Truslen mod tv-stationen Al Jazeera, som Saudi-Arabien kræver lukket, er ikke bare en trussel mod en enkelt arabisk tv-station.
Det er en truslen mod alle medier i regionen, der mener noget andet end Saudi-Arabien, forklarer professor.
For den tv-station, der lige nu står midt i den arabiske nabostrid, har været bannerfører for en kritisk og mangfoldig nyhedsdækning, der var stort set uset i regionen, da tv-stationen i Qatar for 21 år siden gik i luften.
På onsdag ved vi så, om Qatar vælger at holde hånden over Al Jazeera, eller om golfstaten giver efter og lukker mediet.
Saudi-Arabien og tre andre arabiske lande, som boykotter Qatar, gav i dag Qatar yderligere 48 timer mere til at makke ret og opfylde de i alt 13 krav, de har stillet. Et af kravene er, at AL Jazeera skal lukkes.
De fire lande, Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, beskylder Qatar for at støtte terror.
Men det vil få vidtrækkende konsekvenser at lukke en tv-station som Al Jazeera, der er for Mellemøsten, hvad BBC er for europæerne.
Det forklarer Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet:
- Det vil være et tab for pluralismen i mediebilledet - og dermed forsvinder en meget vigtig engelsksproget kanal, som dækker synspunkter, der ikke tager udgangspunkt i Europa eller USA, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Selv om Al Jazeera ikke står i samme stærke position som tidligere, blandt andet på grund af unge mediebrugeres flugt fra traditionelle nyhedsudsendelser, vil det kunne mærkes på journalistikken i Mellemøsten.
- Men Al Jazeera er stadig verdens største nyhedsorganisation, når man kigger på, hvor mange kontorer og korrespondenter de har. Det er det stærkeste udenrigspolitiske medie i den arabiske verden, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
- Derfor er en lukning ikke bare en lukning af Al Jazeera, men en intimidering af alle medier, der prøver at sige noget andet end Saudi Arabien. Så det er ikke kun en kamp om Al Jazeera, siger han.
Frygtede dækning ville inspirere
Det er langt fra tilfældigt, at det netop er Al Jazeera, som de fire lande vil have lukket.
Allerede tilbage i 2011 under 'det arabiske forår' mødte Al Jazeera, der har hovedsæde i Doha i Qatar, kritik fra Qatars nabolande.
Al Jazeera dækkede 'det arabiske forår' intensivt, og nabolandene frygtede derfor, at opstanden ville sprede sig til deres befolkninger. Men også i dag har sauderne en konflikt med Qatar-baserede Al Jazeera.
- Saudi-Arabiens hovedanke er formentlig Al Jazeeras dækning af den saudiske krig i Yemen, som har udviklet sig til en humanitær katastrofe. Men faktisk er Al Jazeera på flere fronter blevet mere afdæmpet de seneste par år, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
- Al Jazeera gav udsyn
Lige siden Al Jazeeras etablering i 1996 har tv-stationen haft kæmpe betydning for oplysningen i Mellemøsten, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
- Det gjorde jo en enorm forskel. Forestil dig, at du i lande som Syrien og Irak ikke kunne se andet end det, staten bestemte, man måtte se. Folk fik udsyn, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Med det nye Al Jazeera kom en ny type tv-journalistik, som folk i Mellemøsten ikke tidligere havde haft adgang til. En type journalistisk, hvor alle parter skal høres, og objektivitet er tilstræbt.
Der fandtes allerede statsejede tv-kanaler, men her fik oppositionspolitikerne ikke taletid, og her var historierne ifølge Jakob Skovgaard-Petersen mest om magthaverne og ikke om almindelige mennesker.
Nu fik alle parter taletid hos Al Jazeera - og takket værre satellitteknologi, kunne kanalen nu sende til alle arabiske lande, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen:
- Det var et dramatisk skifte på tv-området, som var det stærkeste medie, man havde. Især når man tager i betragtning, at der er mange analfabeter i Mellemøsten, som ikke kan læse avis, siger han.
- Samtidig havde Al Jazeera et stærkt korps af tidligere BBC-journalister og mange redaktioner i hele regionen. Nyhedsdækningen blev pluralistisk, der var nye kilder og synspunkter, og nu fik israelere også lov til at komme i tv, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Da to fly i 2001 fløj ind i World Trade Center i New York, dækkede Al Jazeera begivenheden - blandt andet ved at vise videoer med den tidligere leder af Al-Qaeda Osama Bin Laden, hvor han kritiserede amerikanernes indtog i Afghanistan og sagde, at FN er "et organ imod muslimer."
Den 13. november 2001 blev Al Jazeeras redaktion i den afghanske hovedstad Kabul angrebet, og nogle mener, det var USA, som stod bag, som hævn for Osama Bin Laden-videoerne.
I dag støtter USA Saudi-Arabien og de tre andre landes krav om at lukke Al Jazeera.
Anklaget for at opildne til opstand
Flere lande i Mellemøsten, herunder Egyptens nuværende regime, er rasende over den måde, som Al Jazeera dækkede egypternes situations under 'det arabiske forår'.
- Mange anklagede tv-stationen for ikke bare at dække demonstrationerne, men aktivt at mobilisere for dem. Og det er der noget om, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Kravet om, at Al Jazeera skal lukke, har ført til protester fra flere organisationer - heriblandt Human Rights Watch, lederskribenter på The New York Times og engelske The Guardian.
Qatar anser ikke kravene for at være realistiske at indfri. Udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani sagde dog lørdag, at Qatar er parat til at gå i dialog.
De fire lande kræver blandt andet, at Qatar skal:
- •
Lukke mediet Al Jazeera
- •
Stoppe for tilkendelse af statsborgerskaber og udvise samtlige borgere fra Saudi-Arabien, Oman, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater
- •
Udlevere samtlige personer, der er eftersøgt for terrorisme i de fire lande.
- •
Stoppe økonomisk støtte til organisationer, der er kategoriseret som terrorgrupper af USA.
- •
Kappe alle bånd til Det Muslimske Broderskab, Hisbollah, al-Qaeda, Islamisk Stat og al-Nusra.
- •
Udlevere oplysninger om økonomisk støtte til oppositionen i Saudi-Arabien og andre nationer.
- •
Lukke tyrkisk luftbase i Qatar. Kilde: AP