Der kommer næppe noget konkret ud af det. Men derfor er der alligevel store interesser på spil.
Nogenlunde sådan opsummerer to eksperter forventningerne til det allerførste topmøde mellem EU-landenes regeringschefer og deres modstykker i Den Arabiske Liga, som tæller 22 lande i Afrika og Mellemøsten.
Topmødet, som løber over søndag og mandag i den egyptiske by Sharm el-Sheikh på Sinai-halvøen, har været planlagt i et par år, på et stærkt ønske fra den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi, som er vært sammen med EU-præsident Donald Tusk.
Og før mødet lagde Sisi op til at særligt migration til EU bliver blandt hovedemnerne. Selv har han brystet sig af at være en central aktør, fordi ikke en eneste migrant ifølge ham har krydset Middelhavet fra Egypten mod EU i 2018.
Også EU lægger vægt på migration og dertil blandt andet sikkerhed og situationen i regionen i sin præsentation af topmødet. Fra dansk side fylder desuden ønsket om øget eksport til regionen.
- Det er åbenlyst, at hoveddrivkraften bag det her har været samarbejdet om migration og i nogen grad sikkerhed, siger James Moran, seniorforsker hos EU-tænketanken Centre for European Policy Studies.
Egypten genoplivede gammelt ønske
James Moran har fulgt relationerne mellem Den Europæiske Union og den arabiske verden på allernærmeste hold.
Han var ledende rådgiver om Mellemøsten og Nordafrika hos EU's udenrigstjeneste frem til 2017, og før da blandt andet EU-ambassadør til Egypten og unionens ledende koordinator i Libyen op til borgerkrigen, som startede i 2011.
Han understreger, at der i mange år har været et ønske om et topmøde.
Når det nu bliver virkelighed, skyldes det et initiativ fra Egypten og præsident Sisi, da EU's præsident Tusk og den østrigske kansler Sebastian Kurz var i Kairo i 2016 for at diskutere migration.
- Fra europæisk side ønsker man at fremme bedre samarbejde om migration, som man i forvejen samarbejder bilateralt om med flere lande, deriblandt Egypten. Man vil beskytte EU's grænser, siger James Moran.
- Sandsynligvis handler det også om terrorisme. Og så forestiller jeg mig, at begge sider gerne vil tale om, hvordan man skal genopbygge Syrien, siger han.
- Et andet emne, jeg tror, man fra EU's side gerne vil tale om, er to-stats-løsningen for Palæstina, et emne som er særligt vigtigt lige nu, fordi USA i løbet af de næste måneder forventes at offentliggøre sin såkaldte fredsplan, siger James Moran.
De fem store og spillet om Mellemøsten
Fra arabisk side er ambitionerne med mødet mere brogede, siger lektor Morten Valbjørn ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han er ekspert i Mellemøsten og den arabiske verden.
- Mellemøsten har forandret sig fra at være meget amerikansk domineret, til at USA kommer til at spille en mindre rolle. Der er et vakuum, som andre begynder at fylde ud, siger Morten Valbjørn.
Udefra ønsker særligt Rusland en større rolle. Regionalt spiller Tyrkiet og Iran med musklerne.
Og det bekymrer dem, som er blevet omtalt som "de seks store stater", en de-facto alliance af sunni-muslimske lande, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Jordan, og Egypten.
De vil gerne fylde mere i den regionale udvikling og er i færd med at invitere Syriens præsident Assad tilbage ind i varmen.
Det sker blandt andet ved at genåbne diplomatiske repræsentationer i Syrien, og ved at foreslå, at landet igen bliver aktivt medlem af Den Arabiske Liga, hvor det har været suspenderet.
De seks store stater har en interesse i at bruge ligaen, der ifølge Valbjørn i mange år har været en tom skal uden gennemslagskraft, til at få indflydelse på den diplomatiske scene.
- Her er Den Arabiske Liga et nyttigt redskab, også til at holde Tyrkiet og Iran, som ikke er medlemmer, ude. Den arabiske verden har været ekstremt splittet internt og har manglet en vision for regionen. Man ønsker at gøre Den Arabiske Liga til en vigtig regional aktør, som man skal snakke med, hvis man vil snakke med Mellemøsten, siger han.
Egypten vil ind i varmen
Sammenfiltret med det overordnede magtspil er Egyptens og dets præsidents, Abdel Fattah al-Sisi, egne ambitioner om at komme tilbage som en stor regional aktør efter det arabiske forår.
Sisi er for øjeblikket under international beskydning for at ville ændre landets forfatning i stabilitetens navn.
Præsidenten, som under den nuværende lovgivning skal give magten fra sig i 2022, ønsker blandt andet mulighed for at blive siddende indtil 2034.
Derfor har han stor interesse i at styrke sin internationale prestige og vise sig som en troværdig og stabil international diplomatisk aktør.
Ikke mindst af indenrigspolitiske årsager, hvor Sisi gerne vil vise, at "han er tilbage i sadlen" efter genvalget sidste år.
- Fra Egyptens side vil man gerne ind i det gode selskab igen. Det er et ekstremt brutalt diktatur, som er meget mere repressivt end før 2011, og der arbejder Egypten på at blive anerkendt igen. Der er sådan nogle topmøder her gode, siger Morten Valbjørn.
Han understreger, at han ikke tror, at EU nærer illusioner om, at det via topmødet med Den Arabiske Liga kommer i en forpligtende dialog med hele den arabiske verden.
- Men i de her år, hvor meget er under forandring, og USA's rolle bliver mere usikker, synes mange aktører at lægge deres æg i mange forskellige kurve. Det gælder om at have så mange bånd og forbindelser som muligt, siger eksperten.
Nødt til at samarbejde med Egypten
James Moran fra Centre for European Policy Studies er enig i, at Den Arabiske Ligas indflydelse og troværdighed internt er begrænset.
Men han mener ikke, at den er til at komme uden om for EU, hvis unionen ønsker en bredere dialog med den arabiske verden.
- En af forhåbningerne fra EU er sandsynligvis at vise de arabiske befolkninger, at man tager ligaen alvorligt, siger James Moran.
Han anerkender, at der er indbyggede problemer, deriblandt hvordan man skal forholde sig til Saudi-Arabien efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi.
For at komme problemet i møde, har saudierne også valgt at spille en mindre rolle, end det først var intentionen på topmødet på Sinai-halvøen.
- Der er problematikker, men man er nødt til at forholde sig til verden, som den er. Ligesom med præsident Sisi i Egypten, som EU er kritisk overfor. Vil man kontrollere migrationen, er man nødt til at samarbejde med Egypten, og det samme gælder kampen mod terror, siger han.
- Sådan som tilstanden er i den arabiske verden efter det arabiske forår, er det uundgåeligt, at der er selvmodsigelser. Men i det store billede giver det mening at tale med så mange som muligt for at sikre samarbejde om fælles interesser, siger James Moran.
Første og måske sidste topmøde
Om der kommer noget konkret ud af topmødet, afhænger først og fremmest af, hvor mange regeringsledere, som dukker op, vurderer den erfarne diplomat.
Moran håber blandt andet på fremskridt om fredsforhandlingerne i Yemen og Syriens fremtid.
Ved denne artikels deadline var slutdokumentet stadig ikke færdigforhandlet, blandt andet på grund af interne EU-stridigheder om, hvilket sprog der skal bruges om migration.
- Men man skal ikke glemme, at der også foregår mange bilaterale forhandlinger i kulissen landene imellem. Det er også vigtigt. Men altså, det er første gang, at et topmøde afholdes. Og forhåbentlig bliver der et resultat, for bliver det ren snak, risikerer det også at blive det sidste, siger James Moran.
Lektor Morten Valbjørn vurderer, at landene i Den Arabiske Liga sandsynligvis godt kan levere på ønsker om at bremse nogle af migrantstrømmene.
Men det har en pris. For i manglen på varig stabilitet vil det først og fremmest skulle ske gennem undertrykkelse.
Samtidig vil der også fra arabisk side være et ønske om anerkendelse af en syrisk fremtid med Assad ved roret og forståelse fra EU's side i forhold til situationen i Egypten.
Ikke mindst håber man, at kritikken af Saudi-Arabien bliver nedtonet, og at EU trækker sig fra atomaftalen med Iran.
- Det er fint, at der er kontakter, at man forsøger at samarbejde, og taler om muligheden for at etablere en eller anden form for regional orden. Men jeg har svært ved at forestille mig, at sådan et topmøde vil levere meget andet end varm luft, siger han.