Margaritis Schinas forsøgte ikke at skjule, at han har fulgt nøje med i den heftige debat, der har været om hans måske kommende kommissærtitel, da han i aftes var i høring i Europa-Parlamentet.
Den konservative, græske politiker står til at få den kommissærpost, der er blevet døbt ’beskyttelse af vores europæiske levevis’. Og det har affødt kritik fra ikke mindst venstrefløjen, da en del af hans ansvarsområde bliver at have det overordnede ansvar for EU’s migrations- og asylpolitik.
De mener, at titlen indikerer, at udlændinge og asylansøgere er en trussel mod det, som bliver betegnet som ’vores europæiske levevis’.
Og Margaritis Schinas understregede hurtigt under høringen, at han ”har den allerstørste respekt for alle de synspunkter og argumenter, der er blevet fremført”.
- Shakespeare fortalte os, at en rose, der kaldes ved et andet navn, vil have en lige så sød duft. Men navne er nu vigtige, fordi de giver ting betydning, de skaber mening for os, lød det fra Margaritis Schinas, inden han begyndte at opliste en lang række ting, som han mener, ’europæisk levevis’ dækker over.
'Et lys i en mørk verden'
Heriblandt at man beskytter de svageste i samfundet, sikrer lige adgang til velfærds- og sundhedssystemerne og fremmer kultur, idræt og uddannelse.
- At være europæer betyder, at man er åben over for verden, og at man skaber hjerte- og husrum for de mennesker, der er mindre heldige. Det betyder, at man står fast og forsvarer de samme rettigheder og værdier over hele verden, sagde Margaritis Schinas og understregede, at EU skal være ”et lys i verden, der er blevet mørkere”.
Trods det mener han dog ikke, at titlen skal ændres, selvom blandt andet den liberale Renew Europe-gruppe og De Grønne har krævet det.
- Jeg har aldrig delt det synspunkt, at titlen på min portefølje kan være hverken en trussel eller indikere, at der er en os-mod-dem-kultur, sagde han og understregede, at EU-borgerne bør være stolte over ’vores europæiske levevis’.
- Og vi skal forsvare den.
Vil ikke kopiere australsk model
Udover jobtitlen blev han spurgt ind til sit syn på en række af de migrationsudfordringer, som EU står overfor.
- Europa vil altid være et sted, man kan søge tilflugt. Men vi skal også være tydelige omkring, at dem, der ikke har lov til at være her, skal sendes tilbage, sagde han.
Derudover afviste han at indføre den omstridte ”australske model”, hvor man placerer asylansøgere på en ø.
- Det vil være stik imod vores europæiske værdier, hvis vi kopierede den australske model, sagde han.
Estiske Kadri Simson, der er blevet nomineret til posten som energikommissær, blev også udspurgt i går.
Hun skal blandt andet arbejde med energisikkerhed, klimaplaner og EU’s mål for energieffektivitet. Og her forsøgte Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet at få hende til at svare klart på, om hun vil arbejde for at øge EU-målsætningen for andelen af vedvarende energi i 2030.
- Ja eller nej? lød det enkle spørgsmål fra den danske europaparlamentariker.
Men han fik hverken et ja eller nej fra Kadri Simson. I stedet fik Niels Fuglsang at vide, at det ”er muligt at nå højere målsætninger”. Og hun pegede i den forbindelse på sit hjemland, Estland, som højst sandsynligt vil overgå sine klimamålsætninger, uden at det er blevet besluttet fra politisk hånd.
Hendes samlede præstation fik dog ikke mange roser med på vejen fra Niels Fuglsang.
- Energikommissær-kandidat Simson svarer ukonkret og undgår spørgsmål. Ikke i orden, tweetede han efterfølgende.
Selvom den socialdemokratiske S&D-gruppe havde lagt op til, at hun skulle svare på yderligere spørgsmål, endte hun dog med at blive godkendt af grupperne.
Et hypotetisk spørgsmål
Italienske Paolo Gentiloni var til høring. Han står til at blive EU’s næste økonomikommissær, og det har skabt overskrifter, da Italien har haft svært ved at overholde unionens budgetregler.
Sidste år afviste Europa-Kommissionen i første omgang at godkende landets finanslovsbudget, og derfor blev der spurgt ind til, hvordan Paolo Gentiloni vil forholde sig til det kommende budgetforslag.
Det glad han af på med den forklaring, at ”vi ikke har fået det endnu”.
- Men jeg vil gerne sige det krystalklart, at jeg ikke vil repræsentere en eneste regering i Europa-Kommissionen, tilføjede Paolo Gentiloni.
Udover hjemlandets budget blev han også spurgt ind til sit eget. Kommissærkandidaten, der tidligere har været Italiens premierminister, ejer blandt andet fire lejligheder. Derudover har han for nylig solgt hele sin aktieportefølje, som løb op i mere end 4,5 millioner kroner.
- Jeg er på ingen måde rig, sagde han.
Danmark skal vise fleksibilitet
Der var også fokus på kroner og ører, da østrigske Johannes Hahn, der er blevet indstillet til posten som budgetkommissær, blev udspurgt.
Han får ansvaret for at forhandle EU’s næste syvårsbudget på plads. Her er der lagt op til, at indbetalingerne fra medlemslandene skal stige fra 1,0 procent af landenes samlede bruttonationalindkomst til 1,11 procent efter det britiske exit.
Det er Danmark sammen med en håndfuld andre lande, herunder Tyskland, Sverige og Johannes Hahns eget hjemland, imod.
Men ifølge den østrigske politiker kræver de nye opgaver, EU står overfor, budget-fleksibilitet. Det vil han prøve at overbevise Danmark og de andre lande om.
I alt 19 af de 26 kommissærkandidater er blevet hørt siden mandag. Nu er der weekend frem til mandag, hvor høringerne fortsætter.
Her venter blandt andet høringen med den danske kommissærkandidat, Margrethe Vestager. Den finder sted tirsdag.