Resultatet ved dagens folkeafstemning i Tyrkiet kan få store konsekvenser for landets fremtid, og ender det med et ja til de foreslåede forfatningsændringer, får præsidenten, Recep Tayyip Erdogan, vidtgående beføjelser.
Derfor er der også en anspændt stemning ved dagens folkeafstemning i Tyrkiet. Det fortæller Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, der deltager i dag som valgobservatør for Europarådets parlamentariske forsamling.
- Det er et land, der er helt ekstremt splittet. Den tyrkiske præsident Erdogan har sagt, at dem, der stemmer nej, er tilhængere af det forfejlede kupforsøg og støtter terrorister. Så der er en meget anspændt stemning.
https://twitter.com/nvillumsen/status/853487652213059585
Nikolaj Villumsen fortæller, at der har været mange overgreb på nej-sigere, oppositionspolitikere er blevet fængslet og valgsange og valgplakater fra det pro-kurdiske parti HDP er blevet forbudt. Samtidig er der stadig undtagelsestilstand i landet efter det fejlslagne militærkup i sommer. Derfor holder det internationale samfund øje med afstemningen.
- Der er ingen tvivl om, at der er rigtig stor bekymring både fra menneskerettighedsorganisationer her i landet, fra civilsamfundet, men også fra Europa, hvor Europarådets Venedig-kommission sågar har sagt, at man bør udskyde afstemningen, hvis man ikke hævede undtagelsestilstanden og sikrede demokratiske rettigheder, men det har regeringen siddet overhørigt.
Valgstederne åbnede klokken 7 og lukker klokken 16 dansk tid.
Indtil videre forløber det stille og roligt, lyder det fra Nikolaj Villumsen, som siger, at der i dag er kø ved valgstederne.
- Det er et valg, der ser ud til at blive meget tæt, og derfor forventer man også en meget høj stemmeprocent. Nogle anslår, at det bliver helt over 80 procent.
FAKTA: Forfatningsændringer giver mere magt til Erdogan
- •
Der vil ikke længere være en premierminister. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
- •
Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.
- •
Præsidenten kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
- •
Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.
- •
Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
- •
Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
- •
Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
- •
Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hvert femte år.
- •
En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
- •
Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved udløbet af sin indeværende periode i 2019 have siddet som præsident i fem år.
- •
Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029.
- •
Kilde: Ritzau