Det vil virke fjernt fra hverdagen, når fintklædte politikere tirsdag eftermiddag stiller sig frem foran pressen for at fortælle om et mål for klimaet laaangt ude i fremtiden.
Lad dig ikke snyde.
Der er en grund til, at journalister fra hele Europa – ja, faktisk hele verden – vil være lutter øre.
Her gennemgår DR's klimaanalytiker, hvorfor EU-Kommissionens forslag til et klimamål for 2040 påvirker alt lige fra global opvarmning til prisen ved benzinstanderen.
Global påvirkning
Selv om europæerne målt per indbygger har en høj klimabelastning, er EU på globalt plan langt fra blandt de største klimaforurenere – målt på sin produktion. Kina og USA udleder langt mere. Selv Indien er på vej til at indhente EU.
Alligevel vil EU’s mål for 2040 sætte et markant globalt aftryk – ikke kun på emissionerne herfra, men kloden rundt.
Det er kun to måneder siden, at EU-lederne tog til FN’s klimatopmøde i Dubai for at forsøge at få alle lande i verden til at udfase fossil energi.
Lederne fra de fattigere lande er optagede af, at de rige lande går foran. Dét er EU’s ledere med på. Ideen er at vise verden, at det er muligt at kombinere økonomisk velstand og indhug i klimaforureningen.
Sådan kan EU vise eksempelvis et land som Kina – der udleder fire gange så meget som EU – at de kan løfte deres befolkning ud af fattigdom og samtidig sætte en prop i skorstenene.
Din pengepung
De kommende år vil det kunne mærkes mere og mere på pengepungen, hvis ens forbrug fører til udledning af drivhusgasser. Det er EU med til at sørge for, og tirsdagens forslag vil skubbe på den udvikling.
Sidste år vedtog EU’s medlemslande og EU-Parlamentet en stor klimapakke, så også ejere af benzinbiler, dieselbiler, gasfyr og oliefyr vil mærke EU's klimaskrue stramme. Det skyldes udvidelsen af EU's CO2-kvotesystem i 2027.
Det vil gøre en liter benzin 1,09 kroner dyrere i 2030, vurderer regeringen. For gasfyr stiger prisen med 1.800 kroner for et gennemsnitligt hus det år, er deres estimat.
Disse to tal er vel at mærke ud fra EU’s klimamål for de kommende år. Det er en reduktion på 55 procent i 2030 målt op mod 1990.
Forestil dig, at EU i 2040 skal have sin klimaforurening endnu længere ned. Jo højere klimamål, jo mere er politikerne nødt til at stramme skruen.
Emnet er kontroversielt. Da forhandlingerne om nye klimaafgifter for bilister og varmefyr stod på, var det midt under inflationskrisen i 2022. Det gjorde en del politikere i EU-Parlamentet bekymrede. Magthaverne vedtog en mekanisme, så afgifterne på disse områder holdes i ro de første år. Befolkningen skal have tid til at omstille sig, inden priserne stiger heftigt, lød argumentet.
Hvis et strammere mål i 2040 skal nås, kan det ændre sig.
Erhvervslivet
Når det bliver dyrere at forurene, er det med til at skabe nye forretninger. Derfor er danske virksomheder såsom Vestas, der tjener på omstillingen, meget aktive med at påvirke magthaverne i EU-hovedstaden Bruxelles. De vil også holde øje med EU-Kommissionens forslag tirsdag. Jo højere ambitioner, jo flere kunder vil efterspørge grønne løsninger, og jo mere lyst får de til at investere.
Men de seneste år har Europa oplevet, at konkurrenter fra udlandet har overhalet os indenom.
Tænk på elbiler, hvor eksempelvis de store tyske bilproducenter er pressede, mens nye producenter er dukket op i Kina og USA. De har lynhurtigt ædt sig ind på en stor del af bilmarkedet. Ligeledes bliver en stor del af elbusserne i dag lavet i Kina.
Faktisk brugte EU-parlamentarikere det som et argument for at stramme klimaskruen på eksempelvis lastbilproduktionen, hvor Europa stadig har store producenter som Volvo, Iveco og MAN. Klimakravene er med til at omstille dem til en ny konkurrence, lød det fra politikerne.
Som noget nyt er også statsstøtte blevet en del af menuen i Europa.
De seneste år er presset vokset for, at de europæiske magthavere forærer virksomhederne milliarder i grøn statsstøtte.
Presset kommer i høj grad fra udlandet. Tag bare solcelleproduktionen. Europa havde tidligere en masse solcelleproducenter, men i dag er kun én større producent tilbage. De er ved at blive udkonkurreret af billige kinesiske solceller, som de anklager for at have fået statsstøtte. Den sidste store europæiske producent truer nu med at flytte til USA. Det er fordi, at USA har indført massiv statsstøtte.
EU's beslutning tirsdag kan omvendt presse andre dele af erhvervslivet.
EU's klimaråd påpegede for nylig i en rapport, at EU med ny klimaregulering nu har fået mulighed for at kræve omstilling i en lang række sektorer. To områder er undtaget. Skovbruget og landbruget.
Eksperterne i EU's eget klimaråd foreslår derfor, at EU hurtigst muligt ændrer i landbrugsstøtten, så den eksempelvis stopper med direkte at støtte den husdyrproducenter såsom. I dag modtager eksempelvis mejerier støtte til markedsføring af mejeriprodukter.
Den seneste tid har tusindvis af landmænd demonstreret i eksempelvis Tyskland, Frankrig og Belgien. Det er en sektor, hvor omstillingen kan være svær. Hvis landmændene eksempelvis skal begynde at betale for deres forurening – som EU's klimaråd anbefaler for at nå klimamålene i 2040 – kan det føre til utilfredshed.
En diskussion om ambitioner
EU's eget klimaråd har anbefalet, at EU-målet for 2040 bliver på 90-95 procents reduktion i forhold til 1990. Den danske regering og flere store EU-lande har på forhånd støttet et mål på 90 procent. Selv den polske regering har til manges store overraskelse givet samme melding, omend de senere trak lidt i land. Polen, der har store kulminer, har tidligere arbejdet på at dæmpe EU's klimaambitioner.
EU-Kommissionens topfolk vil uden tvivl forsøge at holde tungen lige i munden, når de tirsdag præsenterer deres forslag.
Ikke alle konsekvenser af deres forslag vil være lige populære hos alle, og til juni er der valg til EU-Parlamentet.
Her får europæerne mulighed for at bestemme, hvilken retning EU's klimapolitik skal bevæge sig i. Svaret er ikke givet på forhånd.