De europæiske lande bliver nødt til at indse det én gang for alle: De er meget mere udsatte i dag, end de har været det længe.
Derfor bliver EU-landene også nødt til at poste endnu flere penge i deres forsvarsindustrier, så de kan være klar til "de mest ekstreme militære nødsituationer", ikke mindst et direkte angreb fra Ruslands side.
Det er meldingen fra Litauens tidligere premierminister Andrius Kubilius, som står til at blive EU's første forsvars- og rumkommissær nogensinde.
For medlemslandene hverken kan eller skal længere tage det for givet, at amerikanerne automatisk vil komme dem til undsætning, hvis de skulle blive angrebet, understreger han.
- Vi skal bruge flere penge, vi skal bruge dem bedre, vi skal bruge dem sammen, og vi skal bruge dem på europæisk plan, lød det her til aften, hvor han er til høring i Europa-Parlamentet.
- Ikke fordi præsident Trump kræver det, men på grund af præsident Putin og den trussel, han udgør, tilføjede han.
USA vil have fokus på Kina
I årtier har Europa ellers kunnet regne med amerikanernes hjælp, hvis det skulle komme under angreb. Men den republikanske Donald Trump, som netop har genvundet posten som USA’s præsident, har flere gange truet med at forlade Nato-alliancen, fordi størstedelen af de europæiske medlemslande i årevis ikke har brugt tilstrækkeligt med penge på deres forsvar.
Og han har ligefrem opfordret den russiske præsident til at angribe de medlemslande, som ikke bruger nok penge på forsvaret.
Ifølge Andrius Kubilius bliver de europæiske lande nu nødt til at tage et langt større ansvar og blandt andet styrke og udvide deres egen produktion af våben og ammunition. Og der er brug for at skabe "en reel europæisk forsvarsunion", mener han.
- Jeg er meget transatlantisk, og jeg går helt ind for at bevare alle mulige relationer med USA, uanset hvem der er præsident, og hvordan de vælger at fortsætte. Men det er meget klart, at vores eget ansvar for at forsvare Europa ikke bør afhænge af, hvad der sker i USA, sagde han under høringen.
Han tilføjede, at det "på nuværende tidspunkt er vanskeligt at gætte, hvad den nye amerikanske administrations politik vil være i den nærmeste fremtid."
- Men vi kan godt regne med, at USA i de næste årtier sandsynligvis vil øge sit fokus på de strategiske udfordringer, Kina udgør. Det er et skifte, som på længere sigt kræver et mere selvstændigt europæisk forsvar, understregede han foran europaparlamentarikerne.
Rusland bruger mere på militær end det samlede EU
Ifølge Europa-Kommissionen er der i det kommende årti brug for yderligere investeringer i den europæiske forsvarsindustri for godt 3.700 milliarder kroner, hvis den skal forblive både konkurrencedygtig og kunne imødekomme den efterspørgsel, der er.
De penge bør findes, mener Andrius Kubilius. For Europas modstandere og strategiske rivaler holder ikke igen, understregede han.
- Lande som Kina og Rusland har oplevet langt større stigninger i deres forsvarsbudgetter, end vi har i de seneste to årtier. Og i 2025 ser det ud til, at Rusland – målt i købekraft – vil bruge mere på deres militære behov, end alle EU's 27 medlemslande tilsammen bruger på forsvaret, sagde Andrius Kubilius under sin eksamen.
Den belgiske europaparlamentariker Marc Botenga, som befinder sig på den yderste venstrefløj, var dog ikke synderligt begejstret for udsigten til, at EU nu skal have en "kommissær for militarisering", som han formulerede det.
Til det svarede Andrius Kubilius, at han da kunne kalde ham "fredskommissær", hvilket blev mødt med grin fra parlamentarikerne.
- Vi skal ikke skabe krig, men fastholde freden. Det kræver et paradigmeskift og et tæt samarbejde mellem medlemslandene og Nato, fastslog den litauiske politiker.
Høringen er fortsat i gang. Det bliver afgjort senere i aften, om der er opbakning blandt europaparlamentarikerne til ham.