Når USA og Frankrig spiller med musklerne og truer med at skærpe FN-sanktionerne over for Nordkorea, er det ren symbolpolitik og ikke en udmelding, der reelt kan anses som en trussel for Nordkorea.
Det mener Liselotte Odgaard, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i asiatiske sikkerhedsforhold.
- Det har primært symbolsk betydning.
- Landene sender et signal om, at de opfatter Nordkoreas adfærd som uacceptabel, men det er ikke noget, der kommer til at lukke ned for Nordkoreas økonomi eller skade det alvorligt, og derfor vil det heller ikke have nogen effekt på landets våbenprogrammer, siger hun.
Udmeldingen fra Frankrig og USA kommer, efter at FN's sikkerhedsråd i går aftes holdt ekstraordinært møde, efter Nordkorea tirsdag prøveaffyrede et missil, som ifølge amerikanske eksperter kan nå helt til den amerikanske delstat Alaska.
FN er handlingslammet
Krisemødet og de efterfølgende udmeldinger er ifølge Liselotte Odgaard ikke noget, der rykker ved situationen.
- FN's sikkerhedsråd har været handlingslammet i årevis, så der er ikke rigtig noget forum til at håndtere globale sikkerhedsproblemer, der er ved at løbe løbsk. Det er blevet et forum, hvor stormagterne forsøger at udstille hinanden som moralsk anløbende og ikke rigtig noget beslutningsdygtigt forum, siger hun og uddyber:
- Så USA, Kina og de andre mangler nogle permanente konfliktløsningsmekanismer, som de kan bruge til at håndtere konflikter, hvor der er reel risiko for stormagtskrig, som der er på den koreanske halvø lige nu.
Inden mødet havde USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, slået fast, at lande, der tillader handel med Nordkorea i strid med FN's sanktioner, ikke kan fortsætte handel med USA. Men ifølge Liselotte Odgaard er det ikke en realistisk udmelding.
- Kina er en meget vigtig handelspartner. Og uanset hvordan det udvikler sig, og om der bliver indført protektionistiske midler over for Kina, så bliver de ved med at være en vigtig handelspartner. De har skærpet sanktionerne over for kinesiske firmaer, men det er mere en signalværdi. Det har ikke nogen stor reel effekt, forklarer hun.
USA's missilforsvar er medløber til konflikt
Forholdet mellem USA og Nordkorea har i lang tid været højspændt, men sidste år blev det, ifølge Liselotte Odgaard, for alvor intensiveret, da USA valgte at installere et missilforsvar i Sydkorea med Sydkoreas billigelse.
- Det er det, der har sat fut i konflikten. USA var trætte af, at Kina ikke gjorde noget ved problemet med, at Nordkorea fortsat udviklede deres atomvåben, forklarer hun og fortsætter:
- Det kunne Nordkorea selvfølgelig ikke leve med, så det er derfor, de har speedet op på deres side med at udvikle de her våben, så de kan ramme USA. Og der er det, Kina siger, at USA selv været ude om.
Der gik heller ikke mere end en dag, efter at Nordkorea have lavet prøveaffyringen af det såkaldte The Hwasong-14 missil fra en militærbase i Banghyon, før det amerikanske og sydkoreanske militær affyrede præcisionsmissiler under våbenøvelser i havet ud for Sydkoreas kyst i en magtdemonstration over for Nordkoreas seneste provokationer.
Men det helt store problem er ikke kun Nordkoreas modreaktioner på USA missilforsvar. Installeringen har gjort USA's forhold til Kina og Rusland dårligere.
- Kina og Rusland er enige om, at det ikke bare er en trussel mod Nordkorea, men også en trussel mod Kina og Rusland, fordi det er starten på udviklingen af et større missilprogram, der også skal tjene til at annullere betydningen af Kina og Ruslands atomvåben, siger Liselotte Odgaard og uddyber:
- Så de er ekstremt sure over det her. Det rykker dem tættere på Nordkorea, og det betyder, at deres vilje til at gøre noget ved Nordkoreas atomvåbenprogram er gående mod nul.
Hun mener, at det er endnu et element, der gør det sværere for FN's sikkerhedsråd at agere.
- Det kan godt være, at Kina og Rusland indimellem er med til at vedtage sanktioner for at vise, at de ikke synes, at Nordkorea skal overtræde internationale traktater. Men bottom line er, at de ikke er villige til at lukke ned for Nordkoreas økonomi og dermed deres våbenprogrammer.