Europæerne kan lige så godt se det i øjnene, at slaget om solcellerne nu endegyldigt er tabt til kineserne, som i de seneste årtier har sat sig særdeles tungt på hele det globale marked.
Men fremfor at begræde det bør EU-politikerne i stedet gøre alt for at forhindre, at de europæiske producenter af elbiler og vindmøller kommer til at lide samme skæbne.
Det mener Svend Roed Nielsen, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Europa med særligt fokus på den globale handels- og industripolitik.
- Vi har simpelthen sovet i timen, når det kommer til solceller, og derfor tabte vi slaget til kineserne. Det har været nogle dyre lærepenge for Europa, siger han, efter at DR Nyheder har kunnet fortælle, at Kina er blevet verdens absolut største producent af solenergi.
Otte af verdens ti største solcelle-producenter er nu kinesiske, og alene sidste år opsatte Kina flere solpaneler end resten af verdens lande tilsammen.
Elbilerne under pres
Det skyldes blandt andet, at de kinesiske solcelleproducenter i årtier har modtaget milliarder af yuan i økonomisk støtte fra den kinesiske stat, hvilket har givet dem en helt unik førerposition på verdensplan.
Det gør nemlig, at de kan producere deres solceller langt billigere, end deres europæiske konkurrenter, som ikke har tilsvarende støtteordninger, kan. Og det er ifølge Europa-Kommissionen og en lang række eksperter med til at skævvride det globale solcellemarked og skabe unfair konkurrenceforhold.
Ikke mindst for den europæiske solcellebranche, som ifølge deres brancheorganisation, ESMC, nu befinder sig i en "eksistentiel" overlevelseskamp. Færre end tre procent af de solceller, som i dag bliver installeret i EU, er ifølge Europa-Kommissionen blevet produceret i Europa.
Ifølge Svend Roed Nielsen ser man nu lignende tendenser, når det kommer til elbiler og vindmøller. Og det er her, man skal lære af solcelle-historikken, mener han.
- Kineserne har en meget strategisk tilgang til tingene, hvor de sektor for sektor går ind og får opbygget en stærk konkurrenceevne, forklarer han.
Kamp mod "urimelig" statsstøtte
De kinesiske elbilproducenter, heriblandt Geely og SAIC, har på forholdsvis kort tid sat sig på store markedsandele i Europa. Det har presset den europæiske bilsektor, der en stor og strategisk vigtig industri for lande som Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Italien.
- Når det kommer til elbiler, er kineserne i de senere år blevet meget hidsige og aggressive på eksportmarkedet i takt med, at efterspørgslen derhjemme er faldet. Og det er til priser og med en kvalitet, som har vist sig at være så konkurrencedygtige, at de europæiske producenter ikke kan følge med, siger han.
Tidligere på sommeren lød det fra Europa-Kommissionen, at de kinesiske myndigheder har givet "urimelig" statsstøtte til elbiler i en sådan grad, at det nu truer den europæiske industri. Derfor valgte den at indføre en midlertidig straftold på kinesiske elbiler.
Denne straftold står nu til at blive permanent, medmindre EU og Kina når at finde en fælles løsning på problemet i løbet af de kommende måneder.
Frygter for vindmøller
Det samme er nu også ved at ske på vindmølleområdet, fortæller Svend Roed Nielsen.
Selvom Vestas, Siemens Gamesa og de andre vestlige vindmølleproducenter fortsat leverer langt størstedelen af de vindmøller, som bliver installeret i Europa, så risikerer de nu at blive udkonkurreret af de kinesiske producenter.
Kinesiske vindmølleproducenter har allerede indgået kontrakter om at bygge havvindmølleparker i blandt andet Frankrig og Tyskland. Og ifølge brancheorganisationen WindEurope, der repræsenterer den europæiske vindenergiindustri, bliver de kinesiske vindmøller nu solgt til priser, der er 40-50 procent under det, de europæiske konkurrenter kan sælge deres for.
- Det er ikke kun farligt for vores konkurrenceevne. Det bringer også vores økonomiske sikkerhed i fare, lød det tidligere på året fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R).
Skrappere krav
Udover tab af arbejdspladser kan udviklingen nemlig også gå hen og blive et sikkerhedsmæssigt problem for Europa, hvis de europæiske vindmølleproducenter sammen med de andre producenter af vedvarende energi bliver udkonkurreret.
I de senere år er energipolitik i den grad også blevet sikkerhedspolitik, og det er gået op for de europæiske politikere, at det kan være farligt at være for afhængig af energileverandører udefra, som ikke altid vil dem det godt.
Sidste år underskrev alle medlemslandene på nær Ungarn, der har et tæt forhold til styret i Beijing, en fælleserklæring, hvor de lovede at beskytte den europæiske vindindustri mod "urimelige handelspraksisser" fra Kina.
Derudover har EU-landene igangsat en undersøgelse, der skal granske, om de kinesiske vindmølleproducenter også modtager unfair statsstøtte fra staten. Hvis det er tilfældet, kan de også ende med at blive pålagt straftold.
Ved siden af det har EU-landene fået en række andre nye redskaber, heriblandt investerings- og eksportkontrol, til at beskytte deres strategiske vigtige sektorer mod konkurrence udefra.
EU-landene arbejder også på endnu mere vidtgående kriterier, heriblandt skrappere krav til sikkerhed og miljørigtig produktion, som kan holde udenlandske producenter fra det europæiske marked. Om det er nok, tvivler Svend Roed Nielsen dog på.
S: Åben for statsstøtte
Dertil er medlemslandene blevet mere åbne for at bruge statsstøtte til at hjælpe deres egne virksomheder. Noget, der ellers tidligere har mødt stor modstand fra lande som Danmark.
- I øjeblikket ser vi en global konkurrence på en række strategisk vigtige sektorer, hvor øget statsstøtte bliver brugt som et centralt middel. Hvis vi vil gennemføre en ambitiøs industripolitik i Europa, så indebærer det også et væsentligt større statsstøttetilskud, end vi har været vant til, siger Svend Roed Nielsen og tilføjer, at det ikke er uden problemer.
- Hvis vi gør det, så kan vi ikke undgå, at andre begynder at gøre det samme, og så risikerer vi en eskalerende udvikling med mere og mere statsstøtte.
Niels Fuglsang, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, mener, at europæerne i alt for mange år har ført "en naiv politik" over for kineserne. Herunder også når det kommer til solceller.
- Det har været en stor fejl, og det skal vi lære af, siger han og tilføjer, at han gerne vil gøre, hvad man kan, for at støtte den europæiske solcelleindustri.
Men Niels Fuglsang erkender, at det bliver svært.
- Både ved at stille kriterier til bæredygtighed, når solcellerne bliver produceret, og ved at åbne op for statsstøtte. Men vi må også erkende, at Kina har fået en helt dominerende position globalt på det her marked. Og hvis vi skal bruge statsstøtte, kræver det også, at der er nogle store projekter og virksomheder at støtte, fastslår han.