Ekspert: Vi har fulgt radikaliseringen af usbekere i flere år

Flere storbyer er i år blevet angrebet af usbekere.

Mindst otte er dræbt, efter en mand har kørt en pickup truck gennem en cykelsti i New York. (Foto: © Andrew Kelly, Scanpix)

Det er nytårsaften i Istanbul.

Op mod 600 personer danser 2017 ind på natklubben Reina, da en mand fra Usbekistan åbner ild. 39 mennesker bliver dræbt og 69 personer såres.

Fire måneder senere kører en usbeker en stjålet lastbil ind i varehuset Åhléns i Drottninggatan i Stockholm. Fem mister livet og flere end 15 bliver såret.

Og i aftes vendte terroren tilbage til delstaten New York i USA.

Mindst otte personer blev dræbt og 11 alvorligt såret, da en mand kørte en pickup truck gennem en af bydelen Manhattans travleste cykelstier.

Politiet har skudt og anholdt den formodede gerningsmand, der i 2010 kom til USA fra Usbekistan. Det er det første dødelige angreb i New York siden 11. september 2001.

En velkendt rekruttering

Angrebene i Istanbul og Stockholm deler samme skæbne. Terror begået af en usbeker, men på vidt forskellige måder.

Og at manden bag angrebet i aftes i New York formodentlig snart kan føjes til listen, kommer ikke bag på Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

- Der sker en radikalisering i Usbekistan og i de nærliggende områder som Kirgisistan og Tajikistan, hvor der er stor tilslutning til for eksempel Islamisk Stat. Det har vi iagttaget i flere år.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen bor usbekere i udlandet ofte sammen, hvor de hjælper hinanden med at finde arbejde. Og arbejdspladsen kan i nogle tilfælde danne rammen for radikaliseringen.

- Vi har set eksempler på usbekere, der søger arbejde i Rusland. Typisk på en byggeplads, og der bliver de forsøgt rekrutteret af Islamisk Stat, og det er lykkedes i flere tilfælde.

Korrespondent: Islamisk Stat skelner ikke

Ingen har endnu taget skylden for angrebet i New York. To anonyme tjenestemænd siger til The New York Times, at efterforskerne har opdaget et håndskrevet brev på arabisk nær bilen, hvori angrebsmanden sværger troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Og ifølge nyhedsbureauet AP råbte gerningsmanden "allahu akbar" (Gud er størst), da han hoppede ud af bilen.

Men gerningsmanden behøver ikke at have været i tæt kontakt med Islamisk Stat, for at terrorbevægelsen offentligt vil tage skylden på sig. Islamisk Stat skelner nemlig ikke mellem medlemmer, siger DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- De går ikke op i, om man har en tilknytning til gruppen. For dem er det nok, at man siger, at man er medlem og har sværget troskab til deres leder.

Tilbageholdenhed fra Islamisk Stat

Politiet i New York venter i øjeblikket på, at den formodede gerningsmand vågner op efter sin operation, efter at han under anholdelsen blev skudt i maven. Og det at han er i live, kan betyde, at Islamisk Stat ikke vil tage skylden for angrebet, siger Michael S. Lund.

- Fra Islamisk Stats side er det ikke meningen, at gerningsmanden skal overleve et angreb. I andre tilfælde har vi set, at de er tilbageholdne med at tage skylden, hvis gerningsmanden ikke lider det, de kalder martyrdøden.

Gerningsmanden bar to paint- og hardballvåben, da han trådte ud af bilen.