Der var egentlig lagt op til, at ukrainerne skulle have sig en tidlig julegave på det EU-topmøde, som løber af stablen i Bruxelles i næste uge.
Et af de helt store dagsordenpunkter er nemlig, om man fra EU’s side skal tage hul på optagelsesforhandlingerne med Ukraine, som landets regering brændende ønsker at få lemmet ind i den europæiske union.
Og i begyndelsen af november lød vurderingen fra Europa-Kommissionen, at det østeuropæiske land trods krigen er nået så langt i sine indledende bestræbelser på at blive moden til det eftertragtede medlemskab, at der er grundlag for at indlede optagelsesforhandlinger med det.
- I dag er en historisk dag, fastslog en begejstret kommissionsformand Ursula von der Leyen, der ikke lagde skjul på sine høje forventninger til decembertopmødet.
Men nu truer Ungarns premierminister, Viktor Orbán, med at afspore hele den plan.
For at forhandlingerne kan gå i gang, skal alle EU’s 27 stats- og regeringschefer nemlig i enstemmighed sige ja til det. Men ifølge den ungarske premierminister er "det åbenlyst, at Europa-Kommissionens forslag om Ukraines EU-medlemskab er ubegrundet og dårligt forberedt".
- Der er ingen plads til det på dagsordenen på topmødet i december, understregede Viktor Orbán søndag eftermiddag i et opslag på det sociale medie X.
Presses ned i halsen
Den melding kom blot få dage efter, at den ungarske premierminister på selvsamme platform havde slået fast, at Europa-Kommissionen "ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok", når det kommer til Ukraine.
- De (Europa-Kommissionen, red.) vil presse Ukraines EU-optagelse ned i halsen på os uden først at vurdere konsekvenserne for europæiske skatteydere og landmænd. Det er noget nonsens. Kommissionen bør vende tilbage til tegnebrættet, skrev han.
Det er ikke nyt, at den stærkt nationalkonservative Viktor Orbán er kritisk over for EU’s støtte til ukrainerne i deres kamp mod russerne - heriblandt når det kommer til våbenstøtten til de ukrainske styrker samt de elleve sanktionspakker, der indtil videre er blevet indført mod Rusland.
Han har også fortsat et tæt forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin, som han så sent som i oktober mødtes med i Beijing, Kina. Og ved siden af det har han kritiseret den ukrainske regering for ikke at gøre nok for at beskytte det ungarske mindretal i den vestlige del af landet.
Men retorikken er blevet skærpet i den senere tid, og i sidste måned var Viktor Orbán ude at efterlyse en ny EU-strategi over for landet, da den nuværende ifølge premierministeren ikke er holdbar. Han finder det urealistisk, at Ukraine kan vinde krigen på frontlinjen, og derfor presser han på for, at EU i stedet bør arbejde for at sikre våbenhvile og fredsforhandlinger.
- Det Europæiske Råd (hvor stats- og regeringscheferne sidder, red.) bliver nødt til at have en ærlig og åben diskussion om, hvor realistisk det er at gennemføre EU’s strategiske mål i Ukraine, skrev han ifølge Politico i et brev til rådsformand Charles Michel.
I fredags tilføjede Viktor Orbán så i et interview med ungarsk statsradio, at EU-landene først bør indgå en strategisk partnerskabsaftale med Ukraine, før de begynder at tale om et reelt medlemskab. For som han ser det, er kløften mellem Ukraine og EU fortsat alt for stor til, at det kan blive medlem.
- Det vil give os tid til kunne samarbejde. Og når vi kan se, at vi kan arbejde sammen, kan vi begynde at tale om medlemskab, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters i radioprogrammet.
Meget tåge, der skal lette
Det er ikke kun Ukraines potentielle EU-medlemskab, der skal op at vende på topmødet i næste uge. Det samme skal spørgsmålet om, hvorvidt medlemslandene skal afsætte yderligere godt 373 milliarder kroner på deres fællesbudget til Ukraine frem mod år 2027.
Ifølge Financial Times hænger også den beslutning nu i en tynd tråd, og det vækker bekymring i Kyiv, hvor Olha Stefanisjyna, der er Ukraines vicepremierminister for europæisk integration, i sidste uge kaldte decembertopmødet for et "eksistentielt øjeblik" for hendes land.
Men det vækker også bekymring i mange af de andre europæiske hovedstæder. Belgiens premierminister, Alexander De Croo, understreger over for Financial Times, at det er "afgørende", at man fra EU's side fastholder både den politiske og økonomiske støtte til Ukraine.
For ud over Victor Orbán er Slovakiets nye premierminister, Robert Fico, ligeledes kritisk over for støtten til Ukraine. Og den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders, som i november fik hver fjerde stemme ved landets parlamentsvalg, og som kan komme til at spille en afgørende rolle i Hollands næste regering, har været ude at sige, at de militære leverancer til Ukraine bør stoppes.
Derudover kæmper USA's præsident, Joe Biden, med at få en Ukraine-hjælpepakke på godt 410 milliarder kroner igennem den amerikanske kongres. Det Hvide Hus har været ude at advare om, at de kun har penge til at støtte ukrainerne indtil årsskiftet.
- Det er afgørende, at vi fastholder støtten til Ukraine, og at vi europæere spiller vores rolle i det, siger Alexander De Croo.
Den ungarske premierminister er kendt for at melde ud med bulder og brag inden et topmøde for så at blive mere medgørlig, når først han sidder sammen med de andre stats- og regeringschefer ved forhandlingsbordet.
Lige nu bliver der i Bruxelles spekuleret i, om den ungarske regering kunne finde på at bløde op for sin hårde Ungarn-kurs, hvis den kan få adgang til de godt 164 milliarder kroner fra EU-kassen, som sidste år blev indefrosset på grund af landets problemer med at overholde retsstatsprincippet.
Den ungarske regering har gennemført flere af de retsstatsreformer, som Europa-Kommissionen har krævet for at kunne udbetale nogle af pengene, og forventningen i Bruxelles er, at en del af pengene kan blive udbetalt i løbet af kort tid.
Men den ungarske regering har blankt afvist, at den skulle have taget Ukraine som "gidsel" for at få adgang til de indefrosne EU-midler. Og i de diplomatiske kredse er der nu frygt for, at næste uges topmøde kan ende resultatløst.
- Der er meget tåge, der skal lette i de kommende uger. Og i dag er der så meget tåge, at jeg ikke kan se meget langt i forhold til, hvad der kommer til at ske, understreger Belgiens Alexander De Croo til Financial Times.
I Ukraine tror politikerne dog fortsat på fremskridt ved topmødet den 14. og 15. december.
- Ukraine vil blive en del af EU, og Ukraine har fulgt alle de krav (EU stillede, red.). Jeg vil sikre mig, at alle medlemslandene respekter det fremskridt, Ukraine har vist, sagde formanden for det ukrainske parlament, Ruslan Stefantjuk, i sidste uge til Politico.