er derfor ekstremt usandsynligt, at to droner kan have penetreret flere lag af luftsikkerhed og have detoneret eller være blevet skudt ned over hjertet af Kreml på en måde, som skabte de spektakulære billeder, som på fin vis blev fanget på kamera, skriver ISW.
Tænketanken mener, at Putin med iscenesættelsen forsøger at "gøde jorden for en bredere samfundsmæssig mobilisering".
Hvad taler IMOD teorien?
Videoerne af dronerne over Kreml kan dog også tolkes som det måske tungeste argument imod teorien om en falsk flag operation.
Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS med speciale i Rusland, siger til P1 Morgen, at der stadigvæk er stor usikkerhed om, hvad der skete i Moskva. Men han understreger, at det uanset hvad er "mega-pinligt" for styret i Rusland, at dronerne kunne flyve ind i hjertet af hovedstaden uden at blive opdaget.
Mange sammenligner i dag situationen med 1987, da tyskeren Mathias Rust landede et lille Cessna-fly på Den Røde Plads i Moskva midt under Den Kolde Krig. Den spektakulære flyvetur blev en evig skamplet for Sovjetunionen, hvis historie præsident Putin ofte henviser til.
Mark Galeotti, der har skrevet bogen 'Putins Wars' har svært ved at forstille sig, at Putin frivilligt ville skabe en skandale, der er "på niveau" med Mathias Rust. Galeotti finder det mere plausibelt, at Ukraine sendte dronerne mod Kreml.
- Det er højst sandsynligt bare, hvad det ser ud til: At Kyiv, der oplever fortsatte angreb mod sin infrastruktur, huse og hospitaler, føler, at der ikke er nogen grund til at holde sig tilbage, skriver Mark Galeotti i The Spectator.
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen påpeger, at Ukraine besidder droner med lang rækkevidde.
- Der har været flere episoder, hvor den slags droner er styrtet ned i nærheden af Moskva, så det er faktisk sandsynligt, siger han.
Var der en tredje eller fjerde mulighed?
Som tidligere nævnt finder blandt andre Institute for the Study of War det "ekstemt usandsynligt", at to droner skulle være lettet fra Ukraine og fløjet hele vejen til Kreml uden at blive opdaget.
Det argument åbner for muligheden af, at dronerne blev sendt på vingene et sted, der ligger meget tættere på den ikoniske fæstning.
Under krigen i Ukraine har der været adskillige angreb og sabortageaktioner inde i Rusland. Styret i Moskva har i det fleste tilfælde anklaget Ukraine for at stå bag - også i tilfælde, hvor eksperter har kaldt anklagen for "overhovedet ikke sandsynlig".
- Vi skal holde en dør åben for, at det kan være nogen internt i Rusland. Der er modstand mod krigen - det er der ingen tvivl om. Der pågår sabotage rundt omkring i Rusland lige nu, og det kunne også være russere, der gør det, siger Flemming Splidsboel.
Ifølge Rusland selv var det amerikanerne, der var arkitekterne bag angrebet.
- Washington er helt sikkert bag angrebet, det er vi klar over. Den slags beslutninger om terrorangreb bliver truffet i Washington og så udfører Kyiv den, siger talsperson i Kreml, Dmitry Peskov, i dag på en pressebriefing ifølge Reuters.
Det bliver dog afvist pure af USA.
- Peskov lyver. Vi har intet med det at gøre, og vi opfordrer heller ikke Ukraine til at angribe uden for deres landegrænse, sagde talspersonen i Pentagon, John Kirby, for kort tid siden på et pressemøde.