Folkeafstemningen om en ny tyrkisk forfatning er overstået, men bølgerne om valget og de demokratiske tilstande i landet går stadig højt.
Internationale observatører fra Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har tidligere i dag erklæret valgkampen for dumpet og påpeger blandt andet, at de to fløje ikke havde ikke lige muligheder for at præsentere deres holdninger for borgerne.
Tyrkiets regering tager nu til genmæle.
Det tyrkiske udenrigsministerium mener, at observatørerne har tilsidesat ethvert princip om objektivitet og upartiskhed og er rejst til Tyrkiet med en forudindtaget indstilling.
Ifølge en erklæring fra udenrigsministeriet tydeliggøres den manglende objektivitet af tidligere udtalelser fra OSCE-observatører, som ifølge ministeriet var "politisk ladede".
- Det er uacceptabelt at sige, at afstemningen ikke levede op til internationale standarder, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i en erklæring fra ministeriet.
Erdogan: Kend jeres plads
Præsident Recep Tayyib Erdogan, der får udvidet sine magtbeføjelser markant som følge af valgets udfald, fejer også observatørernes kritik af bordet.
- For det første: Kend jeres plads. Vi vil ikke se, høre eller anerkende de politisk motiverede rapporter, I forbereder, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.
Her til aften har han desuden oplyst, at han nu vil tage hul på den juridiske proces for at få ændret forfatningen.
FAKTA: DETTE HAR TYRKERNE STEMT JA TIL
- •
Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
- •
Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan også være leder af et parti.
- •
Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
- •
Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og afsætte parlamentet.
- •
Parlamentet mister retten til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
- •
Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
- •
Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
- •
Præsident- og parlamentsvalg afholdes hvert femte år.
- •
En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
- •
Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogans, tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029. Kilde: Ritzau