I dag mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med den tyske forbundskansler Angela Merkel i Berlin.
Inden da skal han til München for at besøge nogle af de danske virksomheder, der har etableret sig i nabolandet syd for grænsen.
Under mødet skal de to statsledere blandt andet tale om lige netop handlen de to lande imellem, der har kronede dage i øjeblikket.
Der er også forskellige europapolitiske spørgsmål som flygtningepresset på de europæiske grænser og den økonomiske krise i Grækenland på dagsordenen.
Endelig skal de to statsledere drøfte udenrigspolitiske spørgsmål, som krigen i Ukraine.
Klart signal
Tyskland var også udenrigsminister Kristians Jensens (V) første rejsemål, da han i juni måned mødte sin tyske kollega Frank-Walter Steinmeier.
At det lige er Tyskland, der bliver Lars Løkke Rasmussens første besøg hos en anden regeringschef, er langt fra et tilfælde.
Det fortæller historiker Mirco Reimer, der har boet i Tyskland i mere end 20 år og følger tysk politik tæt.
- Man kan tolke det som, at Lars Løkke Rasmussen er meget bevidst om, at Tyskland er Danmarks vigtigste allierede på europæisk plan.
Ifølge Mirco Reimer gjorde snakken om at få den britiske model i forhold til medlemskabet i EU under valgkampen, at der var en forventning om, at Lars Løkke Rasmussen måske ville vælge at tage til London og besøge David Cameron i stedet for.
- Det vælger han så ikke at gøre, hvilket man kan tolke som en klar forståelse fra dansk side om, at Tyskland er den klart mest magtfulde spiller i Europa, siger Mirco Reimer.
Flygtninge på dagsordenen
Et tema, der bliver debatteret kraftigt på begge sider af grænsen i øjeblikket, er de mange flygtninge og migranter, der kommer til Europa i øjeblikket.
En problemstilling der helt står langt oppe på de to statslederes dagsorden.
- De ser ens på problemet på den måde, at de begge mener, at de tager for mange flygtninge relativt set. Men så er der et lille aber dabei, fordi Danmark har et retsforbehold, siger Mirco Reimer.
Retsforbeholdet gør, at Danmark ikke en del af en eventuel fordelingsnøgle, der kan fordele flygtninge og migranter i Europa.
- Derfor må man også være ærlig og sige, at Danmark er ret uinteressant for Tyskland, da Danmark ikke kommer til at have en indflydelse på den her proces, hvor Tyskland arbejder for at flygtninge bliver fordelt mere ligeligt, end de gør lige nu, hvor Tyskland tager en meget stor del.
Debatten tog især til efter den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière udtalte, at man regner med at tage imod helt op til 800.000 asylansøgere i løbet af 2015, hvilket er dobbelt så mange som forventet og fire gange så mange, som kom til Tyskland hele sidste år.
Racistiske angreb
Den seneste uge er den hede debat i Tyskland dog kogt over og har udmøntet sig i angreb mod flere asylcentre rundt omkring i landet og voldsomme kampe mellem tysk politi og højreradikale demonstranter.
I går blev et dansk asylcenter på Djursland også offer for groft hærværk, da en bil blev stukket i brand, og der blev malet hagekors og trusler på væggene.
Selvom de racistiske angreb fylder meget i medierne i begge lande, mener Mirco Reimer ikke, at angrebene vil fylde meget under mødet.
- Det kan godt være det bliver nævnt, men dimensionerne er lidt nogle andre. Tyskland har haft en del flere angreb end Danmark og frustrationen i Tyskland er også en del mere udbredt i offentligheden end i Danmark, hvor det primært virker til at være på de sociale medier.
Roden til angrebene er dog den samme, siger Marco Reimer.
- Der er en del af befolkningen, som ikke føler, de kan være med længere, og der er i hvert fald i Tyskland meget klare racistiske og fremmedfjendske tanker, der ligger bag.