Det var de alvorstunge miner, der var blevet fundet frem, da EU's topfigurer tidligere i dag besøgte den græsk-tyrkiske grænse i den nordlige del af Grækenland.
Her skulle de med egne øjne se konsekvenserne af den nye strøm af flygtninge og migranter, der i de seneste dage har sat EU-samarbejdet under pres.
I fredags meddelte den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, nemlig, at han havde "åbnet dørene" mod Europa. Det er dog i strid med den flygtningeaftale, som EU og Tyrkiet indgik for fire år siden.
- Selvom Tyrkiet er under et stort pres, er det selvfølgelig ikke rimeligt, at Erdogan sender flygtninge på denne farlige vej mod Europa, lød kritikken efterfølgende fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der betegnede det som et brud på "en klokkeklar aftale".
Det samme budskab blev gentaget i dag efter rundturen langs grænsen.
- Det her handler ikke længere om migranter. Det handler om, at Tyrkiet bruger de her desperate folk til at fremme landets politiske agendaer, lød det fra den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, som var vært for besøget.
Men ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor med speciale i migration og flygtninge ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, kan tyrkerne "med god ret hævde, at de ikke har fået det, de var blevet stillet i udsigt".
- Og det har sat præsident Erdogan i en svær position, forklarer han.
Milliarder i støtte fra EU
Aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået i marts 2016 i kølvandet på den store flygtningekrise året forinden. Her havde mere end én million flygtninge og migranter taget rejsen til Europa, og det havde sat hele kontinentet under pres og ført til kaotiske scener på banegårde, motorveje og ved grænseovergange.
Mange af dem var sejlet fra Tyrkiet til nabolandet Grækenland – heriblandt øen Lesbos, der ligger få kilometer ud for den tyrkiske vestkyst – og det ønskede EU-landene at sætte en stopper for.
Derfor indgik de en aftale den tyrkiske regering, som kort fortalt gik ud på, at tyrkerne skulle øge grænsebevogtningen og forhindre folk i at rejse videre til Europa. Til gengæld ville EU støtte dem med 45 milliarder kroner. Pengene skulle bruges på at håndtere de mange tusinde flygtninge fra især Syrien, som opholdt sig i landet.
Udover den økonomiske støtte blev tyrkerne blandt andet også lovet forhandlinger om visumfrihed til EU og at optagelsesforhandlingerne med EU, som var gået i stå, ville blive genoptaget.
Og det er her, den tyrkiske regering har en klemme på EU-landene, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Nye forhandliger sat i bero
Få måneder efter, at flygtningeaftalen blev indgået, forsøgte dele af det tyrkiske militær at begå kup mod præsident Recep Erdogan. Selvom han fik afværget militærkuppet, blev der vendt op og ned på det tyrkiske samfund, og det ændrede forudsætningerne bag flygtningeaftalen, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Præsidenten begyndte blandt andet at slå hårdt ned på eksempelvis dommere, akademikere og embedsfolk, som han mente, modarbejdede ham. Og det var ikke velanset i EU, hvor det er et krav, at man som medlemsland skal overholde grundlæggende retsstatsprincipper for at være en del af unionen.
- Vi så pludselig en markant stigning i antallet af tyrkere, der søgte om at få asyl i Europa. Derfor var udviklingen i Tyrkiet ikke længere til, at man fra EU’s side ville genoptage hverken medlemskabsforhandlingerne eller forhandlingerne om visumliberalisering, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.
- Fra EU’s side kan man sige, at der er tale om force majeure – altså en ekstraordinær situation, som de ikke har nogen kontrol over. Men tyrkerne kan også med god ret hævde, at de ikke har fået det, de var blevet stillet i udsigt, siger han.
Nyt magtforhold i Tyrkiet
Derudover har de indenrigspolitiske magtforhold i Tyrkiet også ændret sig, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Recep Erdogan står ikke længere så stærkt, som han gjorde, da han indgik aftalen i foråret 2016. Samtidig er der kommet flere flygtninge til landet i den seneste tid, og det har ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen presset Recep Erdogans position i tyrkisk politik.
- Flygtninge og migranter er blevet et højspændt emne i tyrkisk politik. Og med udsigten til, at der kan komme endnu flere fra Idlib og den nordlige del af Syrien, kan det presse Erdogans position endnu mere, siger han.
Derudover der krigen i Syrien, hvor det tyrkiske militær fortsat kæmper mod præsident Bashar Al-Assads styrker i Nordsyrien. Her er de under pres, hvilket man senest så i sidste uge, hvor 33 tyrkiske soldater mistede livet efter et luftangreb.
Derfor ønsker de generelt mere støtte fra Europas side, forklarer Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), og som tidligere har forsket i flygtningeaftalen med Tyrkiet.
- Derudover har det været en stor udfordring for Tyrkiet at håndtere de syriske flygtninge, og man mener ikke, at Europa har levet op til sine løfter i forhold til at tage imod syrere, siger han.
- Tyrkerne siger, at de har brugt mange flere penge på flygtningene, end dem de har fået fra Europa.
Aftale står fortsat ved magt
Flygtningeaftalen står dog stadig ved magt, og det er uvist, hvad den tyrkiske præsident helt konkret går efter. Han har blandt andet udtalt, at han gerne vil have EU-landene til at tage et større ansvar og at Tyrkiet ikke behøver ”at brødføde alle disse mange flygtninge”.
Men det kan ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen tyde på, at den tyrkiske regering lige nu spiller et diplomatisk spil, hvor målet er at tvinge EU-landene tilbage til forhandlingsbordet.
- Enten skal man love tyrkerne mere omfattende aflastning i forhold til flygtningekvoter til Europa. Eller også skal man finde nogle helt andre greb i den udenrigspolitiske værktøjskasse, siger han.
- Men hvis ikke Erdogan får en aflastning igennem en aftale, som han kan sælge indenrigspolitisk i Tyrkiet, så er alternativet, at han åbner for grænserne. Velvidende at der er en del af de flygtninge, der lige nu opholder sig i Tyrkiet, som helt naturligt vil forsøge at komme videre.
Det er her, de fleste flygtninge og migranter i de seneste dage har forsøgt at krydse grænsen til Grækenland:
Grænserne har rykket sig i Europa
Der er i denne uge blevet indkaldt til to ekstraordinære rådsmøder. Det ene er mellem EU’s justits- og integrationsministre, som finder sted i morgen, og det andet er med de europæiske udenrigsministre, som løber af stablen på fredag.
På begge møder skal de diskutere situationen med Tyrkiet. Men selvom den er tilspidset nu, vurderer Hans Lucht dog ikke, at Europa står over for en flygtningekrise som den, landene oplevede for fem år siden.
- Det skyldes, at der er blevet sat hegn på langs mange grænser på Balkan. Derfor bliver det svært for flygtninge og migranter at komme nogle vegne. Der er også mange af de syriske flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Tyrkiet. Og selvom det er hårdt, er der nok ikke mange, der ønsker at udveksle det med situationen i Grækenland, siger han med henvisning til, at der i de seneste dage har været billeder af græsk politi, der har skudt tåregas mod migranterne, der forsøger at komme til landet.
- Udover grænsehegnene er Europas tolerance over for menneskelig lidelse også blevet højere. Grænserne er blevet rykket, og vi kan tilsyneladende godt leve med, at folk bliver mødt med knebler og tåregas, når de forsøger at komme til Europa.
Søndag opstod der kampe mellem migranter og græske sikkerhedsstyrker ved den græske grænseby Kastanies nær den tyrkiske by Edirne: