Karin Axelsson om EU-dom: Værdikampen mellem Øst- og Vesteuropa er i fuld gang

Den polske regerings reform af retssystemet var imod EU-loven, fastslog EU’s øverste domstol i går.

EU-domstolen fastslog i går, at Polens omstridte pensionslov er imod EU-retten. (Foto: © Agencja Gazeta, Scanpix)

Den værdimæssige kløft mellem Øst- og Vesteuropa er blevet et nøk dybere, efter at EU-domstolen i går underkendte den omstridte pensionslov, som Polens nationalkonservative regering vedtog sidste år.

Sådan lyder vurderingen fra DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

- Det viser, at værdikampen mellem Øst- og Vesteuropa er i fuld gang, og at den fortsætter ufortrødent, siger hun og fortsætter:

- Afgørelsen kommer helt klart til at forværre klimaet internt i EU.

Striden begyndte i april sidste år, da det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed, sænkede pensionsalderen for landets højesteretsdommere. Hvor dommerne førhen skulle gå på pension, når de var fyldt 70 år, skulle de nu lægge arbejdstilværelsen bag sig som 65-årige.

Reformen trådte i kraft med omgående virkning og sendte i juli sidste år en tredjedel af højesteretsdommerne på tvungen pension, heriblandt formanden, Malgorzata Gersdorf.

Ifølge regeringen var det et forsøg på at effektivisere det polske domstolsvæsen og harmonere højesteretsdommeres pensionsalder med landets øvrige arbejdstagere. Men ifølge regeringskritikere var der derimod tale om et forsøg på at fjerne regeringskritiske dommere fra Polens højesteret, og den fik tusindvis af polakker på gaden.

Ifølge EU-domstolen, der afgør, hvordan unionens love skal fortolkes, kan sænkningen ikke begrundes af noget legitimt formål og ”strider derfor mod princippet om dommeres uafsættelighed, som er en iboende del af princippet om dommeres uafhængighed”.

Mateusz Morawiecki står i spidsen for den polske regering, der nu har fået kritik af EU-domstolen. (Foto: © Kacper Pempel, Scanpix)

Seneste kapitel i lang strid

Samtidig vurderer domstolen, at det er i strid med de basale principper om magtens tredeling, at det er den polske præsident, som skal afgøre, om en højesteretsdommer kan få lov til at forlænge sit embede.

Og ifølge Karin Axelsson er sagen blot det seneste kapitel i den nu langstrakte debat om EU's grundlæggende retsstatsprincipper, der har kørt i EU i de seneste år.

Udover Polen er medlemslande som Rumænien og Ungarn også blevet kritiseret for at se stort på de demokratiske spilleregler. Den ungarske regering har blandt andet indført love, der begrænser ytrings- og forskningsfriheden, mens den rumænske regering ønsker at sænke straffen for korruption og styrke justitsministerens magt over domstolene.

- Det var forventet, at EU-domstolen ville nå frem til, at den polske pensionsreform var i strid med EU's grundlæggende værdier. Og selvom den polske regering tidligere har ladet forstå, at man som EU-land selvfølgelig efterlever domstolens ord, så kaster de næppe håndklædet i ringen. De vil i stedet finde andre måder at opnå samme resultat på, nøjagtig som Ungarn har gjort før dem, forklarer DR’s EU-korrespondent.

Spørgsmålet er derfor, hvor meget den kommer til at rykke. Både på et konkret og et mere overordnet plan.

- Mange af stillingerne i Polen er allerede blevet besat til anden side. Og spørgsmålet er også, hvor mange sager, de dommere, som nu har rettens ord for, at de er blevet ulovligt afskediget, vil få fremadrettet? Desuden oplever en del dommere at få disciplinærsager imod sig for domsafgørelser, som systemet ikke kan lide, siger Karin Axelsson.

Værdikamp for fuld blus

Værdikampen mellem øst og vest kommer til at køre for fuld blus den kommende tid, forudser hun.

EU’s kommende syvårsbudget er for tiden til forhandling. Og både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker fremover at kunne straffe de medlemslande økonomisk, som ser stort på de demokratiske spilleregler.

Derudover har Frans Timmermans, der er første næstformand i Europa-Kommissionen, luftet tanken om at indføre et barometer, hvor man måler, hvor gode de enkelte medlemslande er til at overholde de demokratiske værdier.

- Det vil i givet fald blive en form for offentlig gabestok i mangel af virkelige effektive værktøjer i kassen, forklarer Karin Axelsson.

Dertil er der så EU-domstolen, der i øjeblikket er er det eneste virksomme redskab i værktøjskassen. Og polakkerne får ifølge Karin Axelsson svært ved at ignorere gårsdagens dom.

Omvendt vil Polen og andre østeuropæiske lande også bruge afgørelsen til at skærpe deres kamp mod Bruxelles og 'overformynderiet i Vesten'.

- Til efteråret er der valg i Polen, og den polske regering kan bruge sagen til at sige, at ”EU er en overmagt, der bare tramper på os". Nøjagtig som Ungarns regeringsparti, Fidesz, bruger sammen taktik til at vinde opbakning i befolkningen på og skabe antipati mod EU, siger DR's EU-korrespondent.