I dag mødes den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, med en række højtstående repræsentanter fra den internationale koalition mod Islamisk Stat.
Mødet foregår i København, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen er værter.
Det nærmere indhold af dagsordenen for dagens møde er ikke offentligt kendt, men ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet handler mødet om at drøfte slagets gang og de næste skridt i kampen mod gruppen.
- Kampene i både det nordlige Irak og Syrien er ved at gå ind i en ny fase, og de skal formentligt prøve at afklare forholdet til regeringen i Damaskus, Rusland og irakerne. Der er sådan set nok at tale om, siger han.
Næste skridt: Raqqa
De irakiske sikkerhedsstyrker har med hjælp fra koalitionens luftangreb kæmpet for at vinde den irakiske millionby Mosul tilbage siden oktober sidste år.
Det meste af byen er vundet tilbage, men gruppen har stadig hold om et par kvadratkilometer, hvor flere hundredetusinde civile befinder sig.
Og det gør kampene om byen særdeles besværlige, fortæller Mikkel Storm Jensen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet:
- Kamp i by er ganske forfærdeligt. Det kræver en masse ressourcer, det er meget svært, og små styrker kan binde meget store styrker, så det tager rigtig lang tid. Når man ovenikøbet har 400.000 civile, der er fanget i området, så lægger det yderligere pres på, siger han.
Det er dog et spørgsmål om uger, før Islamisk Stat er drevet ud af Mosul, og derefter går slaget om højborgen Raqqa i Syrien for alvor ind, vurderer han.
- Raqqa bliver langsomt snævret ind. Den er ikke omringet endnu, men der sker bevægelser både øst og vest for byen, og de vil sandsynligvis blive omringet i løbet af en måneds tid eller to, siger Mikkel Storm Jensen.
Tyrkiet modarbejder USA's strategi
Det er særligt den kurdiske milits YPG, der rykker frem mod Raqqa. USA og en række andre lande i koalitionen har siden 2014 væbnet de kurdiske Peshmerga-styrker, der er den officielle kurdiske hær. Men det er YPG, der ifølge Mikkel Storm Jensen, er den militære enhed i Syrien, der har opnået de største resultater mod Islamisk Stat.
Men den tyrkiske præsident Erdogan betragter YPG som en terrorgruppe på niveau med Islamisk Stat og al-Qaeda og bombede for nylig gruppen.
I den forbindelse udtalte den tyrkiske præsident, at hvis der røg amerikanske specialstyrker med i et angreb i fremtiden, så vil han ikke tage sig af det.
Oveni hatten samarbejder Tyrkiet blandt andet med Rusland i forbindelse med krigen i Syrien. Sammen med Rusland og Iran har Tyrkiet netop vedtaget noget, der bliver kaldt 'de-eskaleringszoner' i Syrien.
- Det er totalt uklart, hvad det betyder, og om der må flyve amerikanske fly i det område. Og Syrien har sagt, at hvis det skal ske, så skal det ikke ske gennem FN. Det skal de nok selv klare. Der er et meget stort problem med Tyrkiet, siger Mikkel Storm Jensen.
Den langsigtede plan mangler
Selvom det ifølge militæranalytikeren er et spørgsmål om tid, inden Raqqa også falder ud af Islamisk Stats hænder, så er det ikke afklaret, hvad der skal ske med byen, når den er omringet, og hvem der skal overtage kontrollen med den, når Islamisk Stat er drevet ud.
Men der er også andre problemer i strategien for krigen mod Islamisk Stat på længere sigt, vurderer Mikkel Storm Jensen.
Islamisk Stat begyndte at trække overskrifter i alverdens medier i juni i 2014, da gruppen rykkede frem mod Mosul og indtog byen på ganske kort tid.
Som gruppe er Islamisk Stat vokset ud af sekteriske og politiske problemer i både Irak og i Syrien, hvor sunni-muslimer har følt sig undertrykt af styrerne. Og de problemer forsvinder ikke umiddelbart, selvom Islamisk Stat bliver tvunget ud af Mosul og Raqqa.
- Islamisk Stat er i gang med at blive slået militært, men de grundlæggende forhold er der ikke blevet lavet om på, siger Mikkel Storm Jensen.