Hvis EU-landene skal kunne indfri deres egne klimaambitioner, bliver de nødt til at skærpe den grønne kurs og reducere deres samlede udledninger af drivhusgasser med 90 procent i 2040 målt op imod udledningsniveauet i 1990.
Det mener Europa-Kommissionen, som her til eftermiddag har præsenteret sin længe ventede anbefaling til et nyt, overordnet klimamål for medlemslandene.
- Det kan godt være, at målet er langt væk. Men jo hurtigere vi kommer i gang med at arbejde på det, des mere sandsynligt er det også, at vi når hele vejen, siger EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra.
EU-landene er blevet enige om, at de skal være klimaneutrale i 2050. Det vil sige, at de ikke må udlede flere drivhusgasser, end de på den ene eller anden måde optager. Og for at nå derhen, har de brug for delmål, som de kan pejle efter.
Det nuværende delmål er, at medlemslandene skal have reduceret deres drivhusgasudledninger med 55 procent, inden dette årti er omme.
EU’s eget klimaråd har været ude at anbefale, at de skal reducere udledningerne med mellem 90 og 95 procent i 2040, hvis de skal forsøge at bremse den globale opvarmning.
Og den danske klimaminister, Lars Aagaard (M), var allerede i december sidste år ude at sige, at udledningerne bør skæres med mindst 90 procent.
- Det melder Danmark ud nu som et af de absolut mest ambitiøse lande i Europa, sagde han dengang.
Fortjener at blive lyttet til
Det er op til de 27 medlemslande at blive enige om den nye målsætning, og intet tyder på, at det bliver nogen nem kamp for dem at blive enige.
I den seneste tid har der nemlig spredt sig en vis grøn afmatning rundt om i medlemslandene, og flere fremtrædende politikere - heriblandt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og formanden for Europa-Parlamentets kristenkonservative gruppe, Manfred Weber - har været ude at efterlyse et midlertidigt stop for nye grønne love.
Ellers frygter de, at det blandt andet vil gå ud over de europæiske virksomheders konkurrenceevne, hvis der kommer flere nu og her.
Derudover har de seneste ugers landbrugsprotester rundt om i Europa lagt fornyet pres på EU’s grønne omstilling.
En stor del af frustrationen omhandler nemlig de klima- og miljølove, der er blev vedtaget i EU i de senere år. Og kommissionsformand Ursula von der Leyen har flere gange været ude at sige, at der nu er brug for at få etableret en bedre dialog med de europæiske landmænd i forhold til den videre omstilling.
I anbefalingen fra Europa-Kommissionen står der ikke noget om, hvor meget landbrugssektoren i givet fald skal bidrage med, hvis det anbefalede 2040-mål skal nås. Blot at "med de rigtige politikker og støtte kan landbrugssektoren også spille en rolle i omstillingen".
- Problemerne er eskaleret i de senere år. Vores landmænd fortjener at blive lyttet til, sagde kommissionsformanden tidligere i dag.
Bør gå på to ben
Det vil være op til den kommende Europa-Kommissionen, som træder til efter europaparlamentsvalget i juni, at udforme og fremsætte den konkrete lovgivning i forhold til at nå det nye mål.
Men ifølge klimakommissæren vil relevante aktører, heriblandt borgere og interesseorganisationer, også blive inddraget i processen.
- Det er en dialog, vi indleder i dag, siger han og understreger, at EU-landene bliver nødt til at gå "på to ben":
Et, der tager højde for den grønne omstiling, og et andet, som ifølge kommissæren "skal sikre, at vores virksomheder forbliver konkurrencedygtige, og at der er en retfærdig omstilling".
- Vi kan ikke klare os uden at få begge ting med. For langt de fleste af vores borgere kan se konsekvenserne af klimaforandringerne. De vil se os handle. Men de er også bekymrede over, hvad det kommer til at betyde for deres liv, siger Wopke Hoekstra.