De asylansøgere, som EU-kommissionen har foreslået skal sendes hjem efter en hurtig sagsbehandling, kommer fra Tyrkiet eller fra et af de lande på Vest-Balkan, som ikke er medlemmer af EU.
Det er Albanien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Serbien og Montenegro.
Strømmen af asylansøgere fra de lande har de seneste måneder stået i skyggen af strømmen af flygtninge fra Syrien og andre konfliktområder i Mellemøsten og Afrika, som er kommet til Sydeuropa i synkefærdige både tværs over Middelhavet.
"Balkan-ruten"
Siden Makedonien erklærede sine grænseområder i undtagelsestilstand i slutningen af august, har den såkaldte "Balkan-Rute" vakt opmærksomhed, fordi op imod 3.000 flygtninge - især fra lande i Mellemøsten - hver dag er ankommet til det lille Balkan-land.
Et lignende antal har hver dag krydset grænsen til Serbien og Ungarn - de fleste med håb om at kunne komme videre til Tyskland.
Men sideløbende med det har der været en anden strøm af mennesker - ikke gennem Balkan, men fra Balkan.
I årets første syv måneder søgte 200.000 om asyl i Tyskland. Og mere end 40 procent af disse asylansøgere kom fra et af landene på Vest-Balkan.
Næsten 30.000 af de asylansøgere kom fra Albanien - og et lignende antal fra nabolandet Kosovo.
Markant stigning
Der er tale om en markant stigning. Til sammenligning søgte kun 8.000 albanere asyl i Tyskland hele sidste år.
Op gennem 1990´erne søgte titusinder af etniske albanere fra Kosovo asyl i Tyskland, efter at de var flygtet fra krig og etnisk udrensning.
Men det er ikke grunden til, at så mange nu igen er søgt mod Tyskland og andre EU-lande fra Vest-Balkan.
Nu forlader de fleste - både fra Albanien og Kosovo - deres lande af økonomiske grunde og for at få et job og bedre levevilkår.
Albanien og Kosovo har begge en relativt lille befolkning - på henholdsvis tre og to millioner. Begge lande har et etnisk-albansk flertal, og de økonomiske udsigter for begge lande er dårlige.
Mange unge uden job
I Kosovo er cirka 60 procent af de unge arbejdsløse.
I Albanien er der de samme årsager til masse-udvandringen. Og oven i det er titusinder vendt tilbage fra Grækenland og Italien, hvor de har mistet deres job på grund af den økonomiske krise i de to sydeuropæiske lande.
Indtil nu har hverken Kosovo eller Albanien været på Tysklands liste over såkaldt "sikre" lande. Men det bliver der lavet om på nu.
Hvad angår Serbien, Makedonien og Montenegro, var der på 12 måneder frem til udgangen af juli ankommet næsten 20.000 asylansøgere fra de tre lande.
Diskrimination mod Romaer
Langt de fleste asylansøgerne var Romaer. Og 90 procent af dem, der kom fra Serbien, var netop Romaer.
Fattigdom, dårlige og usikre boligforhold og diskrimination mod Romaer i de lande, de kommer fra, har fået en del til at søge asyl i f.eks. Tyskland, selv om de ikke har udsigt til at få det.
Til gengæld kan de håbe at kunne bo i et asylcenter og få en månedlig ydelse, mens deres sag bliver behandlet.
I modsætning til den usædvanlige masseudvandring fra Kosovo og Albanien, er Romaernes vanskelige situation dog et vedvarende problem.
Men ifølge organisationen Open Society Foundations bør Romaerne opfattes som legitime kandidater til at få asyl på grund af den diskrimination, de er udsat for.