Det er ikke kun briterne selv, der nøje følger resultatet af parlamentsvalget.
Også i de 27 EU-medlemslande bliver valgudfaldet analyseret, da der efter planen skal tages hul på forhandlingerne om Storbritanniens skilsmisse fra unionen i den allernærmeste fremtid.
Europa-Parlamentets chefforhandler i Brexit-forhandlingerne, Guy Verhofstadt, skriver på Twitter, at Storbritannien med valget har scoret endnu et selvmål, der "vil gøre allerede komplekse forhandlinger endnu mere komplicerede".
https://twitter.com/GuyVerhofstadt/status/873083642255360000
Guy Verhoefstadt henviser til, at Theresa Mays forgænger som premierminister, partifællen David Cameron, sendte spørgsmålet om Storbritanniens EU-medlemskab til folkeafstemning.
David Cameron anbefalede selv briterne at blive i EU, men måtte se den anden side vinde.
Denne gang udskrev Theresa May valg med henblik på at komme ud på den anden side med et styrket mandat i de forestående Brexit-forhandlinger, men hun har nu fået det helt modsatte.
Med 649 af de i alt 650 valgkredse gjort op har det konservative regeringsparti fået 318 sæder i parlamentet, hvilket er en tilbagegang på 12 mandater.
- Tidsplan og EU-standpunkt står klart
Europa-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, understreger, at der er lagt en tidsplan for Brexit-forhandlingerne, og at den skal overholdes, så en aftale kan komme på plads.
https://twitter.com/MichelBarnier/status/873090975999983617
Premierminister Theresa May har lagt op til en hård skilsmisse, hvor Storbritannien vender ryggen til store dele af EU-samarbejdet.
Hun har blandt andet annonceret, at hun hellere vil have "ingen aftale end en dårlig aftale" med EU.
Hendes største politiske modstander, den venstreorienterede Labour-leder Jeremy Corbyn, har derimod talt for en blødere afsked, hvor Storbritannien bevarer et tættere forhold til EU.
I kraft af det tabte flertal i parlamentet kan Theresa May ende med at forsøge at danne regering med et andet parti - som har sine egne holdninger til Brexit.
Tusk: Der er en slutdato
Et af de første spørgsmål i forhandlingerne bliver, hvordan regningen for briternes farvel til EU skal fordeles.
Der skal også forhandles om, hvilke rettigheder EU-borgere fremadrettet skal have i Storbritannien - og hvilke rettigheder briterne omvendt skal have i EU-lande, samt hvad man stiller op i forhold til grænsen mellem Irland og Nordirland.
EU-præsident Donald Tusk indskærper over for briterne, at de skal gøre deres ypperste for at sikre en aftale.
Samtidig påpeger han, at der er sat en slutdato på briternes farvel til unionen.
Theresa May aktiverede nemlig den såkaldte artikel 50 i Lissabon-traktaten den 29. marts i år, og fra den dato har de to parter som udgangspunkt to år til at nå til enighed om en "skilsmisseaftale".
https://twitter.com/eucopresident/status/873098422726701056
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger, at kommissionen kan tage hul på forhandlingerne så tidligt som i morgen klokken halv ti, og at han ser frem til besøgende fra London.
- Alle valg er vigtige - ikke kun i såkaldt store medlemslande. Men gårsdagens valg var særligt vigtigt. Jeg håber inderligt, at Storbritannien vil være klar til at påbegynde forhandlinger, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.