På søndag går russerne i stemmeboksen for at vælge repræsentanter til det russiske parlaments underhus, Dumaen.
Ved sidste parlamentsvalg i 2011 fik Putins parti, Forenet Rusland, 238 ud af 450 pladser i Dumaen.
Siden 2011 er Rusland blevet ramt af en økonomisk krise, og når russerne denne gang skal stemme, står Forenet Rusland til at blive straffet af vælgerne. Ved seneste meningsmåling fra det nu lukkede Levada Center svarede kun 31 procent, at de vil stemme på Putins parti. I juli var antallet 39 procent.
Til gengæld er Putin stadig populær hos den russiske befolkning.
Krisen er partiets skyld
Det lykkes nemlig Putin at flyde ovenpå, når hans regering bliver kritiseret, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.
- Putin formår at distancere sig fra regeringen. Der er de her seancer (på tv, red.), hvor han sidder for enden af skrivebordet i Kreml, og en minister eller viceguvernør kommer ind og aflægger rapport. Man ser præsidenten fortælle gæsten, hvad der bør ske. Og tv-seerne kan se, at præsidenten vil det gode, men at han er omgivet af inkompetente mennesker, siger Flemming Splidsboel.
På den måde bliver det ikke Putin, men hans parti, der alene får ansvaret for den dybe økonomiske krise, Rusland er endt i, siger Berlingskes udlandsredaktør og Ruslandskender Anna Libak:
- Forenet Rusland betragtes som et pamperparti, en parasit på Putin, der bærer ansvaret for de leveforhold, der kun er blevet forværret af den økonomiske nedgang de senere år.
Befolkningen støtter regimet
Meningsmålinger viser, at en stor del af russerne slet ikke regner med at stemme. Alligevel har valget på søndag stor symbolsk betydning for Putin og hans styre, forklarer Anna Libak.
- Valget er en manifestation af, at den russiske befolkning bakker op om regimet. Og befolkningens støtte er ikke en given sag, siger Flemming Splidsboel.
Ved parlamentsvalget i 2011 fulgte stærk mistanke om valgsvindel, som udløste store protestdemonstrationer. I Vesten mente flere, at der var en folkelig revolution på vej.
- Det skræmte Putin fra vid og sans og banede vejen for en ny udenrigspolitik. Den blev lagt an på permanente konflikter med Vesten, som skulle splejse russerne sammen i kampen om den ydre fjende, siger Anna Libak.