FN's Sikkerhedsråd skal ekstraordinært mødes om situationen i Myanmar, hvor personer fra det muslimske rohingya-mindretal er voldsomt forfulgt.
Rohingyaerne bliver betragtet som illegale migranter i Myanmar og er længe blevet forfulgt af landets styre og militær i den nordlige Rakhine-provins, men i løbet af de seneste tre uger er spændingerne eskaleret så voldsomt, at FN's menneskerettighedschef kalder militærets jagt på rohingyaer for "et skoleeksempel på en etnisk udrensning".
Det er Sverige og Storbritannien, der har indkaldt til mødet i sikkerhedsrådet, der højst sandsynligt vil blive afholdt i morgen.
- Der, der sker, er utroligt alvorligt. Folk flygter over grænsen til Bangladesh, så det er helt åbenlyst, at det er en international konflikt, som påvirker hele regionen, siger den svenske FN-ambassadør, Olof Skoog, til nyhedsbureauet TT.
En række landes diplomater deltog i går fredags i et informationsmøde med menneskerettighedsgrupper, men kilder ved mødet har oplyst, at hverken Rusland eller Kina havde sendt diplomater til mødet. Kina har i dag meldt ud, at landet støtter Myanmars regerings indsats for at opretholde fred og stabilitet i landet.
Afbrændinger og henrettelser
De blodige optøjer i Myanmar til Bangladesh er taget voldsomt til siden den 25. august, efter militante rohingya-oprørere angreb en politipost, hvor 12 sikkerhedsstyrker blev dræbt, hvorefter der er blevet svaret igen med det, som militæret kalder en sikkerhedsoperation.
Men lige nu er der ikke bare tale om en sikkerhedsoperation, men "en ondskabsfuld militæroperation" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning", sagde FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, i går:
- Vi har modtaget adskillige rapporter og satellitbilleder af sikkerhedsstyrker og lokale militser, der brænder Rohingya-landsbyer ned, og vi har modtaget konsistente beretninger om ulovlige henrettelser og nedskydning af civile på flugt.
Civile rohingyaer har ligeledes fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod civile.
- For to uger siden kom militæret og det buddhistiske lokalsamfundb ind i vores landsby, hvor de begyndte at skyde på os og sætte ild til vores huse. Min bror blev skudt i siden af ansigtet og døde. Resten af os var nødt til at flygte, ellers var vi også blevet dræbt, sagde Mohammed Soye, der er flygtet fra Myanmar, til Al Jazeera forleden.
Landets militær afviser, at de angriber civile rohingyaer, men FN har ifølge menneskerettighedschefen flere beviser på, at det er hæren, der står bag afbrændinger af huse og henrettelser af civile.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har militæret også gravet ulovlige landminer ned i grænselandet mellem Myanmar og Bangladesh.
Lørdag erklærede rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army en månedslang ensidig våbenhvile. Myanmars regering har afvist at gå med til våbenhvilen, fordi den ikke vil samarbejde med "terrorister".