Fordelingen af flygtninge er øverst på dagsordenen, når EU's justits- og indenrigsministre her til eftermiddag igen mødes i Bruxelles. Situationen har været fastlåst i ugevis. Udfordringen med at få medlemslandene til at mødes kan vise sig for stor til, at der kan laves en aftale.
Som det er kutyme forud for vigtige møder, er der forhandlet intenst i kulissen i et forsøg på at klappe en aftale af. I går var lederen af ministermødet, Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, i Prag for at overtale de østeuropæiske lande til en aftale, men tilsyneladende forgæves.
I vejen for en aftale står en bred koalition af østeuropæiske lande. Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn samt Letland, der alle afviser en fælles-europæisk aftale.
Kan bryde med Schengen
Landene har flere forskellige begrundelser, men det vigtigste er, at de så er nødt til at give flygtninge asyl i stedet for at fungere som transitland, fortæller DR’s politiske analytiker og udsendte i Bruxelles, Karin Axelsson.
- De argumenterer blandt andet ud fra, at de alligevel ikke kan holde på folk, der vil ud og videre til et andet land, så det vil betyde, at de skulle forstærke deres grænsekontrol endnu mere og dermed gå på kompromis med Schengen.
Blandt modstanderne af en aftale er Tjekkiet, hvor regeringen har gjort gældende, at obligatoriske kvoter strider mod EU-retten, og at man om nødvendigt ville indbringe spørgsmålet for EU-domstolen i Luxembourg.
Sagens kerne er en foreslået tvangsfordeling af 160.000 flygtninge, der allerede er kommet til Europa. Men tager man med i betragtningen, at over en million mennesker forventes at komme til Tyskland alene i år, og at 500.000 snarligt forventes at rejse mod EU fra Tyrkiet ifølge Frontex, så er aftalen om de 160.000 allerede indkomne blot en lille aftale.
Aftale har lange udsigter
Men selv aftalen om en tvungen omfordeling af de tusindvis af flygtninge kan have lange udsigter, selvom der har været bevægelse i flere europæiske lande, som det er set i Danmark. Herhjemme har regeringen meldt ud, at man nu er klar til at tage 1.000 flygtninge over de næste to år mod tidligere nul komma nul.
- Det (en aftale, red.) tror jeg ikke, man skal forvente, for der ligger rigtig mange ting på bordet, som landene slet ikke er gået i gang med at diskutere – blandt anden en permanent fordelingsnøgle, som en stor del af landene er modstandere af, siger Karin Axelsson.
- Hvis de overhovedet når i mål, så bliver det ikke med enighed om det, der ligger på bordet.
Ministermødet i Bruxelles begynder klokken 14.30 i dag. Onsdag mødes EU's stats- og regeringschefer, og det er her, man fra centralt hold håber at kunne lande en aftale.