Ekspert: USA's Hongkong-lov kan gøre det sværere at nå et kompromis

Konflikten mellem Kina og USA er gået op på et nyt trin efter ny amerikansk lov, vurderer ekspert.

Amerikansk pres kan føre til en mindre forsonlig kinesisk kurs over for protesterne i Hongkong. (Foto: © MARKO DJURICA, Scanpix)

Præsident Trump underskrev i nat dansk tid en lov, som støtter demonstranterne i Hongkong.

I lovteksten står der blandt andet, at USA mindst en gang årligt skal kontrollere, om Hongkong har nok autonomi til fortsat at få særlige handelsaftaler med amerikanerne.

Det har fået Kinas udenrigsministerium til at advare om, at landet vil svare stærkt igen, hvis amerikanerne bliver ved med at blande sig i forholdene i Hongkong.

Den nye lov er nemlig en alvorlig indblanding i kinesiske anliggender, lyder det, mens amerikanerne siger, at loven skal sikre Hongkongs suverænitet og sikkerhed.

Hvad kinesernes reaktion bliver er svært at spå om, men konflikten mellem Kina og USA ”er blevet taget et trin op”, og det seneste træk fra USA gør det ikke ligefrem lettere at nå et kompromis mellem demonstranterne og styret i Hongkong og Beijing.

Udmeldingen fra amerikanerne lægger nemlig yderligere et indenrigspolitisk pres på styret i Beijing om at skubbe tilbage.

Det siger Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet med indgående kendskab til Kina, til P1 Morgen.

- Set fra Kina er det endnu et led i en stigende amerikansk indblanding i Kinas interne affærer og endnu et led i et generelt forværret amerikansk-kinesisk forhold, siger hun.

- Alt andet lige vil det gøre det sværere for Beijing at vise nogen form for imødekommenhed og lydhørhed over for demonstranterne, forklarer lektoren.

Hun peger på, at man stadig venter på reaktionerne fra styret i Hongkong og Beijing efter weekendens valg i Hongkong, der blev en stor sejr til demokratibevægelsen.

Flere lag i konflikten

Gårsdagens nye lov åbner blandt andet op for sanktioner mod politikere og embedsmænd, som krænker menneskerettighederne i Hongkong.

Derudover underskrev præsident Trump i går også en anden lov, der forbyder eksport af "ammunition, der har til formål at kontrollere en folkemængde", til Hongkong.

Det gælder tåregas, peberspray, gummikugler og stødpistoler.

Kinesernes irritation over de amerikanske love handler i høj grad om, at kineserne generelt ikke er glade for, at udlandet blander sig i, hvad man ser som interne anliggender. Men der er også andre aspekter i sagen, fortæller Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent.

- Den nye lov fra amerikanerne kan få ø bkonomiske konsekvenser. Ikke lige her og nu, men på et senere tidspunkt siger han.

Protesterne i Hongkong startede fredeligt, men har udviklet sig mere voldeligt gennem de seneste måneder. (Foto: © Ye Aung Thu, Scanpix)

Derudover er der truslen om sanktioner mod kinesiske politikere og embedsfolk, hvis de bryder menneskerettighederne i Hongkong.

- Det kan faktisk blive alvorligt for kinesiske topledere på længere sigt, siger Philip Khokhar.

Det er dog vigtigt at have sig for øje, at Kina og USA i øjeblikket befinder sig i en handelskrig, påpeger korrespondenten.

- Det kunne godt være, at præsident Trump måske mindsker presset på et senere tidspunkt, hvis han får nogle indrømmelser.

Danmark skal ikke følge USA's eksempel

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, roser, at det internationale samfund holder fast i, at Hongkong har deres frihedsrettigheder.

Danmark bør dog ikke følge amerikanernes eksempel, da det vil få for store konsekvenser for os.

- Det er - desværre - svært for et lille land som os at agere alene på den måde overfor Kina. De vil for nemt kunne sørge for nogle vidtrækkende økonomiske konsekvenser, siger Michael Aastrup Jensen.

Derimod skal vi gøre det gennem EU.

- Så står vi markant stærkere. Og så er det sværere for Kina at lave gengældelsesaktioner mod os.