Det kinesiske skib Yi Peng 3 ligger nu for anker i Kattegat efter mistanke om sabotage mod kabelledninger i Østersøen. Sammen med det ligger et dansk militærskib, som har fulgt skibet.
Men de danske myndigheders muligheder for at gå ombord på skibet er begrænsede, fordi skibet har smidt anker lige på en havgrænse, der afgør, hvordan myndighederne må handle.
Skibet ligger nemlig lige ved grænsen mellem dansk territorialfarvand og dansk økonomisk zone.
DR har forsøgt at få svar fra Forsvaret om, hvor det kinesiske skib præcist ligger, men det ønsker Forsvaret ikke at oplyse.
Forsvaret ønsker heller ikke at besvare, om der er dansk mandskab ombord på Yi Peng 3.
Det eneste, Forsvaret vil sige, er, at man stadig er i området, lyder det.
På Vesselfinder, der monitorer skibsfart, ligger Yi Peng 3 dog få meter uden for dansk territorialfarvand, og dermed i dansk økonomisk zone. Skibets præcise placering er afgørende, fordi det har stor betydning for de danske myndigheders handlemuligheder.
Det forklarer Kristina Siig, der er professor i søret ved Syddansk Universitet.
Hun tør dog ikke alene ud fra Vesselfinders oplysninger vurdere, hvilken zone det kinesiske skib præcis ligger i.
- Hvis skibet ligger inden for 12 sømil fra dansk kyst – og dermed på dansk territorialfarvand, så kunne skibet lige så godt ligge på Himmelbjerget. Inden for den grænse er der fuld dansk jurisdiktion, og der gælder dansk ret, fortæller hun.
Derimod forholder det sig helt anderledes, hvis skibet ligger i dansk økonomisk zone, som Vesselfinders kort viser.
I det område har Danmark rettigheder over naturressourcer og ansvarlig for miljøbeskyttelse.
Men i en situation, hvor andre lande mistænker skibet for at have lavet sabotage, har de danske myndigheder ikke mulighed for at gøre noget, fortæller hun.
- Hvis skibet ligger i dansk økonomisk zone, så kunne det lige så godt ligge midt i Atlanterhavet i forhold til den konkrete sag, fortæller Kristina Siig.
Stor betydning hvor sabotagen er sket
Hun forklarer, at et skib har ret til at passere gennem Danmark, hvis det er på uskadelig gennemfart. Det vil sige, hvis skibet sejler, og at der ikke foretager sig noget skadeligt.
Hvis skibet derimod ligger stille, og det ikke længere er på gennemfart, har de danske myndigheder altså mulighed for at gå ombord på skibet, hvis man vurderer, at det har foretaget noget ulovligt udenfor skibet i dansk farvand.
Og her er det vigtigt at bemærke, at det skal være i dansk farvand.
I dette tilfælde er de danske myndigheder nemlig blevet anmodet om at følge skibet af Sverige, fordi skaderne er sket i svensk farvand.
Netop det forhold gør det endnu mere usikkert, hvad de danske myndigheder egentlig må, fortæller hun.
Må vi gå ombord på skibet, hvis det ligger i dansk økonomisk zone?
- Nej, det må vi ikke. Hvis vi ønsker at gøre det alligevel, så skal vi have tilladelse af flaglandet, som er Kina i det her tilfælde. For det er flaglandet, der bestemmer, om vi må gå ombord. Hvis Kina siger nej, og vi alligevel gør det, risikerer vi at skulle forklare det i Havretsdomstolen i Hamborg, for skibet i princippet ses som et lille stykke Kina, siger Kristina Siig.
Hvad så når skibet mistænkes for at have foretaget sabotage uden for Danmark, og det er stoppet i dansk territorialfarvand?
- Så er det mere usikkert, fordi den mistænkte sabotage er sket uden for dansk farvand. Vi skal i hvert fald have styr på fakta, før vi tager risikoen. Modsat er skibet så ikke længere på gennemfart, fordi det jo ligger stille, og derfor taler det for, at vi må gå ombord. Men under alle omstændigheder ville jeg i denne sag formelt kontakte flaglandet, inden jeg som myndighed ville foretage mig noget yderligere, siger Kristina Siig.
Selv hvis et svensk skib ville komme ud til det kinesiske skib, ville det heller ikke gøre det nemmere at handle, selvom det er svenskerne, der har bedt Danmark om at foretage operationen, vurderer hun. Heller ikke, selv hvis det skulle ligge i dansk territorialfarvand.
- Det hjælper i princippet ikke rigtig, for skibet befinder sig ikke længere i svenskernes territorialfarvand. Så hvis jeg skulle rådgive nogen, så ville jeg råde dem til at snakke med kineserne uanset hvad, siger Kristina Siig.