Den 2. oktober gik den kritiske journalist Jamal Khashoggi fra Saudi-Arabien ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul.
Hvad der skete derefter, har skabt international røre.
Khashoggi er forsvundet, og Tyrkiets præsident, Recep Erdoğan, har i dag kaldt det for et politisk og planlagt mord, som 18 saudiske personer skal retsforfølges for.
- Dermed gør han op med saudiernes forklaring om, at det var et uheld, forklarer Deniz Serinci, der er forfatter og ekspert i Tyrkiet.
En gave fra oven til presset præsident
Mens sagen er en storpolitisk varm kartoffel for Saudi-Arabien, der har måttet ændre forklaring om hændelsesforløbet flere gange, er den godt nyt for den tyrkiske præsident:
- Det er en rigtig kærkommen sag for Erdoğan på et tidspunkt, hvor han økonomisk og udenrigspolitisk står meget svagt, måske det svageste overhovedet i sine 16 år ved magten, forklarer Mathias Findalen, der er tidligere ekstern lektor i tyrkiske studier på Københavns Universitet.
- Nu kan Erdoğan genetablere en stærkere relation til USA, som er historisk dårlig og har voldsomme konsekvenser for den tyrkiske økonomi, pointerer han, og fortsætter:
- Samtidig kan han prikke til Saudi-Arabien og sige ’husk nu, at jeg har noget på jer. Pas nu på, hvad I gør, for ellers tager vi den skridtet videre’.
Vælger drypvise afsløringer frem for frontalt angreb
Mens præsident Erdoğan tidligere ikke har været bleg for at lægge sig ud med hverken Vesten eller den russiske præsident Putin, har han holdt lidt igen denne gang, mener eksperterne:
- Hans retorik foregår på en mere balanceret måde, end man har set i andre situationer, fordi han kan risikere, at Saudi-Arabien vil lave økonomiske sanktioner mod Tyrkiet efterfølgende, mener Mathias Findalen.
Tyrkiet har dog mindre samhandel med saudierne end den vestlige verden, og derfor er han ikke bange for at kalde det ’et brutalt drab’ og pege på den saudiske, mener Deniz Serinci.
Samtidig tilskriver de det internationale pres en del af grunden til, at den tyrkiske præsident ikke behøver at bruge en hård retorik mod Saudi-Arabien.
Storpolitisk armlægning i Mellemøsten
Tyrkerne og saudierne har haft en anstrengt forhold til hinanden allerede før Khashoggis forsvinden, fortæller Deniz Serinci:
- Når Tyrkiet bruger sagen til at udstille Saudi-Arabien, skyldes det især, at der længe har været konkurrence om at blive Mellemøstens førende sunnimuslimske magt, mener han og uddyber:
- Med den her sag håber tyrkerne, at de kan overbevise verden om, at kronprinsen i Saudi-Arabien ikke er tilregnelig, og at Vesten derfor vil droppe Saudi-Arabien som den førende sunni-magt i Mellemøsten, og i stedet vil tage Tyrkiet seriøst.
Her er landenes tre største stridspunkter, ifølge de to eksperter:
Qatar
Saudi-Arabien og Tyrkiet har haft en dårlig relation i det sidste års tid, især på grund af Qatar, som Tyrkiet støtter, mens Saudi-Arabien har gang i en handelsembargo mod den lille oliestat.
Erdoğan er samtidig ikke glad for Saudi-Arabiens kronprins, Mohammad bin Salman Abdulaziz Al Saud, som han mener blander sig for meget i de geopolitiske alliancer i regionen.
Han står blandt andet bag krigen i Yemen, som er upopulær i Tyrkiet, og tilnærmelserne til Israel.
Kurderne i Syrien
De tyrkiske medier har spillet meget på, at Saudi-Arabien sammen med amerikanerne støtter de syriske kurdere økonomisk.
Det irriterer Erdoğan, da det er hans største mærkesag at fjerne kurdisk indflydelse i det nordlige Syrien.
Han frygter, at kurderne i Syrien får stadfæstet sig, og derved inspirerer det kurdiske mindretal i Tyrkiet til at gøre det samme.
Det Muslimske Broderskab
Det tyrkiske regeringsparti AKP og den muslimske bevægelse støtter hinanden offentligt.
Erdoğan mener blandt andet, at el-Sisi-styret i Egypten begår menneskerettighedsovertrædelser ved at have fængslet mange af Det Muslimske Broderskabs politiske profiler.
Omvendt anser Saudi-Arabien dem for sine største fjender i forhold til magtkampen om at være det land i Mellemøsten, som har den stærkeste sunnimuslimske identitet.