Der var kort fra tanke til handling, da finske myndigheder i går firede sig ned fra en helikopter og gik ombord på det sabotagemistænkte skib 'Eagle S', som er registreret på Cook-øerne.
Længere betænkningstid var der hos de danske myndigheder, som først efter flere uger gik ombord på det kinesiske skib 'Yi Peng 3', der lå for anker i Kattegat, mistænkt for at have ødelagt to datakabler i Østersøen.
Men der er væsentlige forskelle mellem de to sager, som kan forklare den prompte finske og lidt mere tøvende danske reaktion, vurderer Kristina Siig, der er professor i søret ved Syddansk Universitet.
- Helt lavpraktisk kan der jo være forskel på, om den flagstat, man risikerer at gøre pænt irriteret, er en stor, stærk flagstat som Kina, eller om det er Cook-øerne, som man måske ikke er så bekymret for at have en diplomatisk diskussion med bagefter, siger hun.
- Så der er ikke kun jura her. Det er også et spørgsmål om, hvad man risikerer rent geopolitisk.
Det samme vurderer Tobias Liebetrau, der er forsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
- Det har jo nogle helt andre udenrigspolitiske, diplomatiske omkostninger at stoppe et skib fra Kina, siger han.
- Der har givetvis været et diplomatisk spil bag kulisserne, som vi ikke har været så vidende om i offentligheden. Det var nok også derfor, at det tog flere uger, før at man fik lov til at gå ombord på 'Yi Peng 3'.
Territorialt farvand eller ej
Finsk politi mistænker, at tankskibet 'Eagle S' juledag forvoldte skader på et elkabel og flere datakabler, der løber i Østersøen mellem Finland og Estland.
Mistanken fik politiet til dagen efter at gå ombord på skibet for at undersøge det og overtage kontrollen med det. Herefter styrede de finske myndigheder skibet ind i finsk territorialfarvand.
Det vides ikke, om skibet lå i internationalt farvand eller i Finlands såkaldte økonomiske zone, da myndighederne overtog kontrollen med det.
Vi ved til gengæld, at 'Yi Peng 3' lå for anker i Danmarks økonomiske zone i Kattegat.
- Hvis skibet ligger uden for territorialfarvand, så kræver det som udgangspunkt flagstatens samtykke, før myndigheder kan gå ombord, siger Kristina Siig.
Det vides ikke, om de finske myndigheder har haft kontakt med myndighederne på Cook-øerne.
- Vi ved faktisk ikke, om finnerne rent juridisk havde ret til at gå ombord på det her skib, eller om de bare har gjort det, siger professoren.
'Vi ved, hvem der gjorde det'
En anden forskel mellem de to sager er, at 'Yi Peng 3' ikke var mistænkt for at ødelægge kabler i Danmark eller kabler, der gik til Danmark, fortæller Kristina Siig.
Kablerne løb mellem henholdsvis Finland og Tyskland og Sverige og Litauen.
- Så vores interesse i sagen var, rent juridisk set, ret begrænset, siger hun.
'Eagle S' mistænkes derimod for at have ødelagt kabler, som betjener finnerne. Derfor har de det, hun med juridiske termer kalder en mere legitim interesse i at gå ombord på skibet.
Kristina Siig gætter på, at 'Eagle S' har ligget i Finlands økonomiske zone, da de finske myndigheder gik ombord.
I Havretskonventionens artikel 59 står der, at hvis der sker noget i den økonomiske zone, som ikke er specifik reguleret i havretten, så skal man afveje hensynene på den ene og den anden side.
- Det kan sagens være, at finnerne har tænkt, at de har så godt styr på fakta om, at det er det her skib, der har stået bag sabotagen, at de mener, at det ved domstolene vil falde ud til deres fordel, siger hun.
Den finske præsident, Alexander Stubb, sagde på et pressemøde i dag, at Finland ved, hvem der står bag kabelbruddet.
- Det er for tidligt at drage konklusioner om, hvorfor det her skete. Vi ved hvem, der gjorde det, sagde den finske præsident, dog uden at uddybe.
Svensk kystvagt øger overvågning
Hvad sker der, hvis man ikke har et juridisk mandat til at gå ombord på et skib, og man gør det alligevel?
- For det første kan man risikere, at flagstaten bliver irriteret på en og mener, at man er gået over grænsen. Det kan give diplomatiske spændinger, siger Kristina Siig.
Det kan også være, at flagstaten bringer sagen for Havretsdomstolen, som så kan afgøre, om det har været lovligt eller ej. Men det er altså helt op til flagstaten.
- Så det er ikke sikkert, at det får konsekvenser, selvom man bagefter finder ud af, at det her måske er lige på kanten.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, har i dag sagt, at alliancen vil øge sin militære tilstedeværelse i Østersøen efter kablebruddene.
Den svenske kystvagt har også meldt ud, at den øger sin overvågning af skibstrafikken i Østersøen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det danske Forsvar vil gøre det samme, skriver Forsvarskommandoen i en skriftlig kommentar, at man er "opmærksomme på og følger udviklingen i forbindelse med kabelbruddet i Den Finske Bugt".
- Forsvaret følger løbende fremmede statsskibe i dansk farvand med relevante kapaciteter, lyder det.
Sporet efter 'Eagle S' fører mod et russisk olieselskab. Læs mere her: