EU's aftale fra i fjor om at fordele en del af de mange flygtninge, der har behov for beskyttelse, har indtil nu ikke virket.
Mindre end tre procent - eller under 5.000 flygtninge ud af 160.000 - har fundet et nyt hjem uden for Italien og Grækenland, hvor de i første omgang søgte til.
Samtidig er EU's løfter til Grækenland om at hjælpe med personale ved grænsen og asyl-eksperter stort set heller ikke blevet indfriet.
Modstand i EU
En del af forklaringen er, at en række EU-lande er modstandere af aftalen om fordeling af flygtninge.
For eksempel er Ungarn netop nu i gang med med en anti-indvandringskampagne forud for folkeafstemningen 2. oktober om at boykotte EU's aftale.
- EU-kommissionen kan faktisk ikke gøre meget andet end at opfordre landene til at efterleve løfterne. Ellers skal man lave et helt ny system, hvor landene får bøder for ikke at tage imod flygtninge. Men der er ikke udsigt til, at det kan vedtages foreløbig, siger DR Nyheders EU-korrespondent Karin Axelsson.
Dyb bekymring i Grækenland
At det går så trægt, har udløst dyb bekymring i Grækenland.
Mellem 100 og 200 nye flygtninge kommer hver dag til en af de græske øer fra Tyrkiet. Og da Grækenland i forvejen huser næsten 60.000 flygtninge, har Grækenland ikke kapacitet til at klare flere flygtninge.
Derfor frygter Grækenland et logistisk mareridt, hvis Tyskland gør alvor af sine trusler om at sende afviste asylansøgere tilbage til Grækenland.
Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maiziere, sagde i et avis-interview i søndags, at Grækenland burde have asylbehandlet flygtningene selv i henhold til EU's såkaldte Dublin-forordning.
Den siger, at flygtninge skal søge asyl i det første EU-land, de ankommer til. Derfor bør Tyskland overveje at sende de afviste asylansøgere tilbage til Grækenland, sagde de Maiziere.
Grækenlands bekymring er ikke blevet mindre af, at forbundskansler Angela Merkels parti CDU i weekenden tabte delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern til det stærkt indvandringskritiske parti AfD - Alternative für Deutschland.
Flygtninge sidder fast på Lesbos
En af de græske øer, hvor mange flygtninge i månedsvis har ventet forgæves på at komme over til fastlandet, er Lesbos.
I den tætpakkede Karatepe-lejr på Lesbos er den ni-årige Amina er af de 800 flygtninge.
Amina er fra Aleppo i Syrien. Og hun fortæller, at hendes hus blev ramt af et missil. Hun fik forbrændinger på 70 procent af kroppen, og hendes ansigt er stærkt forbrændt.
Aminas far, Ismail, siger, at lægerne i Aleppo rådede familien til at forlade Syrien og forsøge at komme til Tyskland, så hans datter kan få en ordentlig lægebehandling.
Men foreløbig sidder familien fast på Lesbos - og det er stressende for dem, siger flygtningelejrens leder:
-Det er lige meget, hvad man tilbyder flygtningene her, hvis ikke de får at vide, hvad der skal ske med dem - hvis ikke de kan se lys for enden af tunnellen, siger han.