Den omfattende hvidvask-skandale i Danske Bank har i den seneste tid sendt rystelser igennem hele Europa.
Derfor har Europa-Parlamentets skattesnydsudvalg besluttet at sende en særlig delegation til Danmark for at få kortlagt, hvor omfattende skandalen rent faktisk er, og hvordan myndighederne har håndteret den.
- Det er en gigantisk skandale, vi har med at gøre, og derfor skal delegationen mødes ansigt til ansigt med de involverede personer og myndigheder, så vi kan kræve at få svar på, hvad der er sket, fortæller europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), som er medlem af skattesnydsudvalget.
Delegationen rejser til Danmark til februar næste år.
Derudover skal den også besøge Estland, hvor hvidvaskningen fandt sted fra 2007 til 2015 i bankens lokale filial.
Ekstraordinær debat i aften
Inden da vil der blive afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet om Danske Bank-sagen. Den finder sted den 21. november, og her er Howard Wilkinson, der i sidste uge stod frem som whistlebloweren i sagen, blevet inviteret.
Ifølge hans advokat er der ”en god chance for”, at Howard Wilkinson, som i syv år var chef for Danske Markets afdeling i Baltikum, deltager i høringen.
Derudover har Europa-Parlamentet senere i aften sat en ekstraordinær debat om netop hvidvask i den europæiske banksektor på dagsordenen i Strasbourg, hvor parlamentarikerne i disse dage er samlet.
Der har nemlig været lignende hvidvaskningssager i Holland, Malta og Letland, og derfor er der for tiden stort europæisk fokus på problemet.
- Der er et alvorligt hvidvaskningsproblem i de europæiske banker, og det har store konsekvenser for vores samfund. Derfor er der brug for at få undersøgt sagen, siger Jeppe Kofod.
SF: Brug for skrappere tilsyn
Det er SF’s europaparlamentariker, Margrete Auken, i den grad enig i, og hun bakker op om den særlige delegation, der nu skal granske sagen.
- Det er afgørende vigtigt, at vi i Parlamentet lægger pres på Danske Bank og Finanstilsynet i denne sag, så vi kan få klarhed over, hvad der egentlig er foregået her, siger hun og understreger, at der ”er rigtig meget at gribe fat i”.
- Ikke mindst i forhold til, hvad vi på et europæisk plan bliver nødt til at gøre, hvis det skal forebygges fremover, siger hun og peger på, at man fra EU’s side ”tydeligvis ikke har været god til at holde øje med det”.
- Reglerne i hvidvaskningsdirektivet er egentlig skrappe nok. Men det nytter jo ikke noget, hvis der ikke er nogen, der holder øje med hvidvaskning. Derfor skal vi have et skrappere tilsyn, siger hun og foreslår, at der enten bliver oprettet et særskilt agentur for hvidvaskning, eller at der sker ”en voldsom styrkelse” af det nuværende banktilsynsagentur.
Jeppe Kofod mener, at det i høj grad er manglende implementering af hvidvaskreglerne, der har været skyld i hvidvasksskandalerne.
- I Danske Bank-sagen er det helt banale regler, der har eksisteret siden 1990’erne, som er blevet brudt. Derfor handler det i høj grad om, at de hvidvaskningsinitiativer, der er blevet vedtaget, også bliver ført ud i livet, siger den socialdemokratiske politiker.