Grænserne er bogstaveligt talt trukket endnu mere op efter flygtningemødet i Bruxelles torsdag.
For det første de grænser, der omkranser EU.
- Vi blev enige om at styrke den ydre grænse ved at tage et helt systematisk tjek af alle, der rejser ind og ud af Schengen, siger den danske repræsentant ved ministermødet, integrationsminister Inger Støjberg (V).
For det andet, de enkelte landes grænser for, hvor meget de vil bidrage til en løsning af krisen. For flygtningekrisen er i høj grad blevet et spil om ressourcer. Hvem skal betale regningen?
Tyrkiet, som de 28 ministre torsdag forsøgte at lave en aftale med, vil have flere penge for at håndtere flygtningestrømmen fra Syrien. Og EU-landene vil have Tyrkiet til at holde på flere flygtninge - og ikke lade dem rejse over Middelhavet til Grækenland, som 20.000 gjorde i sidste uge.
- Så det er også et spørgsmål om, hvem der blinker først, siger DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.
Og det var der ingen, der gjorde i Bruxelles torsdag. Tværtimod.
EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, sluttede torsdagens topmøde af med at give EU-landene en frist på 10 dage - til en nyt møde i Tyrkiet den 7. marts - til at finde en løsning, så systemet ikke braser sammen. I samme moment advarede han om, at en humanitær krise truer i Grækenland.
Torsdag trak det græske udenrigsministerium ambassadøren i Østrig hjem som en protest mod det østrigske asylloft.
Østrig hjælper Makedonien med at beskytte landets grænse mod Grækenland. Det er også en af årsagerne til, at Grækenland har trukket ambassadøren hjem fra Østrig.
Og grækerne er derfor også godt trætte af Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner.
Den svenske justits- og migrationsminister, Morgan Johansson, mener ikke, at de andre EU-lande er solidariske nok og truer med at skrue ned for det svenske bidrag til EU-kassen.