Søndagens EU-valg bød på valgbomber på tværs af hele Europa, men den største af dem alle kom fra Frankrig.
Knap 40 minutter efter at valgstederne lukkede, tog Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, konsekvensen af den vælgerlussing, som hans parti stod til at få.
- Jeg opløser Nationalforsamlingen i aften. Jeg underskriver om kort tid dekretet om udskrivning af parlamentsvalg, lød udmeldingen.
Det er værd at bemærke, at der er tale om et parlamentsvalg og ikke et præsidentvalg. Men ikke desto mindre var det en yderst overraskende nyhed, siger Karin Mørch, DR’s udlandsreporter med særlig indsigt i Frankrig.
- Det er uhørt, at præsidenten udskriver parlamentsvalg på baggrund af et EU-valg. Men Macrons parti led så knusende et nederlag, en klar protest fra vælgerne, som ikke vil hans politik længere, så på den måde giver det mening, siger hun.
Sådan lød ordene fra Macron, knap 40 minutter efter at valgstederne i Frankrig lukkede.
Højrefløjens sejr
Den ekstreme højrefløj blev EP-valgets helt store vinder i Frankrig. Rassemblement National, med Marine Le Pen i spidsen, løb med over 30 procent af stemmerne, mens Macron og hans parti, Renaissance, kun fik knap 15 procent af stemmerne.
Det var ikke en overraskelse, at højefløjspartiet Rassemblement National blev det største parti, men at de fik dobbelt så mange stemmer som Macrons parti, kom alligvel bag på præsidenten, forklarer Karin Mørch.
- Resultatet var simpelthen så dårligt, og Macron var så svækket – og ville også være det i europæisk sammenhæng – medmindre han får stadfæstet sin magt derhjemme, siger hun.
Macron valgte så at udskrive valg i går, og ifølge forfatningen skal det foregå om kun tre uger. I Frankrig foregår parlamentsvalget over to omgange – første omgang er den 30. juni og anden omgang den 7. juli.
Det var ventet, at Macron snart ville udskrive parlamentsvalg, da han længe ikke har haft absolut flertal og altså dermed haft svært ved at få sine politiske reformer ført ud i livet. Men det var alligevel usædvanligt, at han valgte at gøre det på baggrund af resultater fra et EP-valg.
DR's udsendte journalist i Paris, Lasse Engelbrecht var med til Rassemblement Nationals valgfest og fortæller her hvordan det lød, da Macrons melding kom frem på skærmen.
Karin Mørch fortæller, at der blandt politiske analytikere i Frankrig bliver spekuleret i flere grunde til, at Macron tog den opsigtsvækkende beslutning.
Den ene er, at han håber på, at den franske befolkning er så chokeret over, hvor skarpt et sving til højre vælgerne tog til EP-valget, og at det kan få de vælgere, der blev hjemme søndag, til at rejse sig fra sofaen og stemme imod højrefløjen.
- Traditionelt har det altid været sådan i fransk politik, at franskmændene fravælger yderfløjene, når det virkelig gælder, siger Karin Mørch.
Præsidentvalget i 2027
Hvis Rassemblement National får et lige så godt valg til parlamentsvalget, risikerer Macron at få en EU-skeptisk premierminister fra den yderste højrefløj, nemlig partiets 28-årige spidskandidat, Jordan Bardella.
Det vil altså blive endnu sværere for ham at få stemt reformer igennem, og når man ikke kan cementere sin magt derhjemme, bliver det endnu sværere at blive en vigtig spiller på EU-plan.
Rassemblement National har for kort tid siden annonceret, at Bardella er partiets kandidat til premierministerposten.
- Hvis Macrons parti taber det her valg, så risikerer han at sætte sig selv i en rigtig dårlig situation i Europa de kommende år, sige Karin Mørch, og tilføjer:
- Selvom han ikke risikerer sin egen stilling, så spiller han højt spil.
Omvendt bliver der også blandt analytikere spekuleret i, hvorvidt Macron håber på, at hvis Rassemblement National vinder parlamentsvalget, så vil de nå at slide sig selv op som regeringsansvarlige de næste to et halvt år – og få svært ved at vinde præsidentvalget i 2027.
Karin Mørch understreger dog, at der er stor forskel på, hvordan vælgere stemmer til et EP-valg kontra et parlamentsvalg, og at de to ting ikke kan sammenlignes.
Og det lader til, at det er lige præcis det, Macron sætter sin lid til ved valget om tre uger.