Der var én, der var to, der var tre, der var … ti sanktionspakker mod Rusland.
Sent fredag aften blev EU-landene efter langstrakte forhandlinger enige om den tiende pakke af sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine.
Det skete meget symbolsk på etårsdagen for det russiske styres brutale invasion af nabolandet. Og pakken indeholder blandt andet nye restriktioner mod virksomheder og organisationer, som støtter krigen, spreder propaganda eller leverer droner til det russiske militær.
Den følger i sporene på de ni foregående pakker, hvor medlemslandene er gået efter at straffe alt fra den russiske elite - heriblandt præsident Putin selv - til banker, luftfartsselskaber, politiske partier og medier, der spreder propaganda.
Derudover har de indført en lang række import- og eksportforbud, som har haft til formål at ramme det russiske militær og landets økonomi som helhed. Og fredag understregede lederne af Frankrig, Tyskland og Polen - præsident Macron, kansler Scholz og præsident Duda - at de overvejer flere sanktioner mod Rusland for at "begrænse dets krigsindsats".
Men ifølge Kim B. Olsen, der er udenrigspolitisk analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særligt fokus på brugen af sanktioner, er det tvivlsomt, om medlemslandene både kan og vil stramme sanktionsskruen yderligere.
- Listen over ting, der giver noget at sanktionere, er ikke uendelig. Og spørgsmålet er, om der - udover meget specifikke teknologikomponenter samt yderligere individer og enheder - stadigvæk er noget, der meningsfuldt kan sanktioneres. Og som EU-landene er villige til at sanktionere, siger han.
Mange særinteresser
Medlemslandenes mantra har fra dag ét af været, at sanktionerne skal ramme Rusland så hårdt som muligt, uden at det samtidig får for store konsekvenser for dem selv.
De har blandt andet besluttet at stoppe eksporten af våben, flymotorer, kvantecomputere, luksusbiler og smykker til Rusland.
Derudover har de indført importforbud mod blandt andet russisk kul, råolie, stål, træ, kaviar, vodka og guld.
Til gengæld er mad, medicin og andre basisvarer blevet undtaget, da man først og fremmest har forsøgt at ramme eliten og ikke den almene russer.
Men det har ikke været let for medlemslandene at blive enige om de sanktioner, understreger Kim B. Olsen. Det kræver nemlig enstemmighed at vedtage nye sanktioner. Og selvom medlemslandene udadtil har ønsket at udstråle enighed og sammenhold, så har det ofte krævet lange, hårde armlægninger ved forhandlingsbordet at lande et kompromis.
Der er nemlig mange særinteresser blandt medlemslandene, og nogle bliver ramt hårdere på pengepungen end andre.
- Franskmændene har eksempelvis sagt nej til at sanktionere den nukleare sektor, da de bruger det i deres egne atomkraftværker. Og Belgien, der er et af verdens største centre for diamanthandel, har sagt nej til at ramme diamanterne, siger han.
Ser forskelligt på sanktionerne
Kim B. Olsen tilføjer, at medlemslandene bestemt ikke ser ens på, hvem der helt konkret skal straffes for invasionen af Ukraine.
- I blandt andet Vesteuropa har der været fokus på at ramme den russiske regering og ikke befolkning, mens eksempelvis Baltikum og Polen har været meget mere åbenmundede om, at den almene russer også bærer et medansvar, fordi de er med til at holde Putin ved magten, siger han og tilføjer:
- De mener, der er "et russisk problem", og derfor har de intet problem med, at sanktionerne også rammer russerne.
Derudover er der Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som ofte bliver kaldt præsident Putins nærmeste allierede i EU. Han har flere gange sat sig på bagbenene i forhold til sanktionerne, som han blandt andet mener, er skyld i den rekordhøje inflation i landet.
- I stedet for at få hjælp (fra EU's side, red.) får vi bare flere og flere nye sanktioner, sagde han tidligere på måneden.
Fra dansk side har regeringen flere gange fastslået, at man støtter "de hårdeste sanktioner, vi kan blive enige om" i EU. Men ifølge Kim B. Olsen bliver det nok sværere og sværere for landene at nå til enighed om yderligere sanktionspakker.
- De lande, der sikkerhedsmæssigt har rigtig meget på spil, vil presse på for flere sanktioner. Så jo tættere, man kommer på Rusland og Belarus, des stærkere er den følelse også, siger han og fortsætter:
- I andre medlemslande, som ligger længere væk, vil man nok meget snart begynde at lette på "sanktionsspeederen". For enhver geoøkonomisk konflikt har også konsekvenser for den europæiske økonomi.
Moralsk og etisk spørgsmål
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2021 eksporteret danske varer og tjenester til Rusland for 15,1 milliarder kroner. Men ifølge Dansk Industri er eksporten til russerne faldet med cirka 70 procent, siden krigen brød ud.
Det står ifølge Peter Dige Thagesen, der er underdirektør hos Dansk Industri, i "skærende kontrast til 00’erne", hvor der var tocifrede vækstrater.
- Det er ret dramatisk. Men jeg taler også jævnligt med folk, der tror, at al samhandel med Rusland er gået i stå. Det er den ikke, for der er virksomheder, som er fanget i kontrakter, der løber over flere år, og som de bliver nødt til at honorere. Derudover handler det om, at vi ikke vil ramme os selv for hårdt med sanktionerne, siger han og understreger, at der er rum til at stramme sanktionsskruen yderligere.
Men det kan blive svært, tilføjer han.
- Især hvis man fra EU's side vil holde fast i, at man ikke ønsker at straffe den almindelige russer mere end højst nødvendigt, siger Peter Dige Thagesen.