Der er mange emner og interesser i spil, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med de øvrige EU-regeringschefer sætter sig over for deres modparter fra de 22 afrikanske og mellemøstlige lande i Den Arabiske Liga søndag og mandag.
Allerøverst på EU-ledernes agenda er dog migration og beskyttelse af unionens ydre grænser, ifølge flere eksperter.
Faktisk var det netop under samtaler i Kairo med EU-præsident Donald Tusk om, hvordan migration kunne hindres, at den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, tog initiativ til weekendens topmøde.
Men antallet af migranter, som ankommer til EU, er faldet støt og kraftigt siden den såkaldte migrantkrise i 2014 og 2015, siger seniorforsker og migrationsekspert Hans Lucht ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Antallet af migranter rasler ned, og det samme sker med antallet af asylansøgere, så de tal er jo gode for Europa. Problemet er bare, at der ikke er noget logisk forhold mellem de tal og den bekymring, der tilsyneladende er politisk og i befolkningerne, siger han.
- Man skulle tro, at bekymringen ville falde, når tallene faldt, men det er ikke sket. Så der er tilsyneladende noget andet i spil - en tolerance i Europa, som er på lavpunktet. Og det er den virkelighed, som EU skal agere i, siger Hans Lucht.
Hårdhændede metoder
Der er ikke forventninger til konkrete aftaler på topmødet, som er det første af sin art. Hidtil er forhandlinger med landene i Den Arabiske Liga sket bilateralt, altså med det enkelte land.
Seniorforskeren vurderer dog, at de arabiske regeringschefer, som både tæller nordafrikanske lande og lande i Mellemøsten, godt kan levere på et EU-ønske om at begrænse udvandringen endnu mere.
For eksempel siger den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, at ikke en eneste migrant sejlede fra Egypten mod Europa sidste år.
Hans Lucht understreger dog, at migranterne først og fremmest stoppes ved hjælp af undertrykkelse og brud på menneskerettigheder, og ikke ved at sikre bedre leveforhold.
- Landene kan godt levere, og det har Sisi også gjort. Men det er med meget hårdhændede metoder. Der er rapporter om, at man har skudt på migranter og flygtninge. Fra Algeriet og Marokko har EU også hidtil haft rimelig stor succes med stoppe migration, siger han.
- Prisen er, at man holder hånden under nogle autoritære regimer, fordi man vil have en kortsigtet gevinst på migrationsområdet. Det er nu engang spillet i mange af de her forhandlinger, siger seniorforskeren.
Libyske EU-grænsevogtere
Sidste år ankom cirka 144.000 migranter til EU, under en syvendel af tallet i 2015, da flygtninge og migranter vandrede ad danske motorveje på deres rejse mod Sverige.
En stor del af forklaringen på faldet er en aftale mellem Grækenland og Tyrkiet om at sende migranter, som ankommer til de græske øer, tilbage.
Men fra 2016 er der også sket et stort fald i antallet af migranter, som benytter den såkaldte centrale middelhavsrute.
- Der er sket det, at Italien har fået sat en prop i ruten fra Libyen med nogle særdeles hårdhændede metoder. Dels har de jaget ngo'erne væk fra Middelhavet, og dels har de indgået aftaler med militserne i Libyen, som styrer smuglingen, siger seniorforskeren.
Det har haft en meget hurtig effekt i antallet af migranter til Italien, som også kan ses af grafen herunder.
- Hvordan man har fået de her militser med på at agere grænsevagter for Europa, er omgivet med stor mystik. Når jeg har spurgt italienske diplomater, kan de ikke give mig noget klart svar på, hvad der er foregået - det er formentlig sket i sikkerhedstjenesten, i efterretningsvæsenet, siger Hans Lucht.
Efter at Libyen-ruten er forsøgt lukket ned, er en del af trafikken nu flyttet over mod Spanien, hvor man kan konstatere en stigning i antallet af migranter, som kommer fra Marokko. De fleste kommer over Middelhavet. Tendensen er fortsat i 2019.
På grund af migrationspresset, er Spanien blevet Marokkos stemme i EU. Man presser på for, at Marokko skal have større opbakning økonomisk og politisk fra EU, siger Hans Lucht.
- Pludselig er antallet af migranter vokset kraftigt, og der er ikke rigtig nogen god forklaring på hvorfor. Marokko har et ret stærkt sikkerhedsapparat, og man skulle næsten tro, at de kunne gøre mere, end de gør for øjeblikket, siger han.
- En forklaring på det stigende antal kan være de marokkanske myndigheders brutale behandling af migranter siden sommeren sidste år. Man opsamler migranter og dumper dem i ørkenen, siger seniorforskeren.
En højere andel af migranter drukner
I takt med at EU-landene søger at besværliggøre migranters rejse nordpå, er det blevet farligere for dem at prøve lykken i Europa.
For godt nok er antallet af druknede på færden over Middelhavet faldet, men ikke ligeså kraftigt som antallet af dem, der vover rejsen.
Det betyder, at hvor det i 2015 var under en halv procent af migranterne, som omkom på havet, er det i dag næsten to procent.
Størstedelen drukner fortsat i forsøget på at nå EU fra Libyen, men andelen, som døde efter at være stævnet ud fra Marokko, steg voldsomt sidste år.
Her forsøgte mange at gennemføre rejsen i de kolde måneder, hvor hårdt vejr og underafkøling forhøjer risikoen.
- Når procentdelen af migranter, der drukner, stiger markant fra 2015 til nu, så hænger det sammen med, at trafikken i de år skiftede fra Tyrkiet til Libyen. Libyen-Italien-ruten er den længste og mest farlige Middelhavsrute. Nu, hvor der ingen ngo-skibe er tilbage på den strækning, er den blevet endnu farligere, siger Hans Lucht.