Det var tale om et klokkeklart brud på menneskeretten, da fire kvindelige polske dommere, som var blevet tvunget på pension imod deres vilje, fik blankt nej fra de polske myndigheders side til at fortsætte på deres poster.
Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dag slået fast i en dom, der endnu engang sætter spørgsmålstegn ved den både omfattende og omstridte retsreform, som Polens regering har gennemført i et forsøg på at styrke den politiske kontrol med landets retsvæsen.
En del af reformen omhandler dommernes pensionsalder. I 2018 besluttede Polens nationalkonservative regering nemlig at sænke pensionsalderen for mandlige dommere fra 70 til 65 år, mens den for kvindelige dommere blev sænket fra 67 til 60 år.
Samtidig fik den polske justitsminister samt et nyt, regeringskontrolleret juridisk råd magt til at bestemme, om en dommer, der egentlig havde nået den formelle pensionsalder, alligevel kunne få lov til at fortsætte.
Det var det, de fire dommere havde klaget over til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
'Vilkårlig og ulovlig indblanding'
De havde nemlig afslag på at kunne fortsætte, efter at de havde passeret den nye pensionsalder. Og de kunne efterfølgende ikke få lov til at udfordre afgørelsen ved en højere instans.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er sat i verden for at sikre, at den europæiske menneskerettighedskonvention bliver overholdt, skal alle dommere "nyde beskyttelse fra tilfældige beslutninger fra den lovgivende og den udøvende magt".
Det var dog ikke sket i disse sager, mener domstolen.
Ifølge afgørelsen var der nemlig tale om "en vilkårlig og ulovlig indblanding i dommernes uafhængighed" fra både justitsministerens og det juridiske råds side, som strider med det grundlæggende retsstatsprincip om, at domstolene skal være frie og uafhængige af politikerne.
Samtidig er det ifølge domstolen i strid med reglerne at forskelsbehandle mænd og kvinder på baggrund af deres køn, når det kommer til pensionsalder, og derfor er den polske stat blevet pålagt at betale de fire kvinder mellem 150.000 og knap 200.000 kroner i skadeserstatning.
Ny kurs i vente
Det er ikke første gang, at det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed, som har siddet på magten i landet siden 2015, får kritik for at nedsætte pensionsalderen for dommerne. I 2019 fastslog EU-domstolen, at det var "i strid med EU-retten", da det "tilsidesætter princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om retsinstansernes uafhængighed".
Derudover er hele retsreformen talrige gange blevet kritiseret for at være i strid med EU's grundlæggende demokratiske spilleregler, og derfor har den polske regering i flere år ligget i åben krig med både Europa-Kommissionen og størstedelen af de andre medlemslande.
Derfor er der også stort fokus på, hvad der nu kommer til at ske med retsstaten i Polen efter parlamentsvalget i forrige uge. Her fik de EU-positive oppositionspartier samlet set flere stemmer end Lov og Retfærdighed, som dog blev landets største parti.
De har meldt ud, at de vil rulle retsreformen tilbage samt sikre uafhængige medier og lige rettigheder for alle, hvis de formår at danne regering. Hvornår - og om - det i givet fald sker, er endnu uvist. For det er lettere sagt end gjort, som DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev skrev i sidste uge:
- For efter otte år med Lov og Retfærdighed ved magten, rækker de politiske fangarme dybt ned i embedsmandssystemet, ordensmagten, dommerstanden, universitetsledelser og medierne. Hvad gør de loyale, når der er nye magthavere i byen? Hvordan rydder man op uden at rense ud? Hvordan genskaber man demokratiet uden selv at blive udemokratisk?
Tidligere i dag meddelte partierne, at de peger på Donald Tusk, der tidligere har været både premierminister i Polen og formand for Det Europæiske Råd, som deres premierministerkandidat.