Den omstridte domstolsreform, som Polens regering vedtog for godt to år siden, har sat alvorligt spørgsmålstegn ved, om de polske dommere fortsat er politisk uafhængige.
Det er i strid med EU-reglerne, har EU-domstolen slået fast.
Med reformen valgte Polens nationalkonservative regering at sænke pensionsalderen for landets dommere og anklagere, og der blev samtidig gjort forskel på mandlige og kvindelige dommere.
Tidligere skulle de alle på pension, når de fyldte 67 år. Men med reformen, der trådte i kraft i juli 2017, blev kvindernes pensionsalder sænket til 60 år, mens den for mænd blev sænket til 65 år.
Derudover fik den polske justitsminister nye beføjelser med reformen. Hvor det før var den polske domstolsstyrelse, der skulle beslutte, om udvalgte dommere ved lavere retsinstanser kunne blive ud over pensionsalderen, var det nu ministeren, der fik den opgave.
Det er dog uklart, hvilke kriterier justitsministeren tager afsæt i, og det kan sætte spørgsmålstegn ved uafhængigheden, mener EU-domstolen.
Ryborg: Polen skal efterleve afgørelsen
Det er ikke første gang, at den polske domstolsreform møder kritik i EU.
- Uafhængige domstole er en af grundpillerne i det europæiske fællesskab, og derfor er det et problem, når der bliver sat spørgsmålstegn ved det, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- Hvis det havde været en enkeltstående sag, ville den ikke have tiltrukket sig så meget opmærksomhed. Men der har været flere diskussioner om retssamfundets tilstand i Polen, heriblandt om borgerrettighederne bliver respekteret, og derfor er der ikke bare tale om en reform, der er kluntet lavet, tilføjer Ole Ryborg.
Det er Europa-Kommissionen, der har bedt EU-domstolen tage stilling til sagen. Det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har dog fastholdt, at der ikke er noget at komme efter, og at reformen vil blive gennemført.
- Den polske regering har forsøgt at sælge det positivt med, at kvinder kunne få lov til at gå på pension tidligere. Og regeringen har stået fast på, at den vil gennemføre reformen, siger Ole Ryborg.
Men EU-domstolen afviser regeringens argument om, at der er tale om "positiv særbehandling" af kvinder. Og når domstolen nu slår fast, at reformen er i strid med EU-retten, så er den polske regering forpligtet til at ændre de dele af loven, som strider mod reglerne.
- Her skal regeringen ændre på aldersdiskriminationen af mænd og kvinder. Og hvis den fastholder, at det er justitsministeren, der skal beslutte om dommerne kan arbejde længere, så skal der opstilles nogle klare, objektive kriterier, forklarer Ole Ryborg.
Hvis den polske regering vælger at ignorere afgørelsen, kan den blive trukket for EU-domstolen igen.
- Så kan den blive idømt dagbøder, indtil den efterlever EU's regler, siger Ole Ryborg.
Sidste år valgte den polske regering at ændre dele af reformen, så både mandlige og kvindelige dommere og anklagere fremover skal pensioneres som 65-årige. Derudover valgte man at begrænse den politiske magt i forhold til at give byretsdommere mulighed for at arbejde videre efter den officielle pensionsalder.
Det er nu op til Europa-Kommissionen at vurdere, om de ændringer er tilstrækkelige i forhold til EU-domstolens afgørelse.