Det er fint nok, at de danske politikere gerne vil være med til at afsætte yderligere 50 milliarder euro til EU's langtidsbudget, som kan bruges på at hjælpe Ukraine i de kommende år.
Men hvis de også gerne vil være med til at løse klimakrisen, det stigende migrationspres og alle de andre problemer, som unionen står i, så bør de ligeledes bakke op om at afsætte ekstra 50 milliarder euro til EU-budgettet.
Det er meldingen fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, som nu opfordrer Danmark og de andre medlemslande til poste endnu flere penge i deres milliardstore fællesbudget.
Ellers kan regnestykket simpelthen ikke gå op, siger hun.
- I sommer så vi, hvordan medlemslande befandt sig i midt i klimakatastrofer, som de ikke havde oplevet før. Men da de bad EU om hjælp, var svaret, at der ikke var flere penge. Vi bliver nødt til at være realistiske og indse, at verden ændrer sig, og at medlemslandene ser mere mod Europa for at få hjælp, siger parlamentsformanden til DR Nyheder.
- Stats- og regeringscheferne bliver nødt til at indse, at der ikke er noget alternativ til det, vi foreslår, tilføjer Roberta Metsola.
Flere penge til migration
EU’s stats- og regeringschefer tager i dag hul på diskussionen om, hvorvidt de skal til at bruge flere penge på deres langtidsbudget, også kendt som den flerårige finansielle ramme, som løber frem til 2027.
Det blev egentlig forhandlet på plads for godt tre år siden efter langstrakte og intense forhandlinger.
Men i juni i år lød det fra Europa-Kommissionen, at coronakrisen, den høje inflation og ikke mindst krigen i Ukraine har tæret så meget på budgettet, at pengekassen er kommet under pres.
Derfor præsenterede Europa-Kommissionen et udspil til en revision af budgettet med nye fællesudgifter for små 100 milliarder euro.
Den ene halvdel af pengene er øremærket Ukraine – heriblandt 17 milliarder euro i direkte tilskud til ukrainerne, som ikke skal betales tilbage igen – mens den anden halvdel skal bruges på at styrke blandt andet migrationsindsatsen og medlemslandenes konkurrenceevne.
Frederiksen tror på omprioriteringer
Ifølge Siegfried Mureșan, der Europa-Parlamentets hovedforhandler for næste års EU-budget, er det medlemslandene selv, der løbende har tilført flere opgaver til EU. Derfor bør de også betale ved kasse ét.
- Hvis vi gerne vil have, at EU skal gøre mere, så bliver vi nødt til at udstyre det med de rette værktøjer til at kunne levere. Og budgettet er et af de grundlæggende værktøjer, siger han.
Men det er statsminister Mette Frederiksen (S) ikke enig i.
Selvom hun bakker op om ekstrastøtten til Ukraine – og selvom hun er enig i, at der er brug for at styrke det europæiske forsvar, de ydre grænser samt de grønne teknologier – så mener hun, at der allerede er afsat rigeligt med penge på det nuværende langtidsbudget, der er på mere end 9.000 milliarder kroner.
- Det er rigtigt, at der er masser af opgaver foran os. Men EU-budgettet er ret stort, og der er også midler, som ikke er brugt i forhold til, hvad vi aftalte for år tilbage. Så jeg tror, det er muligt at lave nogle omprioriteringer inden for det budget, der er, siger hun.
Det er den tyske kansler, Olaf Scholz, enig i.
- Jeg er overbevist om, at vi endnu ikke har udtømt mulighederne for at omprioritere udgiftsprogrammerne inden for det europæiske budget, siger han.
Forventningen er, at stats- og regeringscheferne til træffe en beslutning om budgettet under deres topmøde i december.