Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, er ankommet til EU-hovedstaden Bruxelles.
Senere i dag skal han mødes med lederne af EU-institutionerne for at diskutere flygtningestrømmen fra Syrien og spørgsmålet om, hvordan Tyrkiet kan hjælpe EU-landene med at stoppe strømmen af flygtninge til EU.
Men hvis EU skal have en aftale i hus med den tyrkiske præsident, så bliver det en byttehandel. Forventningen er nemlig, at Erdogan vil forsøge at hive nogle fordele med hjem til de tyrkiske statsborgere.
Det gælder blandt andet en af præsidentens mærkesager - en lempelse af EU's nuværende visumrestriktioner over for Tyrkiet, som i dag betyder, at tyrkere ikke kan rejse ind i EU uden et gyldigt visum.
Samtidig ønsker Erdogan, at EU erklærer Tyrkiet som et "sikkert land", så kurdere fra Tyrkiet ikke længere kan søge asyl i EU under de nuværende betingelser.
I dialog med EU
Ifølge det tyske medie Frankfurter Allgemeine har Tyrkiet været i dialog med EU-Kommissionen om en fælles løsning i løbet af den seneste uge.
Løsningsforslaget, som blandt andet indebærer bedre kontrol af den græsk-tyrkiske grænse, seks nye flygtningelejre medfinansieret af EU og en forpligtelse fra EU til at modtage flere flygtninge, skal danne udgangspunkt for dagens forhandlinger.
Allerede for to år siden blev tyrkerne stillet en lempelse af visareglerne i udsigt mod en bedre beskyttelse af landets ydre grænser. I bytte for en aftale efter dagens forhandlinger vil EU ifølge det tyske medie accelerere de visumlempelser, som ellers først stod til at finde sted i 2017.
Hvis begge parter vælger at forpligte sig til en fælles løsning, skal en plan udarbejdes op til det EU-topmøde, der finder sted i næste uge.
Kan EU sluge kamelerne?
Men spørgsmålet er, om Tyrkiet - set med EU's øjne - er sikkert og ordentligt nok, til at alle medlemslandene vil gå med til at lempe på de nuværende regler, fortæller DR's EU-korrespondent Ole Ryborg fra Bruxelles.
- Penge kan man altid finde, men kan man blive enige om at løfte de visarestriktioner, der findes for tyrkere, der vil rejse ind i EU? Det bliver svært. Man kan se, at tyskerne er ved at bevæge sig, men om svenskerne også er det, det er et andet spørgsmål, siger han.
- Og kan man blive enige om at kalde Tyrkiet for "et sikkert land”, sådan at hvis der kommer kurdere og søger asyl i EU, så skal man bare afvise dem? Når man også ser, hvordan Tyrkiet opfører sig overfor kurderne? Det kan blive virkelig svært for et antal EU-lande at blive enige om det.
Penge kan ikke gøre det
Ifølge Tyrkiet selv har landet brugt 6,3 milliarder dollar på flygtningene, siden borgerkrigen i Syrien begyndte i foråret 2011. Lige nu huser landet ifølge FN's Flygtningeagentur 1,9 millioner syriske flygtninge - eller, som Tyrkiet selv kalder dem, gæster.
EU har forud for dagens forhandlinger tilbudt Tyrkiet en milliard euro mere til håndtering af flygtningene.
Men det tilbud er ikke faldet i god jord hos tyrkerne, da pengene allerede var sat af til Tyrkiet i forbindelse med forberedelse af tyrkisk medlemskab af EU, fortæller Ole Ryborg.
Grænser for villigheden
Tilbud om penge er ikke den eneste måde, at jorden er blevet gødet forud for mødet med den tyrkiske præsident. En årsrapport for fremskridtet i forhold til Tyrkiets indlemmelse i EU er også blevet udskudt til efter næste uges topmøde.
- Den forventes at indeholde en hel masse kritik af demokratiet og retsvæsnet i Tyrkiet, og det har man ikke lyst til skal komme ud, lige inden man skal lave en flygtningeaftale med Tyrkiet, siger Ole Ryborg.
- Så man prøver at bøje sig, men der er grænser for, hvor langt EU-landene kan bøje sig og lade være med at kritisere Tyrkiet.