Ingen af journalisterne bed mærke i den gråhårede franskmand i kjole og hvidt, som passerede forbi lige bag daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kone, Solrun.
Det var i slutningen af august sidste år, og dronning Margrethe havde inviteret til gallataffel på Christiansborg for at fejre, at den franske præsident, Emmanuel Macron, var på statsbesøg i Danmark.
Pressen havde travlt med at høre, hvad statsministeren havde fået ud af det franske visit.
Og på en aften, hvor nypudsede ordener kæmpede med de kongelige diademer om opmærksomheden, var der nok heller ikke den store redaktionelle efterspørgsel efter denne midaldrende franskmand, når det kom til stykket.
Men Thierry Breton, som manden hedder, var dog ingen hr. hvem-som-helst.
Som administrerende direktør for den franske it-gigant Atos, der sidste år omsatte for mere end 90 milliarder kroner, var han blevet inviteret med til København for at gøre lidt reklame for det hjemlige erhvervsliv.
Før det havde han bestredet en række andre tunge erhvervsposter og haft ansvaret for den franske statskasse som finansminister under den konservative præsident Jacques Chirac.
Og nu står den i 64-årige franskmand til at lave et politisk comeback som en af de helt tunge spillere i den kommende Europa-Kommission.
Svær opgave forude
I sidste måned valgte præsident Macron nemlig at indstille Thierry Breton til posten som EU’s næste kommissær for det indre marked.
Det skete, efter at hans første kandidat, Sylvie Guilard, noget opsigtsvækkende – og til præsidentens store frustration – var blevet afvist af Europa-Parlamentet på grund af et par sager, der satte spørgsmålstegn ved hendes integritet.
- Thierry Breton er en handlingens mand, der ved alt om de industrielle spørgsmål, og som – selvom han kender institutionerne i Bruxelles – ikke vil have en bureaukratisk tilgang til de europæiske emner. Det er noget, der har været vigtigt for præsidenten, lød det dengang fra en talsmand for Macron.
I dag skal Thierry Breton så igennem en tre timer lang høring i Europa-Parlamentet. Det er nemlig parlamentet, der skal sige endelig god for ham, som med resten af kommissærholdet, før det kan træde til.
Og nu skal han spørges ind til, hvordan han har tænkt sig at løse den opgave, som bliver en af de tungeste i den nye kommission.
Vestager: Det tegner meget lovende
Udover at skulle sikre, at hele det indre marked fungerer, får han også ansvaret for et hav af opgaver – heriblandt at udarbejde en plan for cirkulær økonomi, stå i spidsen for det nye generaldirektorat for forsvarsindustri og rumfart og se på, hvordan EU-landene skal håndtere udfordringerne ved kunstig intelligens.
Og en af hans tætteste samarbejdspartnere bliver den radikale Margrethe Vestager, der skal være både konkurrencekommissær og ledende næstformand med det overordnede ansvar for EU's digitale udvikling.
- Vi drak en kop kaffe den anden morgen, og jeg fik et rigtig godt førstehåndsindtryk. Også i forhold til det, vi kommer til at arbejde med i fællesskab, siger Margrethe Vestager.
- Det tegner meget lovende.
Sciencefiction-forfatter og professor
Det er en noget sammensat person, som den franske præsident har indstillet til kommissærposten.
Thierry Breton blev født i Paris i 1955, hvor han også voksede op.
Han har en mastergrad i computervidenskab og elektroteknologi. Og udover at have været både toppolitiker og mangeårig erhvervsboss har han også arbejdet som professor på Harvard Business School, skrevet flere science-fiction-romaner og været med til at skabe fremtids-forlystelsesparken Futurescope.
Derudover står han hver dag op i de tidlige morgentimer for at træne og holde sig i form. Og så hader han at sende e-mails.
- Hvis folk vil tale med mig, kan de enten komme forbi, ringe til mig eller sende en besked. E-mails kan ikke erstatte det talte ord, sagde han i 2011 til Wall Street Journal.
Grinende og kompromisløs
En af dem, der skal være med til at udspørge og efterfølgende godkende Thierry Breton, er den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose.
Hun er medlem af Europa-Parlamentets indre marked-udvalg, og hun mødte ham for første gang i sidste uge til en halv time lang snak. Og lige som Margrethe Vestager fik hun også et godt førstehåndsindtryk af ham.
- Breton var grinende og nede på jorden, og han kunne godt minde om Richard Gere med sin charme og sit store hår. Men han virker også meget kompromisløs, understreger Christel Schaldemose.
Hun er glad for, at Thierry Breton allerede har meddelt, at han har solgt alle sine aktier i Atos for at undgå at ende i en eventuel interessekonflikt.
- Sylvie Goulard faldt på sin integritet, men det her viser, at Breton har en anden tilgang til det, siger den socialdemokratiske politiker.
Svær høring i sigte
Spørgsmålet er, om det er nok til at sikre sig opbakning fra parlamentarikerne.
Da Europa-Parlamentets retsudvalg tirsdag skulle tage stilling til den erklæring om interessekonflikter, som Thierry Breton selv havde udfyldt, var det kun med nød og næppe, at han slap igennem. 12 af medlemmerne stemte for, mens 11 stemte imod.
Flere er bekymrede for, hvordan han vil sikre sin uafhængighed fra sin gamle arbejdsplads. Derudover mener flere, at hans portefølje er alt for vidtrækkende og omstændig, og derfor kan han forvente en byge af spørgsmål fra parlamentarikerne i eftermiddag.
- Han siger, at han har skåret båndene til sine gamle venner i erhvervslivet, såsom Bill Gates og Elon Musk. Han skal selvfølgelig sige det for at sælge sig selv. Men hvis han mener det, kan vi få en rigtig god og uafhængig kommissær, siger Christel Schaldemose.
Frygt hos den danske industri
Selvom Thierry Breton var finansminister under en konservativ præsident, har han længe støttet Emmanuel Macrons socialliberale projekt, La République En Marche, der har stået i spidsen for Frankrig siden 2017.
Han er blevet en af præsidentens tætte allierede. Og netop det vækker bekymring hos Dansk Industri (DI), der er interesseorganisation for mere end 10.000 virksomheder.
Frankrig har historisk set haft et noget andet syn på industripolitikken, end blandt andet Danmark og resten af Nordeuropa har. Her har der været tradition for, at politikerne udvælger og støtter nogle bestemte erhvervsmæssige fyrtårne, der skal trække samfundsudviklingen i en bestemt retning.
Dette fokus på 'erhvervsgiganter' strider ifølge Anders Ladefoged, underdirektør hos DI, mod den mere markedsliberale tilgang, vi kender hjemmefra, hvor det er de generelle erhvervsvilkår og markedet, der afgør, om en virksomhed kan klare det eller ej.
- Vi kan godt blive bekymrede for, om en fransk kommissær med den baggrund vil presse på for en mere fransk tilgang til EU’s industripolitik. Vi er nemlig ikke begejstrede for, hvis man fra politisk side udvælger nogle bestemte brancher eller teknologier, der skal have al opmærksomheden. Jeg er ikke sikker på, at politikerne er dem, der er bedst til at træffe beslutningerne, siger han.
Balance kan findes
Den franske finansminister, Bruno Le Maire, var så sent som i sidste uge ude at sige, at der er brug for europæiske erhvervsgiganter, når det kommer til kunstig intelligens. Ellers bliver det svært at tage kampen op mod de amerikanske og kinesiske kæmpefirmaer, der allerede findes på området, mener han.
Og Thierry Breton udtalte i sommer til den franske avis Les Echos, at Europa-Kommissionen bør "støtte udviklingen af store europæiske spillere", hvis Europa skal kunne tage kampen op med eksempelvis USA og Kina.
Samtidig mente han, at EU's nuværende konkurrencepolitik, som Margrethe Vestager har stået i spidsen for, har "forårsaget industrielle katastrofer". Det var hende, der til både den franske og den tyske regerings store vrede blokerede for planerne om at sammenlægge de to store jernbanefirmaer Siemens og Alstom.
- Vi vil hellere have to 'European Champions' end én, sagde hun efterfølgende.
Det er dog Europa-Kommissionen, der som samlet enhed skal gennemføre EU's politik, og derfor kommer Thierry Breton heller ikke til at kunne føre fransk politik, hvis han bliver kommissær. Samtidig kommer han til at arbejde tæt sammen med danske Margrethe Vestager, som netop står stærkt på den frie markedstilgang.
- Så der er indbygget en form for balance mellem de to skoler. Og selvom der er et pres i retning af en mere fransk industripolitik, er det ikke givet på forhånd, hvordan det ender, siger Anders Ladefoged.
Vestager: Ikke taget hul på diskussion
Margrethe Vestager ved ikke selv, hvor den diskussion ender.
- Vi har slet ikke taget hul på den diskussion endnu, siger den danske kommissær.
Hun har dog med egne ord "foreløbig ikke mødt nogen, der er uenig i, at EU's industripolitik skal være for hele industrien, være grøn og hvile på fair konkurrence".
- Europas industri er kendetegnet ved, at vi både har giganter og rigtig mange små og mellemstore virksomheder, der er enestående på deres felter, siger hun og tilføjer, at "Europa faktisk ikke mangler store industrivirksomheder".
Og når det kommer til nystartede virksomheder med fokus på kunstig intelligens, så har Europa ifølge en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey lige så mange, som USA har.
- Det er ikke sådan, at vi har tabt på forhånd.
Thierry Breton skal i høring fra klokken 13.00 til 16.00 i dag.