'Familier spiser af skraldebunkerne': Nye grænselove presser venezuelanere på flugt

Over to millioner er flygtet fra Venezuela. Nu vil nabolandene ikke længere lukke dem ind.

Venezuelanske migranter venter på grænsen mellem Ecuador og Colombia. Nu tvinger nye grænseregler mange af dem til at søge nye veje. (Foto: © LUISA GONZALEZ, Scanpix)

Fra i dag skal man vise pas, hvis man vil krydse grænsen mellem Colombia og Ecuador. Og det vil rigtig mange venezuelanske migranter gerne på deres rejse fra kaotiske tilstande i Venezuela til deres familier og bekendte i andre dele af Latinamerika.

Indtil nu har man kunnet rejse mellem landene med blot et ID-kort, men med de nye regler kræver det altså et pas at få lov at krydse grænsen.

Det er problematisk for mange af de venezuelanere, der emigrerer fra deres hjemland, fordi de kun rejser med ID-kort og ofte slet ikke ejer et pas.

Formålet med den nye lov er da også at mindske migrantpresset på Ecuador.

Alene i årets første seks måneder har 2,4 millioner forladt Venezuela ifølge FN, og sidste år rejste 1,6 millioner fra landet. Mange af dem har Ecuador, som grænser op til Venezuelas naboland Colombia, som et stop på ruten sydpå mod Chile og Peru.

Op mod 4.000 venezuelanere har det sidste halvår krydset grænsen til Ecuador dagligt, skønner UNHCR ifølge The Guardian. Det store flygtningepres har fået Ecuador til at erklære undtagelsestilstand.

Perus regering har samtidig annonceret, at de følger trop med paskrav fra næste lørdag, skriver BBC.

En colombianer giver mad til en venezuelansk mand på grænsen mellem Colombia og Ecuador. Ved grænserne stimler både demonstranter og nødhjælpsorganisationer sammen. (Foto: © LUISA GONZALEZ, Scanpix)

'Vi kan ikke tage tilbage'

De mange venezuelanere flygter fra stadigt mere kaotiske tilstande i hjemlandet. Stor fattigdom og sult er virkeligheden for mange, efter landets økonomiske situation er blevet forværret under præsident Nicolás Maduro.

Ved grænsen mellem Equador og Colombia spredte nyheden sig om de nye pasregler sig sent i går aftes.

- Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, men vi kan ikke tage tilbage, siger den 50-årige mekaniker Gabriel Malavolta tårevædet til nyhedsbureauet Reuters. Han har et pas, men hans forlovede, som er rejst sammen med ham, har kun et ID-kort. De er rejst, fordi den økonomiske krise i Venezuela har gjort, at de ikke kan forsørge sig selv længere.

- Jeg sender ikke min forlovede tilbage til sult, siger han og fortsætter:

- Du har ingen idé om, hvordan det er. Hele familier spiser af skraldebunkerne, fortæller han om den desperate situation i hjemlandet.

Gabriel Malavolta har rejst tre dage, men andre har været undervejs meget længere. Imens bebrejder Nicolás Maduro de landsmænd, der forlader landet, for bare at være på jagt efter 'udlandets honning'.

Vold og demonstrationer

Den store migrantstrøm har udløst politisk debat, demonstrationer og voldelige episoder i nabolandene. Det reporterer UNHCR.

- Xenofobiske reaktioner på folkevandringen er registreret i nogle områder, siger UNHCRs talsmand William Spindler.

Brasilianere brænder dæk af på den vej, hvor grænsen mellem Brasilien og Venezuela går. (Foto: © STRINGER, Scanpix)

På grænsen mellem Venezuela og Brasilien er regulære flygtningelejre spontant opstået. Disse lejre blev i fredags angrebet og brændt af af brasilianske demonstranter, som beskyldte venezuelanske migranter for at have bestjålet og knivstukket en lokal erhvervsdrivende.

Hændelsen tvang flere hundrede migranter tilbage over grænsen til Venezuela, hvor der samtidig opstod slåskampe mellem venezuelanere og brasilianere, som var på indkøbstur på den venezuelanske side af grænsen.

Også i Ecuador har krisen medført demonstrationer - især i grænseregionerne. I byen Tulcán var hundredvis på gaden tidligere på ugen med opfordringer til landets præsident, Lenín Moreno, om at hæmme tilstrømningen. Demonstrationen var arrangeret af en lokal forretningsdrivende, Jairo Pozo.

- Du kan hjælp fem, 10 eller 20 venezuelanere, men du kan ikke hjælpe 10.000, sagde han til The Guardian.

Samtidig beskyldte han 'disse venezuelanske herrer' for at stjæle ecuadorianske job.

Beslutningerne om at indføre paskontrol er blevet kritiseret internationalt for at være et de facto indrejseforbud. I særdeleshed fra Colombia, som frygter, at pasreglerne vil skabe en flaskehals i landet.

Krisen i Venezuela:

  • Krisen i Venezuela er både økonomisk og humanitær. Landets dårlige økonomi har sendt mange af dets 32 millioner indbyggere ud i sult og fattigdom.

  • Venezuelas største økonomiske ressource er olie. Da de internationale oliepriser dykkede i 2014, blev landets økonomi hårdt ramt.

  • Den venezuelanske regering håndterede faldet i indtægter fra olie dårligt. Blandt andet indførte de maksimumpriser på de mest basale fødevarer som mel og stegeolie, men det medførte, at mange butikker ikke længere kunne få det til at løbe rundt.

  • Det seneste år er inflationen i landet stukket af, og den årlige inflationsrate er lige nu verdens højeste. Det skyldes primært, at regeringen printer alt for mange nye pengesedler.

  • Lørdag annoncerede præsident Nicolas Maduro nye økonomiske reformer. Blandt andet hævede han den månedlige minimumsløn fra 3 to 180 millioner bolivarer. Det betyder, at de fleste arbejdsgivere ikke længere har råd til at lønne deres medarbejdere.

  • Kilder: BBC, Reuters, The Guardian.