Det er kun lidt over tre år siden, at Danmark var en af hovedaktørerne i den såkaldte 'sparebande' sammen med Sverige, Holland og Østrig, som indædt forsøgte at forhindre, at EU’s milliardstore langtidsbudget skulle stige mere end absolut nødvendigt.
Dengang, i sommeren 2020, var budgetforhandlingerne rødglødende i hele unionen. Og ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) ville det blot betyde færre penge til eksempelvis velfærden og klimakampen, hvis Danmark skulle til at bruge "mange flere milliarder om året på EU".
- Jeg er blevet kaldt nærig og sparsommelig. Og flere siger, at Danmark bare må betale ved kasse ét. Men hvordan? Ved at sætte skatten op, skære på velfærden eller bede danskerne om at arbejde endnu mere?, lød spørgsmålet dengang fra Mette Frederiksen, da hun skulle forsvare den skrappe danske budgetkurs.
Men nu har tonen i den grad ændret sig.
På et topmøde i Bruxelles i dag skal EU-landenes stats- og regeringschefer diskutere, om de hver især skal grave noget dybere i lommerne og afsætte flere penge til fællesbudgettet. Europa-Kommissionen har blandt andet bedt dem om samlet at finde yderligere 50 milliarder euro, godt 373 milliarder kroner, som skal øremærkes Ukraine frem mod 2027.
Og det bakker SVM-regeringen fuldt og helt op om.
- For så vidt angår Ukraine-indsatsen er der 110 procents opbakning, både i forhold til det civile og det militære spor. Og der er vi også parate til at bidrage med mere, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han i september skulle redegøre for regeringens holdning i Europaudvalget.
Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen (S) i juni 2020 skulle forklare, hvorfor hun dengang kæmpede mod Europa-Kommissionens budgetudspil:
’Sparebanden’ er ikke død
Pengene i den såkaldte Ukraine-facilitet er tænkt som en blanding af lån og tilskud, som ukrainerne ikke skal betale tilbage, og milliarderne skal blandt andet bruges på at reformere landet og bringe det tættere på EU.
Men det handler også om at fremtidssikre EU-støtten til ukrainerne i de kommende år, forklarer den socialdemokratiske europaordfører, Henrik Møller.
Men er ’sparebanden’ så død?
- Nej, men jeg tror bare, at verden har ændret sig lidt i forhold til nogle af de krav og opgaver, der ligger. Derfor er det svært at være ultimativ i forhold til overhovedet ikke at ville være med til noget som helst, siger Henrik Møller og fortsætter:
- Jeg tror dog fortsat, at Danmark vil være et af de lande, der ikke bare forlods giver en blankocheck til de forskellige ting. Vi vil stadigvæk være kritiske i forhold til de midler, der skal bruges.
Det er uvist, hvor meget Danmark i givet fald vil komme til at betale til Ukraine-faciliteten, hvis den bliver vedtaget. Trods det møder regeringens kurs opbakning fra alle de andre partier på Christiansborg, hvor der også tidligere har været bred modstand mod at bruge flere penge på EU.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal støtte Ukraine i den forfærdelige situation, de er i. Der er ikke noget alternativ til det, lyder det fra De Konservatives EU-ordfører, Niels Flemming Hansen.
Liberal Alliances EU-ordfører, Alexander Ryle, er med egne ord glad for, at der er "kæmpe opbakning til at støtte Ukraine med genopretningen". Og selv Dansk Folkeparti, som er erklæret modstander af EU, mener, at der er behov for ekstrastøtten, hvis ukrainerne skal kunne ”færdiggøre krigen mod Rusland.”
- De 50 milliarder er nødvendige, hvis Ukraine skal klare sig igennem vinteren, siger EU-ordfører Alex Ahrendtsen.
Brug for omprioriteringer
Hos De Radikale er der også opbakning til at finde flere penge til ukrainerne. Men EU-ordfører Christian Friis Bach mener, at der er brug for yderligere penge til fællesbudgettet.
- Danmark skal være blandt de skrappe budgetbisser i EU. Men hvis ikke vi investerer i de fælles løsninger, når det gælder Ukraine, sikkerhed, migration, sundhed og klima, så vil problemerne bare tårne sig op. Derfor kan det her blive dyrere på sigt, hvis ikke vi er villige til at investere i EU-samarbejdet, siger han.
Det er også det, Europa-Kommissionen håber på.
Udover de 50 milliarder euro til Ukraine har den nemlig også forslået, at medlemslandene skal afsætte yderligere 50 milliarder euro til blandt andet migrationsindsatsen og til at styrke medlemslandenes konkurrenceevne.
Forklaringen lyder, at coronakrisen, inflationen og ikke mindst krigen i Ukraine har tæret så på ressourcerne, at der er brug for at give langtidsbudget, som i forvejen er på mere end 9.000 milliarder kroner, en saltvandsindsprøjtning.
Hvis hele Europa-Kommissionens forslag på 100 milliarder euro bliver ført ud i livet, vil det ifølge Finansministeriets skøn betyde, at Danmark skal betale yderligere 11 milliarder kroner til EU-kassen fra 2024 til 2027. Og det er unødigt, mener man hos Socialdemokratiet.
- Vi mener, at der i forhold til EU-systemet allerede er mange ubrugte midler og puljer til at dække en stor del af de opgaver, som ligger der, siger Henrik Møller.
Det er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative helt enige i.
- Der er så mange milliarder i det system, at det vil være muligt at omprioritere der, siger de konservatives Niels Flemming Hansen.