'Ukraine er en ultranationalistisk stat. Alle anderledes tænkende i Ukraine bliver forfulgt, al opposition er forbudt, alt russisk er blevet erklæret fjendtligt.'
Sådan lyder det i en ny officiel historiebog i Rusland.
En historiebog, som alle russiske elever i de ældste klasser er blevet undervist efter, siden det nye skoleår begyndte.
Også de ukrainske børn i de områder af Ukraine, som Rusland har besat, får Ruslands version af historien fra den nye bog. For historien er blevet et stadigt vigtigere instrument i præsident Vladimir Putins hænder.
Forsiden af historiebogen minder umiddelbart om en sovjetisk propaganda-plakat.
En mand og en kvinde i overalls arbejder på en raket.
Men det nye ved bogen er, at den fører den russiske historie helt op til og med krigen mod Ukraine og argumenterer for, at krigen var nødvendig for russerne.
"Hvilke årsager tvang Rusland til at indlede specialoperationen?" lyder for eksempel et spørgsmål til eleverne i bogen.
Specialoperationen er det officielle Ruslands udtryk for krigen mod Ukraine.
Og det spørgsmål bliver både store elever i Rusland og eleverne i russiskbesatte områder i Ukraine sat til at besvare. For i de fire områder af Ukraine, som ifølge Kreml nu er en del af Rusland, er skolesystemet blevet helt igennem russisk.
Det er de fire regioner Zaporizjzja, Kherson, Donetsk og Luhansk, som Rusland annekterede ulovligt i september 2022.
Forfulgt af russisk historie
Artjom Petryk boede i den ukrainske by Kherson, da russerne indtog byen, og oplevede, hvordan historien var en vigtig del af magtovertagelsen.
- Overalt i byen satte de plakater op med billeder af russiske tsarer, militære ledere og slogans om, at Kherson har en russisk historie, og at Rusland er her for evigt, fortæller Artjom Petryk, som er historiker og tilknyttet universitetet i Klaipeda i Litauen.
Selv gemte han sig for russerne, så meget han kunne.
- Ingen kunne føle sig sikker, siger Artjom.
Da DR møder ham i Ukraines hovedstad, Kyiv, fortæller han, at han oplevede, hvordan bøger blev konfiskeret fra bibliotekerne, og historikere, lærere og journalister blev forfulgt.
- For set fra russisk synspunkt er en historiker en propagandist, siger Artjom Petryk.
Han ser skolerne i de russiskbesatte områder som en vigtig brik i Ruslands magtovertagelse.
- Skolerne i de besatte områder vil forsøge at nedbryde børnene og deres identitet, at ændre dem til mennesker uden erindring - at gøre dem til russere, fortæller Artjom Petryk.
Selv nåede han at flygte fra Kherson, inden byen igen kom under Ukraines kontrol.
Men Rusland kontrollerer stadig en stor del af regionen og har officielt indlemmet den i Rusland.
I klippet her fortæller Artjom Petryk, hvordan skolerne i de russiskkontrollerede områder forsøger at nedbryde børnenes identitet:
Biolaboratorier og 'hjernevask-programmer'
I den nye historiebog kan børnene i de russiskkontrollerede områder blandt andet læse om, hvad der gik forud for det russiske angreb på Ukraine.
En truende situation, der ifølge lærebogen ville have været civilisationens endeligt, var under opbygning.
Bogen gentager en hyppig russisk påstand om hemmelige biolaboratorier i Ukraine som USA stod bag, og at Ukraine stræbte efter at få kernevåben. Det måtte ikke ske, skriver forfatterne.
USA har tidligere afvist at have biolaboratorier med militære formål i Ukraine, og påstanden er også blevet faktatjekket blandt andet af BBC.
Ukrainsk nynazisme
Eleverne lærer også om en særlig ukrainsk nazisme, som ifølge bogen kommer til udtryk ved, at et mindretal udøver "aggressiv kulturel vold" mod dele af befolkningen.
Men bogen tegner også et billede af, at Rusland længe inden 2022 har været truet af Vesten, der har som mål at opløse Rusland og få kontrol med landets naturressourcer.
Børnene lærer også, at EU og USA har finansieret "hjernevask-programmer", der spreder en opfattelse af et aggressivt Rusland, og at Vesten forfalsker Sovjetunionens indsats i Anden Verdenskrig.
Især i den sidste del af bogen om invasionen af Ukraine er der hyppige citater af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Eksempelvis fra hans tale på dagen for invasionen, hvor han forsvarer beslutningen om at invadere Ukraine.
- Når alt kom til alt, var det et spørgsmål om liv og død, et spørgsmål om vores folks historiske fremtid.
Historiebogen er spækket med citater af Vladimir Putin.
Bogen slutter af med en række fotos af russiske faldne med en hyldest til dem, der har ofret deres liv for fædrelandet.
Historiebogen sluttes af med en liste over dem, der døde i russisk tjeneste i Ukraine med billeder og korte biografier.
Det russiske undervisningsministerium gjorde en del ud af lanceringen af den blå historiebog med reklamekampagner og et pressemøde om bogen.
- Det er vigtigt, at vi underviser objektivt i historie i skolerne, og at vi bevarer erindringen om vores lands store historie, sagde undervisningsminister Sergej Kravtsov ved den lejlighed.
'Bogen retfærdiggør krigen'
Men der er ikke noget objektivt i måden, bogen udlægger Ruslands historie på, hvis man spørger 35-årige Daniil Ken.
Han har været lærer på en russisk skole gennem ti år i Sankt Petersborg.
Her kæmpede han også for skolelæreres rettigheder og stiftede en statsuafhængig lærerforening, der var finansieret af en fond ejet af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.
Men få uger efter invasionen af Ukraine valgte Daniil Ken at forlade Rusland.
Han mener, at bogen giver udtryk for en ny form for propaganda, og det skræmmer ham.
- Det er uhyggeligt, for formålet med lærebogen er at retfærdiggøre den krig, der finder sted, siger Daniil Ken.
Tidligere lærer og politisk aktivist, Daniil Ken, fortæller her til DR, hvorfor han er skræmt af den nye historiebog:
Og ifølge ham sker det i en tid, hvor statens greb om skolerne kun bliver strammere, og hvor det bliver sværere for både lærere og forældre at sige fra over for staten.
Nu bliver alle børn tvunget til at blive undervist i statens syn på historien.
- Før havde lærerne en vis frihed. Der var nogle anbefalinger fra statens side, men man kunne ignorere dem. I dag er propagandaen blevet en del af pensum. Lærerne er tvunget til at undervise i den.
Han påpeger, at der nok også er lærere, som er enige i statens historiefortælling. Men han mener også, at der er lærere, der ikke er det, men som ikke tør at sige fra.
'Staten bestemmer musikken'
En af de russere, som derimod er glad for bogen, er 72-årige Vladimir Khutorskoj, som har undervist gennem mange år og selv skriver lærebøger i historie. Han taler med DR fra sit hjem i Moskva.
Han nægter selv at kalde det propaganda, men er enig i, at bogen udtrykker den russiske stats syn på historien. Men det er helt naturligt, mener han.
- Langt de fleste skoler i Rusland er offentlige. Derfor er staten med til at skrive lærebøgerne. Den, der betaler, bestiller også musikken, siger Vladimir Khutorskoj.
Den, der betaler, bestemmer musikken, forklarer Vladimir Khutorskoj til DR fra sin lejlighed i Moskva:
Derfor er der ifølge ham eksempelvis intet galt i, at bogen beskriver et fjendtligt Vesten, der har onde intentioner over for Rusland. For det er Ruslands synspunkt, og det har Rusland lov til at mene.
- Vores forhold til Vesten er fjendtligt. Hvis du står over for en fjende, har du ret til at mistænke ham for ondsindede hensigter.
Khutorskoj mener også, at bogen lægger op til, at man godt kan diskutere det, der står i den.
Her hentyder han til de spørgsmål i bogen, som opfordrer eleverne til at reflektere over bestemte nedslag, såsom: "Hvilke trusler for befolkningen på Krim-halvøen gjorde det nødvendigt at afskære øen fra Ukraine og forene den med Rusland?".
Krim-halvøen var en ukrainsk halvø, der blev annekteret af Rusland i 2014.
Men vil man godt som elev kunne stille sig op og sige, at man er uenig i, at det overhovedet var nødvendigt at annektere Krim-halvøen?
- Hvis en af mine elever sagde det til mig, ville jeg sige fint nok, så lad os tage en diskussion om det. Og fremføre mine modargumenter.
Men spørger man Daniil Ken, er det slet ikke så nemt at diskutere emnerne frit i klasseværelset.
- Vi har adskillige eksempler på, at man har anlagt straffesager mod lærere for ting, de har sagt foran elever eller diskuteret med deres kolleger. Det skaber en frygt hos lærerne. De begynder at censurere sig selv.
Artiklen er lavet i samarbejde med EBU Investigative Journalism Network, som DR er en del af.