Når klokken slår 23.00, træder udgangsforbuddet i Kharkiv, Ukraine i kraft.
Mens de fleste ukrainere gør sig klar til at sove – på trods af droner og luftalarmer – er natten kun lige begyndt for andre. I et kælderrum i Kharkiv mødes syv ukrainere, heriblandt en tandlæge, en sygeplejerske, en møbelsælger, og gør sig klar til nattevagten.
Det er syv helt almindelige mennesker med helt almindelige jobs om dagen, der er gået sammen i et frivilligt beredskab for at hjælpe politi, brandvæsen og redningsfolk, hver gang droner, missiler, granater eller flybomber slår ned i Kharkiv.
Og lige i øjeblikket er det hver eneste dag – ofte flere gange om dagen.
DR’s Rusland- og Ukrainekorrespondent Matilde Kimer og fotograf Emil Hennings var med på nattevagten natten til lørdag, hvor der ikke gik længe, før vagtens første luftalarm lød.
Hør Matilde Kimer på vej ud til branden i Kharkiv.
Den niende luftalarm på et døgn
De seneste måneder har Kharkiv været mål for adskillige russiske angreb, ofte flere om dagen, som har ramt alt fra sygehuse til civile bygninger.
Så da luftalarmen lød lidt over midnat, var det ikke overraskende, det var faktisk den niende på et døgn, siger Matilde Kimer.
Hun fortæller, hvordan de alle løb op på gaden og så en drone på himlen.
- Vi hører maskingeværsalver fra de ukrainske soldater, der prøver at skyde dronen ned, og ser de store hvide lyskegler lyse op på den mørke himmel, og så bliver vi ellers bedt om at løbe hurtigt i dækning i kælderen, siger korrespondenten.
Kort efter lyder en eksplosion, og beredskabet løber op i en ambulance og kører i retning af nedslaget.
I dette konkrete tilfælde var der tale om vragrester fra en nedskudt drone, der havde ramt og sat ild til en bygning.
De frivillige er de første, der når frem til stedet og bruger deres halvandet minuts forspring på at sikre adgang til brandvæsenet og gøre plads til, at det 'rigtige' beredskab kan gøre sit arbejde.
- Ilden spreder sig ret hurtigt, og nogen fra det frivillige beredskab begynder at tale med naboerne, der er stimlet sammen, og som prøver at fjerne biler fra et autoværksted i nærheden af branden, siger Matilde Kimer.
Først da fem hold af brandfolk er i gang, kan de frivillige vende retur.
En frivillig indsats
Holdlederen for det frivillige beredskab i Kharkiv hedder Sergej, men bliver kaldt Sjaman. Inden krigen brød ud i 2022, ejede han en møbelforretning, som han kort efter russernes invasion måtte lukke ned.
Han har i stedet brugt de seneste to år på at arbejde for en international organisation og starte en gruppe bestående af frivillige med kendskab til førstehjælp.
- Fællesnævneren for dem er, at de vil være til gavn for deres medborgere, siger Matilde Kimer.
Og det er også det samme, som Sergej selv fortæller DR’s korrespondent, da de har vendt retur fra aftenens udrykning.
- Hvorfor vi gør det? Når der er et nedslag eller en eksplosion og mange er sårede, er der ikke altid tid for redningsfolkene til at yde hurtig førstehjælp. Der hjælper vi til. Vi arbejder frivilligt sammen med andre i beredskabet på stedet, fortæller holdlederen, der tager tre til fire vagter om ugen.
Han fortæller, at de blandt andet yder hjælp til brandfolkene ved at overlevere de sårede til ambulancerne, fordi ambulancer og redningsfolk bliver nødt til at holde afstand fra nedslagssteder af hensyn til deres egen sikkerhed.
Sergej kæmper for at få finansiering til frivilliggruppen, der lige nu selv betaler alt fra forplejninger til benzin.
To af medlemmernes biler er endda blevet totalsmadret, da de brugte deres egne biler til at transportere sig under vagterne.
Der er flere grunde til, at netop Kharkiv er så hårdt ramt, og én af dem er beliggenheden, siger Matilde Kimer.
- Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra Rusland. Det er belejligt og nemt at komme til med alt fra flybomber, artilleri og droner. Herudover er der rygter om, at russerne pønser på at opmarchere og lave en offensiv af en art mod Kharkiv, siger korrespondenten og fortsætter:
- Der ryger metal ned fra himlen i Kharkiv hver dag, og behovet for frivilligt beredskab er større i dette område end eksempelvis i Kyiv.
Hør Sergej forklare, hvorfor han har startet frivilliggruppen her.
Ingen kom til skade under branden natten til lørdag, som beredskabet var ude hos. Det samme kan dog ikke siges for de nedslag, der ramte andre dele af Kharkiv.
Ifølge ukrainske myndigheder blev fire personer såret i Kharkiv i nat - heriblandt et barn.
Efter knap to timer er branden under kontrol, og de frivillige har gjort alt, hvad der står i deres magt.
De kører forbi den lokale døgnkiosk for at købe forsyninger – hotdogs og kaffe. Og så er det ellers tilbage til forsamlingslokalet, indtil vagten slutter klokken 6 om morgenen, og de skal videre ud at passe deres dagsjob.
Matilde Kimer har også besøgt et villakvarter i Kharkiv efter russiske angreb. Læs mere om det her: