De kommer i sneakers og på cykler, selvom temperaturen er godt under frysepunktet.
De kommer fra Afghanistan, Kenya, Irak, Syrien, Yemen og Marokko, og de er kommet i stor stil i de sidste uger.
Siden august har mere end 800 migranter krydset grænsen fra Rusland mod Finland. Mere end 700 er ifølge den finske grænsevagt kommet alene i november, og ellers plejer der i gennemsnit at komme mindre end én om dagen, skriver nyhedsbureauet AP.
Og den tilstrømning må stoppe, mener den finske statsminister, Petteri Orpo.
For ifølge ham er der tale om et russisk "hybridangreb" mod Finland.
- På nuværende tidspunkt er det ikke et spørgsmål om asylansøgere. Det er et spørgsmål om hybridangreb og national sikkerhed, lød det på et pressemøde fredag.
- Vi vil sende et klart signal til Rusland: Dette må ophøre.
Et hybridangreb handler ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, ofte om at opnå et bestemt mål.
- For nogle handler hybridangreb og hybridkrige om hele tiden at holde sig under den tærskel for, hvornår det bliver rigtig alvorligt, siger Flemming Splidsboel.
- Så kan man blive ved med at skubbe til folk og genere dem uden, at de rigtigt kan gøre svare igen.
Og spørger man Flemming Splidsboel, så har Finland en begrundet mistanke, om at russerne handler bevidst.
- For mig giver det mening at tale om det som et hybridangreb, siger Flemming Splidsboel.
- Min vurdering ud fra det, som jeg har set om denne sag og ud fra det, som vi har set tidligere, er, at Rusland står bag.
Flemming Splidsboel peger på, at blandt andet Belarus tidligere har hentet migranter for at sende dem over en grænse. I 2021 fløj styret i Minsk, ifølge Europa-Kommissionen, tusindvis af personer ind i Belarus, hvorefter de blev sendt mod grænserne til Litauen, Polen og Letland.
På det tidspunkt satte den polske regering 12.000 soldater ind ved grænsen for at forhindre, at mellem 3.000 og 4.000 mennesker skulle krydse den.
Rusland har afvist Finlands anklager, men Finland valgte alligevel at lukke samtlige grænseovergange til Rusland på nær én natten til fredag denne uge.
Finland får hjælp fra grænsevagter fra EU
Stigningen i antallet af migranter har fået Finland til at søge hjælp hos EU's grænseagentur, Frontex, for at forstærke bevogtningen. Grænseagenturet har meddelt, at de vil sende 50 grænsevagter, patruljevogne og andet personale til den finske grænse.
Der er i forvejen 10 Frontex-medarbejdere ved den finske grænse, og det er planen, at det næste hold skal begynde arbejdet på onsdag i den kommende uge. Her skal de blandt andet hjælpe med at overvåge grænseovergange og registrere migranter.
Hjælpen fra grænseagenturet er et udtryk for mere end blot praktisk støtte, lyder det fra Frontex-chef Hans Leijtens i en pressemeddelelse.
- Det er en demonstration af, hvordan Den Europæiske Union danner en samlet front mod hybride udfordringer, der påvirker dens medlemmer.
Ifølge Ylva Johansson, der er EU's kommissær for unionens indre anliggender, holder EU øje med situationen og er forberedt på at "reagere".
- Rusland bruger alle tænkelige midler for at destabilisere vores union, vores medlemslande og vores naboer.
- Til Rusland siger vi: Vi vil ikke lade jer splitte os, lød det fra Ylva Johansson i en tale i EU-Parlamentet tidligere på ugen.
Det er både vigtigt at signalere overfor Rusland, at EU er opmærksom på det, som russerne gør, mener Flemming Splidsboel. Men det er også vigtigt, at lande er bevidste om, at der kan være tale om bevidste handlinger.
- Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det i vores samfund og i den politiske debat, siger Flemming Splidsboel.
- Der kan opstå spørgsmålet: 'Jamen, skal vi ikke tage imod migranterne?'. Og jo, det skal vi nok, men vi skal være opmærksomme på, at de kommer fra Rusland, og at Rusland måske har hentet dem i fly for at sende dem mod Finland.
Ifølge Flemming Splidsboel er det ikke til at vide, hvad russerne vil opnå med et hybridangreb. Men selvom der ifølge ham ikke er tale om et hybridangreb "i den tunge ende", som for eksempel et cyberangreb kan være, så skal vi være opmærksomme på, at russerne kan forsøge at ramme os på mange forskellige måder.
- Vi skal tænke kreativt over, hvor det er, de kan finde på at gøre noget. Det betyder også, at vi ikke kan slappe af på samme måde, som vi kunne tidligere, siger Flemming Splidsboel.
Foreløbigt vil Finland holde sine grænser lukket - på nær den ene - indtil den 23. december.
Følg med i de seneste udviklinger i krigen i Ukraine i DR's liveblog her: